Stakkels børn tænker du måske. Hvorfor får de ikke kalendergaver? Det skal de da have, skal de ikke? Jeg har fire børn og at købe kalendergaver til fire børn er lidt af en udskrivning, men det er nu slet ikke det, det handler om! Jeg har svært ved idéen om de 24 gange 4 små dimser, mine børn ville ende ud med. For ikke at tale om de 96 ekstra ting, som ville fylde i vores hjem.
Kalendergaver ender ofte som rod, som kommer til at ligge og flyde alle vegne. Børnene er glade for dem en kort stund, men lidt efter lidt forsvinder nyhedsværdien, og tingene bliver spredt for alle vinde.
Jeg tænker over, at hver gang jeg køber noget, så repræsenterer tingene, jeg køber, tid: Den tid vi har arbejdet for at tjene penge til at købe tingene og den tid, som vi bruger på at gå ud i en forretning eller sidde på internettet for at lede efter tingene. Den tid kunne være brugt på noget andet. Den tid kunne have været brugt på rent faktisk at være sammen med vores børn, hvilket jeg tror, at de ville sætte mere pris på end 24 kalendergaver.
Netop tiden er en af grundene til, at jeg kun køber de ting, som jeg reelt har brug for, og at år 2016 for mig har været et købefrit år. Det handler ikke om, at jeg vil straffe mig selv eller andre. Det handler om at de penge og den tid, det tager mig at tjene dem, rent faktisk kan bruges anderledes.
Det er da ikke fordi, der er noget galt med arbejde, og det er ikke fordi, der er noget galt med at give sine børn dejlige gaver købt i kærlighed, men jeg synes, at vi bør tænke over, hvad det er for et aftryk, vi sætter hver eneste gang, vi køber noget for 20-25 kroner. Der er mennesker, der fremstiller varerne til os, og de færreste tænker over, om de har gode arbejdsforhold. Er det bæredygtige varer, vi får, når vi handler ind til kalendergaverne i Tiger-butikken? Er det det værd i forhold til det rod, det skaber i vores hjem og i vores liv? Og er det det værd i forhold til det aftryk, vi sætter på vores jord? Er det tiden værd? Jeg tvivler på det!
Naturligvis skal vi give hinanden gaver og være gode ved hinanden. Det er netop det, julen handler om -at vi er gode ved hinanden, at vi hygger os sammen, og at vi hjælper dem, der ikke har så meget. Nærvær og gode oplevelser er langt vigtigere end 24 fjollede små dimser, som for mig at se altid vil være et udtryk for materialistisk overflod, uanset om det er plastik, genbrug eller økologi, vi har indkøbt. Det betyder ikke, at mine børn ikke får noget i december. Naturligvis får de masser af hyggelige stunder, og måske falder der også en ting af fra tid til anden, men det bliver noget som hele familien vil få glæde af. Det bliver gode oplevelser og ting, vi kan gøre sammen frem for en masse materielt.
Vi i de rige lande har et stort ansvar. Vi er de rige, og vi er dem, der har magten. Det er os der styrer verden med vores forbrugsvaner. I år blev ‘Black Friday’ en af de største forbrugsdage nogensinde i danmarkshistorien. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det er en smule sørgeligt, at vi er så afhængige af at købe, at vi halser efter de gode tilbud som hovedløse slaver af forbrugerismen. Der er naturligvis mennesker hvis eneste mulighed for at købe gaver til deres børn, netop er at købe dem på en dag, hvor de får mere for pengene, men jeg synes stadig ikke, at det undskylder alle os andre, som bare forbruger. Uanset hvad vi køber af nyproducerede varer, så er det merproduktion i en verden, som allerede er overfyldt og oversvømmet af ting. Vi er nødt til at revurdere vores måde at forbruge på. Vores børn er vores håb. Vi må give dem muligheden for at gøre noget andet end os, og vi kan starte med at give dem dejlige oplevelser og nærvær frem for ting. Jeg er sikker på, at det gør dem til bedre mennesker i sidste ende.
På torsdag når nissen flytter ind, som den gør hos os i december, så har den ikke gaver med. I stedet opfordrer den til en tur i skoven med varm kakao i termoflasken og æbleskiver i en kurv. Den skriver søde breve med invitationer til oplevelser, som vores familie skal have sammen i december måned.
En læser opfordrede til den omvendte julekalender. En julekalender hvor man fra den 1. til den 24. december hver dag finder en ting, som man ikke længere har brug for. Tingene kommes i en kasse og gives den 24. december til nogen, som kunne få glæde af tingene. Det kan blive en smuk tradition!
I december kan vi hurtigt komme til at ligge under for det, jeg vil kalde social pression, men vi må huske, at vi altid har et valg. Vi må ikke lade os styre af, hvad andre mennesker gør, hvad medierne fortæller os, at vi bør gøre etc. Det er ok at gøre noget andet. Det kan faktisk skabe noget nyt og smukt, når vi tør gøre tingene lidt anderledes.
Følg Smilerynker.dk på facebook.
Smilerynker.dk er en reklamefri blog.
24 Comments
Jeg synes det er helt greit å ikke ha pakkekalender og synes vi som voksne må tenke på hvilke valg vi tar for barna våre. Her i huset så har vi en pakkekalender hvor det har vært en bokstavkjeks eller en lapp med ting vi skal gjøre sammen den dagen.
I år er kjeksen byttet ut med en tyggegummi (fra en pakke), opplevelser og to gaver. En star wars tannbørste og en star wars tannkrem. Det er nemlig veldig ønsket 🙂
Viktig innlegg, for som du sier så har vi et valg.
Mange tak for kommentaren! Det lyder også som en rigtig hyggelig måde, at gøre det på. Meget som vores måde herhjemme;o) Glædelig jul!!
Jeg kan godt lide din tankegang og jeg synes også, at det er svært med små unødvendige dimser.
I år er vores pakkekalender noget dyrere end den plejer, fordi jeg bruger den som genopfyldning med gode kreamaterialer. Jeg har to seksårige drenge, der her på det sidste endelig er begyndt at interessere sig lidt for at sidde stille og lave noget kreativt. Så en god genopfyldning i kreagemmerne var på sin plads. Der bliver 11 gaver til deling med alt muligt, som forhåbentligt bliver brugt til at lave pynt og andre kreative ting, og så kommer der 13 breve fra nissen, der opfordrer til fælles aktiviteter, som at bage småkager og lussekatte og og pynte juletræet, men også til at rydde op og tænke over, om ikke der er ting, der godt må flytte ind hos et andet barn nu.
Den form for julekalender kan jeg godt lave med 🙂
Super god ide! Bestemt også dejligt, at give gaver, som rent faktisk gør nytte!
Spændende indlæg. Vores børn har aldrig fået pakkekalender, men de får adventsgaver. Gaverne er oftest noget, som de mangler: Nye strømpebukser, strømper, luffer, farveblyanter etc. Eller også er det voksplader til at lave bivokslys, piberensere eller andet til at lave hjemmelavede julegaver. Og de bliver virkelig glade, selvom pakken bare indeholder et par nye underbukser eller lignende.
Har du vitterligt ingenting købt i 2016 udover mad? Heller ikke vinterstøvler og lignende til børnene? Eller fødselsdagsgaver? Eller er det kun ting til dig selv, som du ikke har købt?
I år 2016 har jeg ikke købt noget til mig selv, ud over en enkel undtagelse. Jeg køber selvfølgelig gaver til mine børns fødselsdag. De får også tøj på kroppen;o) Det har handlet om et ønske om, at fjerne fokus fra at købe ting.
Det lyder som nogle gode og betænksomme gaver, du giver dine børn! Det er helt sikkert bedre, når man er meget bevist. God jul!
Veldig bra og viktig skrevet! 🙂 Dette er så viktig å snakke/skrive om! Burde vært så mange flere offentlige diskusjoner om overforbruk og hvordan vi blir prøvd lurt til å tro at kun ved å forbruke store mengder varer kan vi redde landets økonomi (dette sier de i alle fall i Norge, jeg kan tenke meg at noe av det samme blir fortalt i Danmark.. 🙂 ) Våre barn fortjener en god fremtid, og det er jo nå vi legger det grunnlaget.
Kære Camilla! Tak for din kommentar. Sikke en fin blog du selv har. Den er vist lige i min ånd. Jeg vil læse nærmere ved lejlighed. Ja, den samme historie fortælles i Danmark. At der skal vækst til… Jeg er dog ikke meget for de tanker. Det må kunne gøres anderledes. Vi må kunne skabe en anden form for økonomi, som er bæredygtig, cirkulær etc.
Tusen takk, Lisbeth. Den er jo veldig i startfasen enda. 🙂 Jeg er så enig i at det må finnes en annen form for økonomi. Omløp av penger trengs jo slik som samfunnet vårt er bygget opp, og jeg mener ikke at det nødvendigvis er noe galt med det heller, men det burde ikke trenge å gå så fort som det legges opp til i våre dager. Om du er interessert, skal “Growth Fetish” skrevet av australske Clive Hamilton være en god bok. Jeg har ikke lest den selv (har den på leselisten min), men har lest Affluenza av samme forfatter. Den handler om overforbruk og markedsføringens makt. Jeg syns det er en veldig god bok, som belyser mange punkter vi kanskje ikke er så oppmerksomme på i hverdagen.
Jeg vil følge med på din blog;o) Tak for boganbefalingerne! Dem vil jeg se nærmere på. Altid dejligt med spændende ny læsning.
Tusind tak for inspiration og vitaminer til mine tanker om en minimalistisk- antimateriel opdragelse af mine børn (og mig selv!)
Jeg kan virkelig godt følge jeres beslutning om ikke at have pakkekalender, men synes ærligt, det er særligt svært at efterleve det minimalistiske værdisæt i julen. Her må jeg forholde mig til, at mit eget forhold til juletraditioner også indebærer minder om kolde mørke decembermorgener, der blev magiske med hyggelige kalendergaver og overraskelser i tråd med den pakkekalender Elisabeth beskriver.
Jeg oplever desværre også mange konflikter med bedsteforældrene og anden familie, når jeg med afsæt i mine ønsker om at minimere antallet af ting hjemme hos os, frabeder mig en masse gaver (og slik for den sags skyld). Har du indput til at tackle familie og venners anderledes tilgang til materiel forkælelse af jeres børn?
Tak Sandra! Jeg vil prøve at skrive et indlæg om det… Der er mange der spørger om netop det;o) Det kommer… Kan sagtens følge dig i øvrigt, men der er nu stadig magi her… Sjov ved nissedøren, søde breve, pebernødder etc.
Kære Lisbeth
Utrolig fint skrevet. Jeg er MERE end enig. Her i huset bruger vi november på at rydde ud i ting på børnenes værelser og de sidste år er det blevet til mange finde pakkekalendre til børn i familier, som ikke har mulighed for selv at holde jul pga. økonomi. Jeg kunne aldrig drømme om at pakke 24 gaver ind til hver af mine børn, men gør det gerne i den gode sags tjeneste. Det giver også rigtig gode reflektioner hos mine børn, som selv deltager i processen.
Jeg har også udviklet allergi overfor de selvsamme små pakker som alle kommer med, når der er fødselsdag i børnehave eller skole. Med op til 28 børn i klassen, som alle kommer med hver deres dims til 30 kr, når vi uanede mængder af ragelse (det er jo begrænset hvad man kan få for 30 kr.). Jeg har efterhånden haft succes med at hvert barn får en gave til 250 kr. som forældrene køber fra hele klassen, og så kan børnene selv medbringe noget hjemmelavet hver især, hvis de har lyst. Fordi det for mig også er en del af at lære at komme til fødselsdag, at gøre sig tanker om modtageren og hvad for en ting, man kan medbringe som kan glæde vedkommende. Og det behøver ikke være noget købt for dyre penge. Men det har holdt hårdt at få indført, og er et yderst farligt emne at bringe op på et forældremøde:-(
Anyway – julen er for mig og min familie MEGET andet en pakker og gaver.
Glædelig jul og tak for dejligt indspark.
Jeg er så enig! Jeg har samme issues med pakkerne til børnefødselsdage. Åh, hvor jeg synes, at det er irriterende. I min søns klasse gør vi det sådan, at forældrene køber en gave til eget barn til fødselsdagen, men i Marthas er det alle de små irriterende plastikdimser:o/
Tak for kommentaren og god jul…
Jeg kan følge dig i dine tanker og synes faktiskt at den omvendte kalender er en sjov ide og noget jeg kunne godt tænke mig at tage op når min datter er liddt ældre og har forståelse for det. Her hjemme følger vi den islandske tradition hvor 13 dage før jul sætter barnet en sko i vinduet og næste morgen har julemanden puttet noget i. Traditionen er at det plejer at være mandariner, frukt eller andet i den stil. Jeg vil gerne at mit barn lærer at kende de islandske traditioner og hun skal jo lære navnene på alle de 13 islandske julemænd som kommer ned fra bjergene en efter en 🙂
Det lyder som hyggelige traditioner, I har hos jer. Vigtigt at holde fast i de islandske traditioner:o)
Du har så meget ret. Vores børn får ikke kalendergaver eller advendts gaver men hvert år 1. December kommer nissen med en julebog med 24 små historier og nogle nye krea sager som vi klipper og klistre med hele måneden. Børnene elsker det. Vi gør også i hjemmelavede julegaver som har en større betydning og legeværdi end dem som man kan pege på i diverse kataloger.
Hvor lyder det bare super hyggeligt!
Julekalender med foto: Fremkald foto af de aktiviteter i har oplevet sammen med jeres børnebørn i årets løb.
Mit barnebarn får hver dag et nyt foto, som hun kan sætte ind i en fotomappe.
De forgår ikke og hun kan kigge på dem igen og igen.
Hvor er det da bare den sødeste idé!!
Vi har flax (penge lotteri- 50,-)julekalender til de store barna, hvor de skraper av en luke hver dag, og de små får sjokolade kalender.
Vi har noen år hatt gave kalender, og hvert år vi har praktisert denne form for kalender, har ført til det jeg kaller for “gave metning”.
Når julekvelden kommer, har de allerede pakket opp 24 gaver de siste 24 dagene.
Riktig nok små gaver, men gleden over gave virker redusert.
Helt enig med deg og dere andre. Små nips er bare søppel til syvende og sist, skal en fylle kalenderen med gaver som trengs, blir det fort en formue når en skal kjøpe til flere barn.
Her venter vi til julaften med gavene, og håper at noen av dem heller kan vinne seg en liten penge sum som kan brukes til noe de trenger/ønsker seg, mens de små spiser en brikke sjokolade.
Barna har omvendt julekalender på skolen, hvilket betyr at de gjør en oppgave/jobb for andre uten lønn samt gir en gave/gir fra seg noe de har vokst fra/ikke lenger trenger, som pakkes inn og sendes til øst Europa.
Derfor får mine børn……
Lol! Det var en pinlig fejl;o) …Men den fik en mand til at kommentere – Det er næsten det hele værd!
Da jeg var barn, var vores kalendergaver små spiselige ting, fx tre pebernødder, og det var rigtig godt, for jeg følte, at det var en speciel tid, og at jeg faktisk fik en gave 🙂 I år købte jeg selv en julekalender til mine børn (de er stadig for små) med små pakker, der bliver til dyr, når man vender dem på vrangen. Det syntes jeg selv var en fantastisk idé og så er der noget specielt hver dag, der ikke er en lille dims, der er produceret af andre børn, der har været knapt så heldige med, hvor de blev født.