Udfordringer

31 dages oprydning – ryd op i ledningsfuglereden – dag 18

januar 18, 2020

 I dag lyder udfordringen: Ryd op i dvd’er, computerspil, ledninger og hvad du ellers har af den slags. Put de film og spil i kassen, som du ikke kommer til at se eller bruge igen.

Prøv at se på billederne her, jeg er sikker på, at du kender problematikken:

Kan du ikke lide at bruge plastikposer, kan du med fordel sy små stofposer eller bruge små kurve til at holde styr på dine ledninger.

Jeg forestiller mig ikke (eller måske tager jeg fejl), at du i disse ‘Netflix-tider’ har så mange dvd’er stående, men skulle du have det, så er det i dag, de skal gennemgåes – og så kan du jo med fordel også lige tjekke op på alle dine streaming-abonnementer. Har du brug for dem alle?

Jeg tror, at de fleste af os kan genkende min skuffe med det rene ledninge-kaos!

I dag skal der luges ud:

  • Ryd op i alle ledninger: Du har sikkert en masse ledninger, adapterer og ubrugte kabler liggende til ting, som du måske ikke længere ejer. Ud af døren med dem, så de ikke fylder op.
  • Har du mange ledninger på gulve i kaos, kan de rulles lidt sammen og sættes sammen med masking tape, så de ikke ligger og bliver filtret sammen. Udover det, kan man få diverse ledning og kabelskjulere, men jeg opfordrer altid til, at du ikke køber nyt, men bruger det, du allerede har tilgængeligt.
  • Brug en strømspareskinne for at være mere miljøbevidst og for at spare penge. På den måde kan alle opladere etc. også holdes samlet og bruger ikke unødig strøm, når de ikke bruges.

God fornøjelse med oprydningen!

Vi ses i morgen!

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.