Reklamer nej tak

Smilerynker.dk er en reklamefri blog. Det betyder, at du ikke er udsat for reklame, når du læser mine indlæg. Jeg laver heller ikke sponsorerede indlæg eller indlæg med affiliate links.

Smilerynker.dk er en meget velbesøgt blog, men jeg har indtil nu sagt nej til de tilbud, jeg har modtaget i forhold til blog-samarbejder og at flytte bloggen til en platform med reklame, som kunne give en god indtjening set i forhold til de meget flotte besøgstal.

Smilerynker.dk er drevet af min passion for at inspirere til et enklere liv med mere nærvær og fokus på de vigtige ting i tilværelsen. Min egen minimalistiske livsstil harmonerer ikke med reklamer for ting, som vi ikke har brug for. Jeg ønsker en verden, hvor vi forbruger mindre og har mere fokus på at være gode ved hinanden, og det opfordrer reklamer ikke til.

At blogge tager meget tid, og jeg har naturligvis også brug for mad på bordet, så hvis du har glæde af bloggen her, kan du støtte mig og mit arbejde.

Bliver du inspireret, når du læser mine indlæg? Gør de en forskel for dig?

Så kan du give et selvvalgt bidrag. TAK fordi du læser med!

 

Undtagelser: Velgørende organisationer, miljøorganisationer uden økonomiske interesser, relevante bøger og egne e-bøger. Jeg tager dog ikke penge for reklame, og det er udelukkende ting, jeg vælger selv.

img_1163