Jul, julekalender, Udfordringer

Udfordringen: 22. December – SLUK

december 22, 2017

Dette bliver min sidste julekalender-udfordring. Tusind tak for den dejlige respons, jeg har fået på min alternative julekalender. Udfordringen i dag gælder også for den 23. og 24. December.

Udfordringen er en opfordring til at slukke – Luk ned for de digitale medier i julen. Luk ned for facebook og Instagram i julen og vær nærværende i det virkelige liv.

SLUK!

Jeg lukker ned fra i dag, og vi ses efter jul!

Jeg håber, at jeg ser rigtig mange af jer på min gratis online-workshop, som finder sted d. 30. December kl. 20.00.

På workshoppen fortæller jeg om min og min families vej til en minimalistisk livsstil, hvordan vi har ændret vores økonomi med minimalisme, og jeg giver dig gode råd til, hvordan du kan skabe mere ro i dit familieliv og få mere tid og overskud til dine børn. Du kan tilmelde dig ved at melde dig til mit nyhedsbrev lige her!

Tilbage er der bare at ønske jer alle en rigtig glædelig jul. Jeg håber, at den bliver som I drømmer om.

Tak fordi du læser med hos mig!

 

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply Eva december 23, 2017 at 5:33 am

    Glædelig jul.
    Jeg er både farmor og mormor, og har således ikke selv børn hjemme mere, men jeg har alligevel nydt at følge med i dine gode råd og tanker.

  • Reply Malene december 23, 2017 at 9:35 pm

    Kære Lisbeth,
    Aller først; rigtig glædelig jul til dig og din familie. Jeg har sådan nydt din juleudfordring her på bloggen… der er meget af det jeg ikke har haft overskud til at udføre her i december (fordi min december har været fyldt med arbejde, “skal og bør” ting og arrangementer og ting som jeg kunne ønske ikke nødvendigvis at bruge en masse tid på). Men du har sat så mange tanker i gang – når julepynten tages ned her hos os, så bliver der sorteret med hård hånd. Det samme vil ske i alle vores skabe, vores møbler og nips. I gemmerne hvor vi ellers aldrig kommer… der skal sorteres ud, et rum af gangen. Og vores entre skal laves om, så der ikke altid er sko og jakker og skoletasker alle vegne (dit indlæg om entreen og det indtryk man får når man kommer ind, har sat mange tanker i gang).
    Lige sådan har dine ord og holdninger omkring gaver her i julen gjort indtryk. Både i går og i dag har jeg stået i en situation, hvor jeg virkelig har gentaget dine ord indeni som et mantra. Et mantra, som jeg havde brug for at klynge mig til, for at mane en ubegrundet dårlig samvittighed til jorden. Forklaringen kommer her. Vi har i min lille familie valgt at melde pas på langt de fleste gaver blandt familiemedlemmerne på kryds og tværs. Derfor giver vi ikke gaver med onkler, tanter, mostre, fætre og kusiner. Så det er kun børnenes 4 bedsteforældre, som vi giver gaver til. Og dem skulle vi bytte gaver med i går og i dag. Alle 4 bedsteforældre kom med mange gaver, gaver til os alle 4. Til dem havde vi kun 1 lille æske. Nuvel, æsken var yndig og med en nydelig sløjfe. Et til og fra kort som er købt for at støtte hospitals klovnene. Indeni æskerne er der koncert billetter. Og det er jo en skøn gave, en oplevelse og den slags gaver vil jeg helst forære væk. Alligevel havde jeg en slags dårlig samvittighed – jeg ved ikke hvad jeg ellers skal kalde det – over at vi fik så mange pakker og de kun fik den ene med retur. Og jeg havde behov for at italesætte det overfor vores forældre. At jeg havde det sådan. For de ikke skulle synes det var “fesent” at de kun fik den lille gave. På trods af, at der jo er noget fantastisk dejligt indeni. Men det bekræfter mig bare i, at det her gave-halløj er kørt af sporet… jeg forstår SÅ godt hvad du mener Lisbeth. Og jeg føler og mærker det. Og alligevel står jeg lidt i et limbo omkring det – fordi resten af min omverden trækker mig i en anden retning. Det er underligt… næste år tror jeg skisme at vi bruger alle pengene på at rejse til Norge og stå på ski, holde en dejlig juleaften i en lille bjælkehytte og bare være sammen. Uden en masse gaver.
    Det blev til en masse ord, men du inspirerer mig så meget. Og så har du hjulpet mig igennem gave-bytteriet i dag.
    TAK for dig og endnu engang rigtig glædelig jul.
    Kærligst Malene

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.