Interview med Rose Maimonide – Om at følge hjertets hvisken…

Fotos: Matilda Yokelin 

Mange af jer kender allerede Rose, som har skrevet den lækre bog ‘Dit sunde barn – Sådan’, som jeg har leveret billeder til. Bogen udkom sidste år. Rose lever af sin passion: At inspirere mødre til at leve sundt og bæredygtigt på en nem og overskuelig måde. Det synes jeg er meget inspirerende, og derfor har jeg stillet hende lidt spørgsmål om livet som selvstændig, om hverdagen og familielivet. 

Jeg hedder Rose Maimonide. Jeg er forfatter til bøgerne ”BABY – 100% naturlig uden tilsætning (udgivet på Politikens Forlag under mit daværende navn Rebecca Persson) og ”Dit sunde barn – sådan!”, som jeg udgav i 2015. Jeg arbejder til daglig hjemmefra som selvstændig online rådgiver. Jeg hjælper kvinder, især gravide og mødre, med at gøre det nemmere at leve sundt og bæredygtigt i hverdagen. Det sker rent praktisk via min online medlemsklub Grøn Stue, der fungerer som inspirationsportal, rådgivningscenter og levende fællesskab for over 500 kvinder.

Jeg er 38 år og bor i Humlebæk med min mand Magnus, som er hypnoterapeut, og vores datter Mirjam på 6 år. Hun går i børnehaveklasse på Steinerskolen i Kvistgård. Min ældste datter Anastasia på 16 år går på efterskole.

En af de ting der inspirerer mig er, at du har fundet din passion og arbejder med den. Hvordan fik du modet til at udleve din drøm om at være selvstændig og lave en klub for mødre?

Jeg er meget selvstændig af natur og har en stor trang til frihed og til selv at bestemme. Så det har altid været naturligt for mig at være selvstændig – det har jeg været i hele mit voksenliv. Så for mig handler det egentlig ikke om mod, men mere om at følge min indre GPS, mavefornemmelsen, hjertets hvisken eller hvad man nu foretrækker at kalde det.
Til gengæld har det været en lang rejse for mig at finde frem til, hvad jeg egentlig er passioneret omkring og har lyst til.

Som ung superstudent kunne jeg overhovedet ikke mærke, hvad jeg havde lyst til.
Gradvist fandt jeg ud af, at jeg var god til at synge, og stille og roligt byggede jeg en karriere op som freelance klassisk sangerinde. Jeg følte dog en vis usikkerhed, fordi jeg ikke var uddannet sanger. Derfor studerede jeg sang i 4 år på Musikkonservatoriet i København, skønt jeg slet ikke trivedes med det og var meget stresset… Det illustrerer egentlig fint, hvor svært jeg havde ved at navigere efter hjertet frem for den indre frygtbetonede ”burde-skulle-stemme”.

I en årrække var jeg ret passioneret omkring at performe og formidle musik, men det ændrede sig gradvist. I mellemtiden var jeg blevet gravid og fik idéen til at skrive min første bog, BABY, simpelthen fordi den manglede! Da bogen var udkommet, kunne jeg mærke, at jeg havde meget mere på hjerte. Jeg begyndte at blogge, skrive nyhedsbreve, dele på sociale medier og lave e-guides. På et tidspunkt blev det at lave en online klub næste naturlige skridt. Jeg havde dog ikke forestillet mig, at Grøn Stue ville vokse så meget, så den i dag holder mig fuldt beskæftiget og giver mig en fin bæredygtig og relativt stabil økonomi.

Hvis du har oplevet usikkerhed i troen på, at dit projekt kunne lykkes, hvordan har du så håndteret det?

Det lyder måske lidt mærkeligt, men jeg har ikke oplevet usikkerhed. Jeg har altid været ret ansvarlig omkring min økonomi og sørget for at lukke tilstrækkeligt med arbejde ind til altid at kunne betale mine regninger. Jeg har f.eks. i hele mit voksenliv haft bijob som kirkesanger. Det stoppede jeg dog med for et års tid siden.
Jeg har et stort behov for tryghed sideløbende med frihedstrangen, så jeg er meget bevidst om, hvordan jeg prioriterer min tid. Jeg er ikke typen, som søsætter alle mulige forskellige projekter og prøver lidt af i øst og vest. Derimod overvejer jeg nøje, hvad jeg vil fokusere på, og om det er noget, som reelt og på en brugbar måde vil kunne løse mine kunders problemer.

Hvad er din største drøm i forhold til din forretning?

Nu bliver det måske lidt skørt igen, men jeg har faktisk ikke drømme på den måde. Sådan har det ikke altid været. I mange år brugte jeg meget målsætninger, delmål, mindmaps osv. osv. Men jeg erfarede stykkevis, at det ikke gjorde mig oprigtig lykkelig at nå mine mål. Så satte jeg blot nye mål igen og igen og landede aldrig rigtig i dyb tilfredshed. Det var meget smertefuldt for mig at erkende, at det forholdt sig sådan, for det er en tilstand, som er forbundet med stor indre tomhed. Så søgte jeg hjælp og lærte, at det giver meget mere mening at tage ét skridt ad gangen. Nemlig næste logiske skridt – et skridt, som føles nærende og overskueligt. Det er en vej, som i starten kræver meget tillid og selvstøtte, fordi vi ikke kan se hele vejen for os. Hvis man forestiller sig, at livet er en skattejagt, så er der faktisk ikke nogen skat til slut. Skatten er derimod alle posterne undervejs. Så er det ret selvsaboterende ikke at nyde posterne. ”The joy is in the journey”. Det handler i høj grad også om at tillade. At være åben for, at alt lander på bedste vis, når ønsket er sendt ud. Det er en meget anderledes måde end knoklevejen, som jeg i mange år camperede på …

 Hvordan passer du på dig selv i hverdagen?

Det nærer mig inderligt at arbejde hjemmefra, så det gør jeg. Jeg er meget sensitiv og introvert og har et stort behov for alenetid og ro. For at ære det behov siger jeg nej tak til en del arrangementer, både relations- og arbejdsmæssigt. Hver dag løber, går eller cykler jeg en god lang tur under åben himmel i skov, mark og ved havet – det er en meget essentiel del af min hverdag. God nærende mad af rene råvarer, at gå tidligt i seng, få nok søvn, intimitet, nydelse, karbad, massage, spa, smukke blomster, dybe opløftende samtaler på tomandshånd, sanselige oplevelser og god mørk chokolade er også vigtige ingredienser for mit velbefindende.

Hvordan får I i familielivet til at gå op i en højere enhed? Jeg ved jo, at I er to selvstændige forældre, så hvordan strukturerer i hverdagen?

Det er et væsentligt spørgsmål! Vi har valgt at gribe det lidt anderledes an end de fleste. Formålet er, at familielivet og hverdagen skal blive så nærende for alle som muligt, med de forskellige behov, der nu er i en familie. Fordi vores arbejdsliv er så varieret og vi begge er selvstændige, har vi har brug for at skabe nogle ret faste rammer. De giver (overraskende nok) et rigtig godt udgangspunkt for spontanitet og frihed.
Rent praktisk laver vi f.eks. en plan for en måned ad gangen, hvor vi aftaler, hvem der henter og bringer vores datter i skolen de enkelte dage. Vi kigger også på, hvem der har aktiviteter i weekenden, så der er en god balance ifht. hvor meget ”solotid” vi hver især har. Vi har nemlig begge to et stort behov for solotid, hvor vi kan gøre, hvad vi vil. Det kan være at arbejde med vores passion, dyrke motion, holde pause, shoppe, meditere, gå på kursus, læse dameblade … ja, det er faktisk helt underordnet.
Vi har også en aftale om, at vi hver dag fra kl. 16.30 til omkring kl. 20 har ”fællestid”, hvor elektronik og arbejde hviler. Til gengæld er vi sammen, hygger, laver mad, smører madpakke, ordner vasketøj, putter, ordner køkken, rydder op, tjekker forældreintra osv. Vi skiftes til at putte, og imens ordner den anden køkkenet.
Ja, det er en meget demokratisk familiestruktur. Det gør, at vi kan slappe af hver aften og lave, hvad vi har lyst til – enten sammen eller hver for sig. Den frihed elsker jeg højt. Og jeg elsker, at vi slipper for alle de der vrisne småskænderier og stikpiller i kategorien ”Du gør aldrig …” og ”Jeg skal altid …”.
Jeg har det ganske fint med at ordne vasketøj, men hader at ordne brænde og tænde op i brændeovnen. Magnus har det omvendt. Så det er en klar aftale, at det er hver vores ansvarsområder. Det fungerer så fint. I det hele taget handler konflikter stort set altid om, ”hvem der tager mest ansvar”. Så man undgår virkelig mange konflikter ved at definere, hvem der tager ansvar for hvad og være sig sit ansvar bevidst – på mange planer.

Hvad er dit bedste råd til kvinder, der ønsker at udleve deres drømme, starte som selvstændige etc.?

Hvis jeg skal vælge ét råd, så vil det være at følge hjertets hvisken i et selvkærligt tempo. Det er vigtigt at følge hjertets hvisken og navigere efter sin passion, altså at beskæftige sig med det, som man er så glad for, at man ikke kan lade være. Ofte vil det være noget, som vi også udfoldede i en eller anden form helt naturligt, da vi var børn. Med et selvkærligt tempo mener jeg, at for at vejen som selvstændig kan blive bæredygtig og nærende, skal man sætte barren lavere, end man som regel vil være tilbøjelig til. Tage et skridt ad gangen. Mange selvstændige knokler virkelig meget, og det koster kassen i forhold til krop, trivsel, familieliv osv.
Man skal også have et realistisk forhold til, at det tager tid at bygge en crowd, som sidenhen bliver til betalende kunder. Det er selvkærligt at være ærlig over for sig selv omkring, hvorvidt man ønsker en fuldtidsbeskæftigelse som selvstændig eller om det faktisk ville være mere balanceret med en hobbyvirksomhed.
Hvis man har en forretning, er det essentielt at tjene penge. Ellers er det ikke en forretning, men en hobby eller velgørenhed. Det må man gerne – så skal man bare sørge for en indkomst på anden vis. Man tjener penge ved at tilbyde ydelser, der løser problemer. Så det er essentielt at have et realistisk forhold til, hvilke problemer, ens ydelser løser – og for hvem.
For de fleste er det selvsaboterende at gå med devisen ”Det må briste eller bære”. Det svarer lidt til at springe ud med faldskærm med bind for øjnene, f.eks. ved at skippe alt fast arbejde uden at have en velfunderet afsats at lande på. Det kan jeg ikke anbefale.

Hvad er dit yndlings hverdags-øjeblik?

Der er mange. Jeg elsker lyden af Mirjam på 6 år, når hun vågner om morgenen. Hun har sådan et kært optimistisk gab, som bobler af livslyst, glæde og klarhed. Lyden af hendes små fødder, når de morgentripper over gulvet, måske ledsaget af en lille lystig sang. Jeg elsker også at kysse min mand, så det gør jeg tit og ofte!

Hvad og hvem inspirerer dig?

Naturen inspirerer mig altid. Alt i naturen har en fuldkommen ubesværet tilgang til balancen mellem ekspansion og sammentrækning. Udånding og indånding. Blomstring og hviletid. Det er meget fascinerende og lærerigt at observere. ”Naturen skynder sig aldrig, og alligevel bliver alting fuldbragt”, som en zenmester siger.

Besøg Roses grønne side lige her!