Bæredygtig livsstil, Zero waste

Zero waste – Mindre spild på badeværelset

marts 13, 2018

Jeg arbejder hårdt på at skabe mindre spild og leve så bæredygtigt, jeg kan. Jeg tror på, at vi alle kan gøre en lille forskel.

På badeværelset er nogle af vores tiltag eksempelvis disse:

  • Hele familiens tandbørster er af økologisk bambus

De lækre bambustandbørster sparer jorden for meget plastikforurening, og de kan komposteres efter brug. Vi har en kompostbeholder i vores lille have, hvor vi komposterer vores køkkenaffald etc.

  • Hjemmelavet tandpasta

Der er meget snak om, hvorvidt det er bedst at børste sine tænder med flourtandpasta eller ej. Jeg ved ikke, hvad der er rigtigt for dig, men det er muligt at lave sin egen tandpasta af kokosolie, natron og ægte æteriske pebermyntedråber.

Ca. 4 spsk. kokosolie

Ca. 1 tsk. natron

15-20 dråber pebermyntedråber

Kom alle ingredienser i en lille lufttæt beholder. Det kan eksempelvis være et lille syltetøjsglas eller krydderiglas. Kokosolien skal have stuetemperatur, når det hele blandes. Kokosolie og natron har antibakterielle egenskaber.

  • Tandtråd

Vi bruger en tandtråd, som ikke er lavet af plastik og som kan komposteres.

  • Shampoo bar

Frem for shampoo i en plastikflaske bruger vi nu en shampoo bar, som kan købes uden emballage. Tænk, hvor meget plastikemballage vi kan spare ved ikke at købe shampoo i flasker!!!

  • Hjemmelavede zero waste kropsprodukter

Jeg bruger ikke længere cremer og bodylotions, som kommer fra plastikbeholdere. Jeg bruger olier, som kommer fra glasflasker: eks. mandelolie og kokosolie. Har jeg lyst til lidt duft, kommer jeg et par dråber ren essentiel olie i.

  • Deodorant

Det er flere år siden, at jeg har brugt en købt deodorant. Jeg laver min egen af ca. 2 spsk. kokosolie og 1 spsk. natron. Det er også muligt blot at bruge citron som deodorant. Citron er bakteriedræbende.

  • Menstruation

Jeg bruger en menstruationskop, og det har klart været en virkelig god investering. Så let og så fedt ikke at bruge penge og producere affald hver måned. Hvis ikke man har lyst til at bruge en menstruationskop findes der genanvendelige bind.

Vil du læse mere om badeværelset, kemifri produkter etc. Så har jeg skrevet et indlæg om at rydde op på badeværelset, som du kan læse her. 

I min klub ‘Enkelt Familieliv‘ sætter jeg i april fokus på zero waste. Meld dig ind og få en masse skøn inspiration:

I april skal vi lave forårsrengøring med naturlige zero waste rengøringsmidler. Vi skal skabe ro på børneværelset, og Feng Shui-ekspert Rikke Nørregård vejleder os i, hvordan vi kan skabe et harmonisk hjem med bevidst boligindretning. Pernielle Eckhoff, som er doula mama, doterra wellness advocate og journalist inspirerer os til, hvordan vi med rene essentielle olier kan afhjælpe snot og mavepine og støtte vores barn til ro og bedre søvn.

  • Opskrifter på zero waste rengøringsmidler
  • Tema om zero waste
  • Inspiration til bevidst boligindretning med feng shui
  • Inspiration til at skabe et roligt børneværelse med færre ting og mere leg
  • Info om rene essentielle olier
  • Inspiration til at hjælpe sit barn kærligt ind i søvnen
  • Idéer til udeliv
  • Og masser af kreative nærværssysler…

Meld dig ind her for kun 99kr pr. måned

You Might Also Like

5 Comments

  • Reply Vanilla marts 13, 2018 at 4:02 pm

    Ja, det er nemlig verdens bedste deo..! Jeg er stoppet helt med shampo, og tror det er for alvor, denne gang (har været shampo-fri nu i 3½ måned). Det er SÅ godt for mit hår. Jeg taber stort set ikke hår mere (før vad jeg bange for at ende som skaldet). I stedet for shampo bruger jeg lidt forskelligt. Vand, æg, æblevineddike, risvand.., der er mange muligheder.. Når det skal være rigtig luksus laver jeg en blanding af æg, kaffegrums, honning og en lille sjat olivenolie, som jeg lader sidde i en halv times tid inden jeg skyller ud. 🙂

  • Reply Dorte marts 13, 2018 at 7:58 pm

    Bemærk, at kokosolie slet ikke er så ren og fantastisk som tidligere antaget. Der har netop været historier om, at det forårsager ret store problemer med overfølsomhed…

    • Reply Smilerynker.dk marts 14, 2018 at 7:08 pm

      Nu har der været så meget fokus på olivenolie og den ringe kvalitet, så mon ikke det kunne handle om, at dræbe det hipe, der er omkring kokosolie? Det tænker jeg i hvert fald. Vælger man en økologisk koldpresset kokosolie, er jeg overbevist om, at det er godt…;o)

      • Reply Dorte marts 20, 2018 at 6:51 am

        Jamen tro kan også flytte meget 😉
        Som med alt andet, der har en virkning, kan det jo også have en bivirkning. Det er sådan set bare det, jeg påpeger – så vi kan få nuanceret holdningen om, at kokosolie er noget nær et mirakel til næsten alt.
        Jeg ville nok foretrække en økologisk koldpresset rapsolie, lavet herhjemme i Danmark, under kontrollerede og rene forhold, og hvor der ikke er ryddet skov for at gøre plads til den eksplosivt voksende produktion. Det vil være mere miljørigtigt. Og så findes der nogle ret lækre udgaver af den nu – feks dem fra Bornholm.

        • Reply Smilerynker.dk marts 23, 2018 at 8:28 am

          Helt sikkert. Jeg vil i hvert fald undersøge det nærmere. Hos os er det ikke noget, vi bruger i stor stil. Et glas holder måske i 6 måneder…

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.