Bæredygtig livsstil, Mad

Ryd op i køleskabet og i dine madvaner

oktober 16, 2015

I følge 31-dages-udfordringen skal der ryddes op i køleskabet i morgen. Her er lidt inspiration til arbejdet!

Køleskabet er et vigtigt område at have styr på! Det er jo her, vi opbevarer vores mad, herfra vi får energi og et sted hvor vi, hvis vi ellers har styr på det, kan spare rigtig mange penge. Når vi har overblikket, har vi også bedre overskud til at se på vores madvaner og ændre dem i den retning, vi ønsker.

Her er nogle gode fif til at få styr på køleskabet:

1. Lav madplaner:

Det er helt sikkert et rigtig godt skridt på vejen, til at få styr på hvad der er i køleskabet, og hvor meget vi spiser i løbet af en uge. Det giver også et rigtig godt overblik over økonomien kun at handle få gange i løbet af ugen. Madplaner kan virke kedelige, men i en børnefamilie bliver hverdagen langt mere enkel, når vi ikke står i sidste øjeblik og overvejer, hvad middagen skal stå på. På den måde slipper vi også for, at stå i supermarkedet midt i ulvetimen med børn uden overskud.

2. Gør rent i køleskabet en gang om ugen:

Rengøring i køleskabet en gang om ugen, er en rigtig god idé. Det tager kun 5-10 minutter, fordi køleskabet aldrig når at blive rigtig snavset, når vi rengør det ofte. Det giver også et godt overblik over hvad der er i køleskabet, hvor længe tingene kan holde sig, og hvad der skal købes ind til den næste uges madplan.

3. Lav et system i køleskabet:

Når vi laver et system, der passer til de madvarer vi har i køleskabet, er det nemmere at overskue og få brugt maden inden den bliver for gammel. Det giver desuden et godt overblik over, hvad der er i køleskabet, hvor længe tingene kan holde sig, og hvad der skal købes. På den måde undgår man også nemmere madspild, og man sørge for at få brugt rester. Det er en god idé at inddele hylderne til frugt og grønt, pålæg, mælkeprodukter (plantemælk), etc.

4. Indfør restedage:

En restedag om ugen, er en genial måde, at få nedsat mad-spild. Det kan lyde kedeligt, men det er det slet ikke. Børnene elsker grøntsager skåret ud i stykker med forskellige dressinger til (humus, peanutbutterdressing etc.), restefrikadeller på rugbrød, resterne fra boller i karry osv. osv. Er der mere til overs kan det kommes i børnenes madpakker.

5. Drop tilbudsjagten:

Vi kan altid overveje om tilbud er til ære for os forbrugere. Der er jo ikke noget, der bliver solgt i en forretning med mindre det har til hensigt, at skabe overskud i forretningen i sidste ende. Vi kan derfor altid overveje, om det virkelig er noget vi har brug for og ville have købt alligevel. Ofte er der ingen gevinst i at købe to i stedet for en, med mindre der er tale om fødevarer, som kan fryses ned eller kan holde sig længe.

6. Se madvanerne efter i sømmene:

Vi skal leve, være glade og spise god mad. De fleste af os har dog godt af at se vores madvaner efter i sømmene. Generelt kan man sige, at madvarer, som indeholder flere end 2-3 ingredienser skal have lov til at blive i forretningen. At lave mad fra bunden af grøntsager, der ikke er sprøjtede og af uforarbejdede fødevarer er altid at foretrække. En middag begynder i køkkenet med, at vi forbereder, skærer grøntsager, duftene der kommer, når vi svitser grøntsager på panden, duften af suppen der simrer i gryden osv. Vi kan ikke være perfekte altid, men vi kan gøre vores bedste for, at vores børn oplever glæden ved at stå i køkkenet og forberede maden. Når vi har spist, hjælper alle selvfølgelig med at tage ud af bordet, vaske op og rydde op. Oprydning er nemlig også en naturlig del af et måltid.

Du kan læse mere om mit forløb ‘Fra kaos til kærlighed – få ro i dit hjem på 12 uger’ her! På forløbet får vi ryddet op i vores hjem og i vores liv EN GANG FOR ALLE!

You Might Also Like

5 Comments

  • Reply Ryd op i køkkenet – Smilerynker.dk februar 19, 2016 at 3:27 pm

    […] der motiverer os til at lave sund og nærende mad er helt sikkert, at vi har orden i køkkenet og i køleskabet. For nogle dage siden, læste jeg om en undersøgelse, som viser, at vi har en tendens til at […]

  • Reply Udfordringen: 2. December – Ryd op i dit køkken – Smilerynker.dk december 2, 2017 at 11:03 am

    […] Vil du også rydde op i køleskabet, så har jeg skrevet en masse råd ned her! […]

  • Reply Sådan får du styr på dine madindkøb – Mindre spild, bedre økonomi etc. – Smilerynker.dk februar 22, 2018 at 11:41 am

    […] Vil du have ryddet op i køleskabet, kan du finde råd i indlægget her. […]

  • Reply Zero waste – køkkenet – Smilerynker.dk oktober 2, 2018 at 2:44 pm

    […] Køkkenet er et sted, hvor vi kan gøre rigtig meget for at spilde mindre. Gode vaner i køkkenet er vejen frem – Madplaner, struktur etc. er virkelig en god ting, hvis vi vil spilde mindre. Kig lidt rundt på bloggen og du vil finde inspiration til madplaner, struktur, oprydning i køkkenet og i køleskabet. […]

  • Reply 31 dages oprydning – Ryd op i køkkenet – Dag 8 – Smilerynker.dk januar 8, 2020 at 11:25 am

    […] Vil du have ryddet op i køleskabet, så læs indlægget her. […]

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.