Hjemmefødsel, Interviews

En jordemoder om hjemmefødsler

marts 27, 2014

Helle er jordemoder og har bloggen Jordemoderlounge.dk. Hun skriver om jordemoderkundskab, sundhed, kvindekroppen, strøtanker om interesser, inspiration og alt mulig andet. Bloggen er helt sikkert et besøg værd. Også selvom man ikke er gravid!

Jeg hedder Helle, og jeg er uddannet jordemoder. Jordemoderfaget har været et naturligt valg for mig, selvom jeg har taget uddannelsen i en meget voksen alder. Jeg er oprindeligt uddannet socialpædagog og har arbejdet med kvinder og børn gennem en del år. Jeg er glad for min pædagogiske baggrund – der er rigtig meget pædagogik i jordemoderarbejdet.

Hvor mange børn har du, og hvor er de født?

Jeg har tre børn, alle voksne og fløjet fra reden.
Da jeg ventede mit andet barn foreslog min jordemoder, at jeg skulle føde hjemme. Det så jeg helt pragmatisk på dengang og tænkte ‘åh nej, så skal jeg selv vaske sengetøjet bagefter… ‘
så Jakob blev, ligesom de to andre, født på hospital. Det var længe før jeg selv blev jordemoder, og fødsler foregik i min optik på et hospital. I dag er jeg en varm fortaler for hjemmefødsler og ærgrer mig lidt over mit yngre jeg’s ureflekterede afvisning af den mulighed.

Hvordan var dine egne fødselsoplevelser?

Mine fødsler har alle være ukomplicerede – men vidt forskellige.
Første fødsel var langvarig og jordemoderen var træt – en virkelig dårlig kombi, som fik mig til at ræsonnere, at jeg var en elendig føder!
Anden fødsel husker jeg som lutter solskin og fuld kontrol over krop og veer – det shinede mit føde-ego lidt og åh ja – det ville have været en skøøøn hjemmefødsel!
Min 3. fødsel føltes ekstrem lang – hvilket skyldes, at vandet gik lige før rykind af svigerfamilien og jeg valgte at tage på hospitalet og blive der – i stedet for at servere kaffe i haven. Tiden falder utroligt lang på en fødegang – og her var det ikke jordemoderen der blev træt – men miiig!
Stik mod al fornuft greb jeg til sidst lægen i kraven og forlangte hospitalets største sprøjte med morfin. Hvad jeg sagde, da han med et fagligt argument afslog, har jeg gladeligt fortrængt – men jeg husker min søde mand skyndsomst sige at ’det mener hun ikke’! Tro mig – man kender ikke sig selv før man har været i fødsel!

Enhver fødsel har således sit eget forløb – som det er svært, at udsige noget om før den er overstået. Forskning viser imidlertid, at kvinder efterfølgende beskriver deres fødselsoplevelse som god, hvis de har følt sig set og hørt under forløbet. Dette er et samspil mellem de implicerede parter, hvor jordemoderen udover sin faglige kompetence skal bidrage med ro, overblik, tålmodighed, empati og tilstedeværelse. Kvinden kan være med til at styre forløbet i ønsket retning ved at tage ansvar for sin egen fødsel – det vil sige, forbered dig så godt du kan, på den rejse du og barnet skal ud på, hav tiltro til din krops formåen – men vær osse parat til at tage tingene som de kommer.

Hvem kan vælge at føde hjemme og hvor mange vælger at gøre det?

Alle kvinder i Danmark har ret til at føde hjemme, bistået af en jordemoder. Er du sund og rask, har haft en ukompliceret graviditet og venter et enkelt barn i hovedstilling til termin, er der ingen evidens for at fraråde dig hjemmefødsel. Ny forskning viser, at der ved lavrisikofødende sker færre indgreb ved en hjemmefødsel end ved en fødsel på hospital. Har du sammen med din jordemoder besluttet, at du kan føde hjemme så luk ørerne for skrækhistorier!

Så vidt jeg kan forstå føder knap 30% af de hollandske kvinder hjemme- til sammenligning føder kun 1,2% af de danske kvinder hjemme- Hvad er forklaringen på den store forskel?

For mindre end to generationer siden blev de fleste danske børn født hjemme eller på små private fødeklinikker. I dag er det ca. 1 % af danske kvinder der vælger hjemmefødsel. Majoriteten af hjemmefødsler finder sted i de regioner hvor der findes en velfungerende hjemmefødselsordning, hvilket mere end antyder, at interessen er stor såfremt information og mulighed er synligt tilstede. Lande som f.eks. Holland har organiseret fødselshjælpen anderledes – hvilket betyder at 30% af de hollandske kvinder føder hjemme.

Hvad medbringer jordemoderen ved en hjemmefødsel, og hvordan foregår det, hvis den fødende må overflyttes til hospitalet?

Jordemoderen medbringer blandt andet en iltflaske, et sug til barnet samt medicin til at stoppe blødning. De fleste overflytninger til hospital er fredelige og skyldes som oftest, at kvinden har brug for et vestimulerende drop. Jordemoderen lytter til barnets hjertefrekvens med regelmæssige mellemrum fødslen igennem, og hvis barnet viser tegn på stress, flyttes fødslen til et hospital. Det gælder naturligvis også hvis kvinden bløder udover det tilladelige efter fødslen – eller ved større bristninger, der skal syes af læge. Overflytning sker som regel med Falck og jordemoderen følger med og bliver så vidt muligt hos kvinden på sygehuset.

Hvad er den største forskel på en hospitalsfødsel og en hjemmefødsel?

Hvis jeg skal nævne en forskel på hjemmefødsler og hospitalsfødsler, er det at tage ansvar for sin fødsel ofte kendetegnende for kvinder, der føder hjemme. Rammerne sætter du selv og jordemoderen er gæst hos jer. Tidsfaktoren oplever jeg, er af mindre betydning ved en hjemmefødsel end på sygehuset. Det at føde hjemme er et ja tak til en naturlig fødsel med fravalg af medicinsk smertelindring, og kvinderne er derfor indstillet på, at skulle håndtere veerne på anden vis – hvilket i bund og grund er en sund accept af, at en fødsel ikke bare skal overstås men gennemleves. Både på hospitalet og ved hjemmefødsler findes en række ikke-medicinske metoder til at lindre veerne – akupunktur, vejrtrækningsteknikker, steriltvandspapler, varmepude, bruser og badekar.

Kendthed er en anden vigtig og kendetegnende faktor ved hjemmefødsler. Optimalt kender den fødende og jordemoderen hinanden og forventningerne er afstemt. På min arbejdsplads varetog vi tidligere hjemmefødslerne i det omfang de faldt i vores vagt. Nu varetages hjemmefødslerne af 3 jordemødre med det speciale. Det er selvsagt meget anderledes, at arbejde alene i et privat hjem end på en stor specialafdeling og det er derfor en klar fordel at jordemoderen kender kvinden/parret og er vant til at varetage fødsler i hjemmet.

Sidst men ikke mindst får faren ofte en mere aktiv rolle ved en hjemmefødsel. Han har simpelthen hjemmebanefordel.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply