Tema – En blid begyndelse – Overvejer du en hjemmefødsel?

Et af de emner jeg brænder rigtig meget for er, at de små børn, som kommer til verden får en blid og smuk begyndelse på livet. Derfor introducerer jeg hermed temaet, som jeg har valgt at kalde ‘En blid begyndelse’. Jeg har selv født 4 børn ved fantastiske hjemmefødsler, og det er mit ønske at endnu flere kvinder, vil tage et aktivt valg i forhold til hvilke rammer en fødsel skal foregå i. En fødsel behøver ikke at foregå på et hospital, men kan foregå i egne trygge rammer.

Tara Ravn er privat jordemor. Du kan finde hendes hjemmeside ‘Naturlig Fødsel’ her. Tara er en af de skønne kvinder, som vil gæsteblogge her på Smilerynker.dk. Hun har skrevet en helt fantastisk artikel om hjemmefødsler. Den genudgives med tilladelse fra ‘Min Barsel‘.

I dag er hjemmefødsler lige så sikre som hospitalsfødsler, når vi altså har med de såkaldte lavrisikofødende at gøre – dvs. de gravide, som ikke udvikler nogle sygdomme eller andre afvigelser i graviditeten, som feks. et barn der ligger med numsen nedad.

Ja det er faktisk rigtigt. Hvorfor mon det? Og hvorfor stiller vi aldrig det modsatte spørgsmål, er hospitalsfødsler sikre?

Hvad er det for styrker, der er tilstede, når der vælges en hjemmefødsel? Hvad er det for en viden og praksis, som jordemoderen benytter sig af, når hun sammen med familien lægger planer for en fødsel i hjemmet? Og er det noget af det, der er med til at gøre hjemmefødsler sikre? Denne artikel vil berøre disse spørgsmål.

Den amerikanske hjemmefødselsforkæmper og jordemoder, Ina May Gaskin siger: “The baby must come out the same way it came in”. Med dette mener hun, at der i rummet omkring den fødende skal skabes en stemning, der svarer til et sted, man ville opfatte som trygt og uforstyrret, og hvor man ville have lyst til at elske med sin partner – som da barnet blev lavet.

Hvis vi stiller det sådan op, ville mange pege på de hjemlige omgivelser. Alligevel er procentsatsen af kvinder og familier, der vælger at føde hjemme i Danmark hvert år, ikke højere end lige knap 2 %.

Det svarer til, at kun små 1000 fødsler ud af 60.000 årlige fødsler foregår i hjemmet – trods den meget store sikkerhed.

Her skal igen nævnes, at den gruppe af kvinder, der er tale om, er dem der ved fødslens begyndelse har gennemlevet en sund og rask graviditet og som derfor i udgangspunktet er fuldt ud i stand til at kunne føde uden nogen som helst form for indblanding eller indgreb. Kvinder, der fuldt ud er i stand til at kunne føde selv.

Dette, at andelen af hjemmefødende er så lav, skyldes hovedsagligt at der ikke informeres om denne mulighed, selvom det er sundhedsstyrelsens anbefaling at alle kvinder får dette tilbud.

Gravide mangler ligeledes oplysning omkring proportionerne af og omkostningerne ved medikalisering og teknologisering af helt normale barnefødsler. Den øgede brug af forskellige indgreb, feks. vestimulerende drop samt det stigende antal af udførte kejsersnit, er et konkret udtryk for dette.

ANTALLET AF HJEMMEFØDSLER ER IGEN STIGENDE

I 1968 foregik 39 % af de danske fødsler i hjemmet, men blot fem år senere var andelen af hjemmefødsler skrumpet til 1 %. Her har procentdelen af hjemmefødsler ligget lige siden, bortset fra en større stigning til 1,4% de seneste år.

Det markante skift i slutningen af 1960’erne skyldtes ifølge den tidligere rektor for jordemoderskolen, jordemoder Susanne Houd, at der blev bygget flere hospitaler med nye fødeafdelinger.

Obstetrikken, altså det medicinske speciale, der beskæftiger sig med graviditet og fødselshjælp, var et gryende forskningsområde, og der var brug for, at kvinderne blev samlet på store steder, hvor man kunne forske i fødslerne.

Efterhånden tog kvinderne mere og mere typisk til hospitalerne. Dette var også en fordel for travle jordemødre, som dermed kunne have samling på deres fødende. Samtidig begyndte risikotænkningen at præge fødselshjælpen, og man fokuserede på alt det, der måske kunne gå galt.

Man ser idag den samme tendens udfolde sig overalt i verden, men med forskellig hastighed.

BESKYTTENDE OG VELVALGTE RAMMER

Vores opfattelse af fødslerne har altså ændret sig påvirket af fødselskulturens store forandringer.

Kroppen kan dog stadig føde børn, hvis den får de rette betingelser herfor – som f.eks. rammer, der er ligeså beskyttede og velvalgte som dem, vi vælger os til elskov, som Ina May Gaskin pointerer.

Mange ved feks. ikke, at det faktisk er de selv samme hormoner, der udskilles under elskov, som får livmoderens muskulatur til at trække sig sammen i fødslen.

Det er ikke svært at forestille sig, hvor hurtigt elskoven ville blive reduceret til et mekanisk samleje, hvis barnet skulle undfanges på et hospital under præcis de samme forhold, som tilbydes de fødende; lange ventetider i forskellige rum, møder med flere jordmødre, målinger og registreringer af blodtryk, puls samt temperatur. Urinen skal hverken være for sur eller for sød og i øvrigt helst ikke indeholde for mange æggehvidestoffer. Dertil kommer måling af ydeevne, når jordemoderen begynder at plotte den fødende ind i sit partogram.

Partogrammet er et koordinatsystem, der fortæller i punkter og grafer, hvordan den fødende åbner sin livmodermund over tid – hvilket betyder, at der stilles krav om hvor hurtigt dette skal foregå. Ingen stiller spørgsmålstegn ved det, som i virkeligheden er allermest indlysende, når kravene om udvidelse af livmodermunden på kommando ikke kan efterleves.

Vesvækkelse f.eks. er kroppens naturlige reaktion på at befinde sig et sted, hvor den ikke føler sig tryg.

Når vi ikke føler os trygge, er vi tilbøjelige til, at være i den analytiske del af hjernen. Den del vi kalder for neocortex. Neocortex er blændende til at analysere tekster, lægge budgetter, strategier for krigsførsel, samt udtænke banebrydende teknologiske opfindelser mm.

MEN neocortex duer ikke til at føde børn og udskillelsen af de ønskværdige hormone, oxytocin og endorphiner påvirkes negativt.

KROPPEN ØNSKER RO

En kvinde i fødsel har ikke brug for, at fremmede mennesker farer ind og ud af det rum, hvor hun forsøger at føde, hun har ikke brug for at kommunikere, hun har ikke brug for forstyrrende lyde og stærk belysning.

Hun har brug for varme, berøring og ro. En sensuel stemming, der kan hjælpe hende ind i den hjernehalvdel, der forbinder hende til sine mere instinktive lag.

Fra kontakten til disse lag vil kroppen fortælle hende, hvad hun skal gøre. Den vil give hende impulser til at bevæge sig, til at spare på kræfterne, til at trisse på toilettet, når hun har brug for det og til at spise og drikke, når hun er sulten, føle med med sine hænder, om alt er modnet til babys ankomst.

Hele denne forunderlige fødselsfysiologi, som altså er mere påvirkelig over for de forkerte indtryk, end de fleste er opmærksomme på, er styret af hormoner, som udskilles i kroppen med besked fra hjernen, som tidligere nævnt. Hjernen gør imidlertid blot, hvad den får besked på, af de stimuli der kommer fra omgivelserne.

Er kvinden således irriteret og fortumlet, når hun får tildelt en fødestue og usikker på, hvem hun mon skal føde med, så er det ikke så sært, at hun spænder i kroppens muskler og mærker stærkere smerte, end hun måske kan klare. I denne situation udskiller kroppen mere stresshormon aka adrenalin, end feelgood- og kærlighedshormonet oxytocin og relaxin, endorfiner mm.

Hvis kroppen i elskoven har brug for en særlig stemning for frit og trygt at kunne udfolde sig imellem mand og kvinde, og det er de samme hormoner, som fødekroppen skal kunne udskille, for at fødslen skrider stødt og roligt fremad, har kvinden i fødsel ligeledes brug for denne stemning.

Nu giver Ina May Gaskins udtalelse pludselig rigtig god mening. Dette er faktisk noget af hemmeligheden ved den sikkerhed hjemmefødslen kan give.

AT KENDE SIN JORDEMODER

Det kan være interessant at kigge på, hvilke forudsætninger jordemoderen egentlig har for at skabe optimale rammer for fødslen i hjemmet.

Her vil jeg nævne et yderst vigtigt aber dabei, og det er kendthed.

Det er alfa og omega, at kvinden igennem graviditeten har haft mulighed for at bygge en tæt kontakt op til en eller to jordemødre, som hun mest optimalt selv har valgt til at skulle komme, når hun går i fødsel.

Dette kan kræve, at der findes en kendt jordemoderordning i den fødendes område, eller at denne begivenhed prioriteres så højt af den enkelte familie, at en selvstændig jordemoder ansættes for egne midler. Herved bliver kvinden en vigtig del sit eget lille fødselssteam med mulighed for at afklare alle de praktiske og obstetriske spørgsmål FØR fødslen.

Således undgås det, at selve fødslen ikke intellektualiseres. Kvinden kan nu se frem til at hvile i en tryghed ved fødslen. En tryghed som er essentiel for hele fødselsfysiologiens fine udskillelse af hormoner.

EN GOD HJEMMEFØDSEL KRÆVER TILLID OG PLANLÆGNING

Jordemoderen, som er vant til at arbejde i hjemmene, bruger mange timer på at give den vordende familie indsigt i kroppens samspil med omgivelserne og dens evne til selv at producere både vefremmende og smertelindrende stoffer.

Hun indfører kvinden i smertereducerende måder at trække vejret på under fødslen og viden om, hvordan smerte, angst og spænding undgås. Dvs. hvordan deres indbyrdes evne til at forstærke hinanden forhindres.

Forståelsen for sammenhængen imellem vekraften, bækkenets anatomi, barnets rotation og psyken bruges, således at de forskellige livsforhold, der ville kunne udgøre en blokering for sikkerhed i fødslen, diskuteres og løses før fødslen.

Jordemoderomsorg er tit og ofte at leve sig ind i en masse komponenter samt kompleksiteten imellem dem. Mange af disse sammenhænge fremstår ikke ved første øjekast, derfor må der investeres tid og nærvær i opbygningen af tillidsrelationen til kvinden og hendes familie.

I denne tillidsrelation opstår også muligheden for at give kvinden hendes intuitive forståelse tilbage for, hvor fint og unikt et økosystem hun er i graviditeten; frugtbarheden er et forår i hendes krop. Dette kommer visuelt til udtryk, som barnet vokser – hun er medskaber: i ni måneder er hun både jorden og frøet, solen og vandet.

Et skift sker, når fødslen indtræffer, som når høsten er en kulmination af sommerens modning af frugter og frø, synger fødslen igennem hendes krop. Barnet er rede til at lade sig føde.

Jordemoderen bliver herved så at sige kvindens shamanistiske vejleder og hjælper, der sætter hende i kontakt med naturkroppen inde i hendes kulturkrop. Denne tryghed og grundige forberedelse er den halve fødsel.

HJEMMET SOM RAMME FOR FØDSLEN

Fødslen kræver fred og ro, nærvær fra mand, jordemoder og evt. andre fødselshjælpere der er tilstede. Disse fødselshjælpere må nødvendigvis være valgt af den fødende, idet de skal bidrage til at hendes føderum forbliver et trygt og sikkert sted at være.

Så længe mor og barn er i god form, kan tid gives den fødende i hjemmet.

Derhjemme forstyrres kvinden heller ikke af uventede fremmede. Således undgås det, at kvinden får en fornemmelse af, at hun er observeret og presset til at yde, samt at fødslen er fuld af potentielle farer.

Jordemoderen bygger under graviditeten en forestilling op om, at fødslen er en naturlig og livgivende proces for livets udfoldelse og kvindens og familiens udvikling.

Når fødslen gennemleves som en kærlig og fredfyldt livsbegivenhed, og barnet omsluttes af sin moders stolthed over at have rummet fødslens vilde og instinktive natur, gives ikke blot kvinden og familien forudsætninger for at finde nye bæredygtige værdier i sig selv og i forhold til andre, men barnet præges positivt og sundhedsmæssigt opbyggende, fysisk og psykisk af denne tilgang til graviditeten og fødslen.

HJEMMEFØDSEL NEDSÆTTER BEHOV FOR INDGREB

Den roste danske forskningsanalyse fra 2012 ”Planned hospital birth versus planned home birth” af Jette Aaroe Clausen og Ole Olsen, slår fast, at risikoen for at enten mor eller barn mister livet i forbindelse med hjemmefødslen er lille, og at der ingen forskel er mellem de der føder på hospital, og de der føder hjemme.

De fremhæver, at stort set alle gravide (læs 70-80 %) er sunde og raske når fødslen starter, og således skulle der derved være et potentiale til stede, som kunne nedsætte behovene for indgreb.

Et indgreb er feks. at få vestimulerende drop, at få en epiduralblokade eller at blive forløst med et instrument. På landsplan i Danmark er det imidlertid sådan, at blot 40,5 % kan kategoriseres som at have født uden indgreb ifølge sundhedsstyrelsens statistik fra 2010.

Der sker altså noget, når fødekvinderne placeres i de rammer, der eksisterer på hospitalerne i dag – godt halvdelen af de sunde og raske kvinder påføres et eller flere indgreb i den tid, de opholder sig på et hospital for at føde.

Situationer, hvor nyfødte har brug for genoplivning, opstår måske netop pga. vestorm, som følge af medicinering med kunstigt oxytocin.

I 2010 blev 44,4 % af alle fødende på landets hospitaler stimuleret med drop og medicin til bedre veer. Det i folkemunde døbte s-drop, er imidlertid en helt typisk følge af anlæggelse af en epiduralblokade eller omvendt. Og en epiduralblokade er selvfølgelig attraktiv, når kvinderne ikke kender den jordemoder, de får tildelt i fødslen og i øvrigt skal føde uden kontinuerlig jordemodernærvær på stuen, selvom det for længe længe siden er bevist at være angst- og smertedæmpende, når der er en kendt jordemor til stede under hele fødslen.

Set i dette lys er det interessant, at der i 2010 på landsplan er registreret et behov for en epidural blokade i 31,2 % af alle fødsler.

OXYTOCIN ER ET ”GENERT” HORMON

Den uforstyrrede fysiologiske fødsel er truet på hospitalet.

Dette kan skyldes det forhold, at jordemødre ikke længere helt selv er klar over, hvor bredt og nuanceret det normale kan være.

Grænserne for, hvad der er normalt på et hospital, er så snævre, at de fleste jordemødre i Danmark i dag formentlig ville være usikre på den uforstyrrede fysiologiske fødsels natur, hvis de skulle bistå en sådan uden for hospitalets kendte strukturer, hvor f.eks. vesvækkelse ikke er noget, man forholder sig afventende til. Her finder de fleste jordemødre tryghed i at støtte sig til og efterkomme hospitalets retningslinier.

I hjemmet er en vesvækkelse i sig selv ikke indikation for en overflytning, blot barnet har det godt, og fødekvinden er ved godt mod. Her anses tjek af barnets placering ift. bækkenet og evt. korrektion heraf med rebozo (teknik til korrektion af barnets placering i bækkenet mm. ved hjælp af et tørklæde) eller forskellige fødestillinger, hvile, det at spise og drikke, nærværende berøring fra fødselshjælpere, som gavnligt.

Det som kvinden overordnet set har brug for, når hun er i fødsel er at føle sig tryg.

Fysisk berøring er en vigtig faktor i denne forbindelse. Som nævnt tidligere udskilles herved elskovshormonet oxytocin, som altså også er et fødselshormon. Hvis vi skal se på, hvad der sker fysiologisk, når kvinden føler sig tryg, er den hormonelle kaskade af fødselshormoner, domineret af det parasympatiske nervesystem og indflydelse fra oxytocin.

Oxytocin sænker blodtrykket, hæver smertetærsklen og reducerer de stressrelaterede hormoner. Oxytocin, er således styrehormon for kroppens ro, hvile og afspændingsprocesser og jordemoderen bruger sin viden om, at det ikke er hjernen, der styrer disse funktioner, men kroppens evne til at nå den dybe afspænding, der får hjernen til at udskille det ”generte” hormon oxytocin. Derfor er hendes og familiens konstruktion af de rette fødeomgivelser SÅ vigtig!

I KONTAKT MED KROPPENS INSTINKTER

Når fødslen begynder, vil kvinden naturligt trække sig ind i et indre fokusområde, hvor et samarbejde med kroppens instinkter spontant begynder.

Hun vil bevæge hofterne og bevæge sig rundt under veerne, idet det er en af smertens vigtigste funktioner. Dette er særdeles fordelagtigt for barnets nedtrængen i fødselskanalen og fødslens progression.

Bevægelse er også smertelindrende, hvis kvinden bevæger sig i et trygt rum, som hun selv har defineret. Hvis kvinden er omgivet af velkendte personer, som giver hende en følelse af, at være værdsat, så er bevægelse og berøring, kombineret med åndedrætsteknikker, som regel nok til, at kvinden rummer fødslens voldsomme natur.

Kroppen inviteres herved til at udskille optimalt med oxytocin, samt egne smertedæmpende stoffer; endorfiner og relaxin.

De levende lys og duften af mad, bløde velkendte møbler og eget badekar med afspændende dufte er således med til at afgøre nervesystemets respons på fødemiljøet og bliver derfor en afgørende faktor for fødslens progression samt smertemestring af fødslen.

EFTER FØDSLEN

Vævet, muskulaturen og bækkenets knogler slapper af, når kvinden er tryg. Herved nedsættes risikoen for bristninger og blødning. Ligeledes atoni (dvs. at livmoderen ikke trækker sig sammen, efter at barnet er født) mindskes betragteligt, når der er ro til kontakt imellem mor og barn straks efter fødslen, fordi oxytocin også styrer disse processer.

At barnet uforstyrret kommer op til mor efter fødslen – måske tager kvinden selv imod sit barn – understøtter, at livmoderen trækker sig sammen.

På intet andet tidspunkt i en kvindes liv er udskillelsen af oxytocin så høj som akkurat efter fødslen.

Det er smart af naturen; livmoderen trækker sig kraftigt sammen, og da oxytocin også er et hormon, der er involveret i tilknytningen imellem mennesker, er den nybagte mor tilbøjelig til at åbne sit væsen for det lille barn og villig til at kæmpe for dets overlevelse med næb og klør.

Barnet er 100 % afhængig af, at denne relation dannes, både ift. den fysiske overlevelse, men jo også psykisk. Derudover stimulerer berøringen imellem mor og barn netop på dette tidspunkt mælkedannelsen. Alt dette forudsætter, at forstyrrelserne er minimale.

BEDRE VILKÅR FOR AMNINGEN

Forskerne på det førnævnte studie insisterer på, at deres resultater fremhæver en nedsat risiko for svære komplikationer, når fødslen foregår i hjemmet.

Er dette en følge af jordemoderens forudgående arbejde for at sikre kvinden (kroppen og fysiologien) optimale betingelser i fødslen?

Forskningsartiklen viser ligeledes, hvordan amningen får meget bedre vilkår under hjemmefødslens rammer. Kroppens dybe visdom og hjemmefødselsjordemoderens forankring heri kunne altså have en sammenhæng til det solide resultat, der peger på flere fordele samt god sikkerhed for mor og barn ved hjemmefødsler.

Det er også klart, at eftersom der ikke findes teknologi endsige medicin i hjemmet, kan indgreb være sværere at introducere, og komplikationer som følge af indgreb og forstyrrelser forekommer ikke. En overflytning grundet behov for assistance fra hospitalets jordemødre og udstyr, kan selvfølgelig forekomme.

Således bliver en graviditet med engagement i fordybelse imellem jordemoderen og kvinden samt hendes mand og valgte fødselshjælpere, til et vigtigt grundlag for, at en sådan fødsel kan virkeliggøres samt at en vellykket amning får bedre vilkår.

FORSKNINGEN VISER ET BEHOV FOR FLERE HJEMMEFØDSLER

Hjemmefødsler med en kendt jordemoder, bliver således et ligeså muligt valg som en hospitalsfødsel, hvis vi skal medinddrage kvaliteten af fødselsoplevelsen og mere sikker, når vi ser på omfanget af indgreb og komplikationer for mor og barn.

Feminine, indfølende jordemoderhænder, som er der kompromisløst for kvinden, duften af hjemmebagte boller, vuggende hofter og smertemestring via åndedrættet, bevægelse og måske vand, er kommet for at blive genopdaget.

Som sund og rask gravid, kan en hjemmefødsel altså være akkurat lige så sikkert et valg, som at føde på et hospital.

Helt præcist viser forskningsartiklen, at der er 20-60 % større sikkerhed for, at du ikke udsættes for forstyrrende indgreb (vestimulerende drop, forløsning med instrumenter og kejsersnit) og en reduceret sandsynlighed for komplikationer (blødning og bristninger) hos den fødende på 10-30 %, forudsat at jordemoderen er kendt.

Hjemmet syntes altså på baggrund af forskningen præsenteret i denne artikel, samt artiklens indføring i hvorfor, at være skræddersyet som ramme for den uforstyrrede fysiologiske fødsels fulde udfoldelse – forskningen viser således et behov for flere hjemmefødsler.

LITTERATUR OG INSPIRATION

Sundhedsstyrelsens Retningslinier For Svangreomsorg 2013
Planned hospital birth versus planned home birth (Review)
Sundhedsstyrelsens kvalitetsindikatorer 2010
Fødselsstatistikken 2011
Analysevariabler og statistik over sygehus fødsler og komplikationer
Kerstin Üvnæs Moberg: ”Afspænding, ro og berøring, om oxytocins lægende virkning i kroppen”
Ole Olsen: “Fagligt indstik – Hjemmefødsel, ny evidens”
Anna Verwaal: From womb to world – the journey that shapes our life

 

Smilerynker.dk er en reklamefri blog. Læs mere her.

Bliver du inspireret, når du læser mine indlæg? Gør de en forskel for dig?

Så kan du give et selvvalgt bidrag og støtte mit arbejde: