Dem som læser mit nyhedsbrev har allerede fået historien, men nu kommer den også her på bloggen.
For lidt mere end fire år siden fik jeg mit fjerde barn. Det var på mange måder en stor omvæltning for vores familie. Selvom man skulle tro, at vi var i skarp træning i forhold til børn, så var det alligevel overvældende og på mange måder som at blive slået hjem at stå med endnu et spædbarn i armene, nu hvor den næsteyngste var blevet fire år og efterhånden var blevet rimelig selvkørende. Det var egentlig ikke det, at få et barn der var overvældende, den lille fyr hang i slyngen hos mig og var glad og tilfreds. Det, der var overvældende var, at mængden af praktiske gøremål pludselig steg eksplosivt! Jeg havde pludselig følelsen af, at der var 10.000 flere praktiske ting, der skulle ordnes, bunker af vasketøj, og uoverskuelig meget mere rengøring og oprydning end tidligere. Noget måtte gøres. For hvem gider bruge livet på rengøring og oprydning? I flere år har jeg haft det fokus, at mine materielle ting ikke skulle have så stor betydning i mit liv, men vi havde stadig for mange ting i vores hjem, som fyldte op og som krævede stillingtagen.
Af natur er jeg et rodehoved. Jeg kan ikke prale af, at jeg nogensinde har været særlig organiseret, og da jeg var barn lignede mit værelse altid et sted, hvor en bombe netop var eksploderet. Som voksen har jeg været typen, som helst lod vasketøjet ligge så længe, at der groede mos på det. Findes der helt ærligt noget mere uinspirerede end at vaske tøj? Det skulle da lige være, at lægge det sammen bagefter!
Jeg har aldrig været god til at skille mig af med ting, før vi for alvor gik i gang for 4 år siden, hvor lille Bror kom til verden. Der gik det op for mig, at livet skulle være anderledes. At tiden til de praktiske gøremål måtte minimeres, og tiden til gode oplevelser og kærlighed skulle maksimeres. Først var det en famlen i blinde. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle stille op, men jeg vidste bare, at noget måtte ændres. En dag faldt jeg over en lille film på youtube, hvor en kvinde i en TED-talk fortalte om, hvordan hun havde ryddet op i sine forældres ting efter deres død, og hvordan det havde ændret hendes syn på det at eje ting. Det satte noget i gang hos mig, og jeg klikkede videre og fandt en hel verden af mennesker, der kaldte sig minimalister og levede med få ting. I løbet af ganske få måneder, skilte min familie og jeg os af med over halvdelen af vores ting. Alt blev gennemgået! Jeg havde aldrig i mit liv forestillet mig, at jeg skulle komme til at kalde mig selv for minimalist, men ikke desto mindre, så er det, hvad jeg kalder mig i dag, og at give slip på mine materielle ting har givet mig en frihed, som jeg ikke troede var mulig at finde. Jeg ved nu, at jeg aldrig kan vende tilbage til livet, der var en gang.
Som familie har vi fået så meget mere overskud og energi. Vi bruger mere tid sammen, vi arbejder mindre og er mere sammen med vores børn. Vi har lavet vores ‘almindelige’ liv fuldstændig om og lever nu det liv, som vi har ønsket os. Et liv med ro, hjemmeskole, gode oplevelser og masser af kærlighed. Jeg siger ikke, at det er et perfekt liv, men det er under alle omstændigheder et dejligt liv, som er langt mere harmonisk end det var tidligere.
No Comments