Børn, En blid begyndelse, Forældreskab, Oprydning og minimalisme

Min tale til FN’s familiedag

juni 18, 2018

Jeg havde den store ære at få lov til at tale til FN’s familiedag d. 27. Maj. Det var en virkelig stor oplevelse, at få mulighed for at tale til så mange mennesker. I kan se et lille klip fra dagen nederst på siden, og så kan I læse min tale her eller lytte til lydfilen, hvor jeg har indtalt talen. Den varer 5 minutter.

 

Fællesskab starter i familien

De fleste kender det afrikanske ordsprog, der siger, at det kræver en hel landsby at opfostre et barn, men i vores samfund er det som om, at vi har glemt lige netop det. Vi har glemt, hvor vigtigt det er, at vi er sammen i fællesskaber, og at vores børn føler sig værdifulde og nødvendlige i families fællesskab.

Vi sender dem væk de kære børn i mange mange timer hver dag, så vi kan arbejde og tjene penge og realisere os selv. Imens lader vi professionelle voksne passe vores børn. Vi henter dem i institutionen  sent om eftermiddagen, smider de trætte børn om bag på cyklen eller ind i bilen, handler på hjemvejen for derefter at smide barnet hjem på sofaen foran skærmen. Ja, jeg ved godt, at jeg generaliserer en hel del, men det er jo ikke engang løgn: børn er ikke længere nødvendige for familiens overlevelse.

Hvad kan vi gøre anderledes? Hvordan kan vi ændre denne tendens, og hvorfor er det vigtigt?

Mennesker har brug for fællesskaber. Vi har alle brug for at føle os værdifulde og have en vigtig rolle blandt andre. Børn har brug for den kærlighed, det er, når de er noget og er vigtige i familiefællesskabet  -og så har de brug for tid. Tid er kærlighed! Jeg tror ikke, at vi forældre kan give vores børn noget mere værdifuldt end vores nærvær og  vores tid, og det er selvfølgelig rigtig meget tid. Det er svært i dag, hvor der er så mange ting, der trækker i os. Vi bliver hevet i fra alle sider, vi er afhængige af skærme, tjekker mobilen hvert andet øjeblik på bekostning af nærværet og den vigtige tilknytning til vores børn. Vi må øve os i at lægge mobilen fra os, kigge væk fra skærmen og være tilstede i den virkelige verden sammen med vores børn.

I min familie med 4 børn har vi valgt et andet slags liv end de fleste andres. Vi har valgt, at livet primært leves i familien uden institutioner. De ældste bliver hjemmeundervist, og vi er sammen som familie hver dag hele dagen, og så har vi dannet fællesskaber med andre omkring os, og vi deltager i samfundet på en anden og anderledes måde end andre. Det er ikke alle, der vil leve sådan et liv, men vi kan alligevel gøre meget for at skabe mere tid og fællesskab med andre. For os startede det hele med noget så banalt som oprydning. Som de fleste med børn ved, så sniger de materielle ting sig hele tiden ind i vores liv. Vi bliver hele tiden fristede til nyt og mere og større og bedre. Vi vil have det samme som naboen og lidt til.

I min familie har vi sorteret fra og ryddet ud, og det vil jeg også råde jer til at gøre. Omgiv jer med de ting og de mennesker, I elsker, og de ting som I bruger hver dag og sorter det overflødige fra. Det der sker, når vi begynder at få ryddet op og ud, det er, at vi begynder at få skabt plads og tid til de ting, som vi gerne vil have i vores liv. Vi får plads til at mærke efter, hvad det egentlig er, vi gerne vil bruge vores tid på.

Oprydning og en minimalistisk livsstil, som jeg er fortaler for, løser naturligvis ikke alle problemer, men jeg tror på, at det løser meget, at vi forbruger mindre både i forhold til vores værdifulde tid, men også i forhold til miljøet. Lad os vælge kvalitet frem for kvantitet.

I et hjem, hvor vi kun omgiver os med de materielle ting, der virkelig betyder noget, og som vi bruger er der langt mere tid til nærvær og fællesskab med andre. Mennesker betyder tusind gange mere end ting. Når vi har mindre og forbruger mindre er der mere rum i økonomien, vi kan bo mindre, bruge mindre strøm etc. Vi kan måske blive bedre til at overveje om den store villa eller bilen virkelig er lykken? Måske kan vi vise vores børn, at det vigtige ikke er de materielle ting, vi har, men det vigtige er, at vi er gode ved hinanden, at vi rummer hinandens forskelligheder, og at vi taler pænt til hinanden – Og hver gang vi så overvejer at købe noget nyt, så kan vi tænke over, om det er tiden værd. For det tager tid at tjene penge, til alle de materielle ting, vi vil have.

Hvis vi vil arbejde meget, så kan vi få mere tid ved at skabe gode vaner omkring de praktiske gøremål, så vi ikke hver dag behøver at handle på vej hjem fra børnehaven, og så vi ikke konstant skal opfinde den dybe tallerken.

I forhold til fælleskab er det min drøm, at vi børnefamilier kan blive bedre til at hjælpe og støtte hinanden. At vi kan samle os i landsbyen, for det kræver som bekendt en landsby at opfostre et barn. I forhold til familiefælleskabet, kan vi øve os i at give vores børn ansvar, lade dem hjælpe til i familien og se det fantastiske selvværd, det giver, når de kan klare ting på egen hånd. Det spreder sig ud i samfundet og i verden.

Fællesskab, fred og kærlighed starter i familien!

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.