Jeg har netop sat mig foran computeren efter, jeg har puttet mine børn. Jeg har jo fire af dem, og vi har en regel herhjemme om, at alle skal falde i søvn med et smil på læben. Vores børn skal grine lidt, tumles lidt med, læses for og synges for, og nogle skal holdes i hånden, til de sover. Min yngste dreng på 3 år, er aldrig faldet i søvn alene. Da han var helt lille blev han ammet i søvn, og nu ligger vi med ham, holder ham i hånden og nusser ham, til han sover. Han sover i midten af vores store seng sammen med os. Sådan har vi gjort med alle vores børn, til de ønskede noget andet. Pt. sover vores ældste, som fylder 14 år i næste uge alene på eget værelse. Vores dreng på 11 år og vores pige på 7 år sover sammen, og vi voksne sover altså sammen med yngstemanden. For os er det fuldstændig rigtigt, at det er sådan. Jeg er ikke en type, der går så højt op i forskning. Jeg er mere interesseret i at mærke efter i mig selv, også selvom det naturligvis er rart, at der er rigtig meget forskning, der bakker op om fordelene ved, at man sover sammen med sine spædbørn og småbørn. Børn som har mest mulig kropskontakt med deres forældre græder mindre, er mindre urolige, mindre stressede etc. For mig er det at sove sammen med mine børn en naturlighed, som jeg har mærket helt dybt indefra. Da min mand og jeg som helt unge boede 6 måneder i en indianerfamilie i Guatemala og oplevede, hvordan de bar deres børn hos sig hele tiden og sov sammen med dem om natten, så vidste jeg, at jeg ville gøre det samme, når jeg skulle have børn. Selvom de havde så lidt, var deres børn så rolige og velstimulerede, og vi hørte aldrig et spædbarn græde i tiden, hvor vi boede i familien på trods af, at de netop havde fået tvillinger i familien, da vi ankom. Da jeg for snart 14 år siden rendte rundt med Alma i slynge, var det lidt af et særsyn, men det er heldigvis i dag blevet mere moderne.
Stol på intuitionen
I vores kultur, hvor vi har så mange hjælpemidler, kommer vi let væk fra at lytte til vores intuition i forhold til os selv og vores børn. Jeg oplever, at der er så mange gode råd til hvordan, vi skaber gode vaner hos vores børn, og de kan i mine øjne være med til at forvirre. Det er indimellem som om, det naturlige er blevet unaturligt, og vi må øve os i at mærke efter i os selv, hvad der er rigtigt for os, og hvad der er det rigtige for lige netop vores børn og vores familie. For mig har det rigtige været, at bære dem i slynge hele tiden, mens de var små og sove sammen med dem om natten.
Manglende nærhed
I dag er der så mange børn som higer efter nærhed, og er man skilt i mange timer hver dag på arbejde og i vuggestue/dagpleje/ børnehave, så er der kun få timer til rådighed til denne nærhed, og problemet er, at der er så meget andet, der trækker i os. Der er så mange praktiske gøremål, der skal ordnes, når vi har hentet vores børn i institution. Der skal handles, der skal laves mad, der skal vaskes tøj, der skal ryddes op osv. Det giver så få timer til overs til bare at være med vores børn. Hvis barnet så også sover på sit eget værelse og er alene i 10 timer om natten, så er det rigtig mange timer hver dag, hvor barnet har været langt væk fra sine forældre, så sover man ikke sammen, må man virkelig have fokus på nærheden på andre områder.
At dele åndedrag
Det er ikke alle, som har lyst til at dele seng med deres små børn. De forstyrrer måske, ligger uroligt etc. men bare det at sove i samme rum, giver i mine øjne en tryghed og en tættere forbindelse, omend jeg personligt foretrækker samsovning i samme seng. Når vi sover i det samme rum, kan man sige, at vi deler samme åndedrag. På den måde er vi i søvnen forbundet, og vores børn mærker, at vi er tæt på. Det er min erfaring med mine fire børn, at vi får langt roligere nætter, når vi ligger i det samme rum og sover. Vores børn får noget af den nærhed, som de måske ikke har fået i løbet af dagen.
Den gode puttestund
Den gode puttestund handler om god planlægning og starter om eftermiddagen, hvor vi kan sørge for at have øjeblikke fulde af nærvær. Øjeblikke, hvor fokus udelukkende er på vores børn. Har vi allerede sørget for, at der er styr på hvad, der skal laves til aftensmad, at der er handlet ind etc., er vi allerede kommet et godt stykke vej!
Når vores børn er hentet i vuggestue/ børnehave, kan vi lave te og en lille tallerken med frugt og sidde sammen. Vi kan sætte os på gulvet og lege i en halv time, for derefter at gå i gang med forberedelser til madlavningen. I mine øjne handler det om, at fylde ungerne godt op med kærlighed og ro før sengetid, så de kan lægges i seng uden at have behov for mere. Det er blandt andet nogle af disse ting, jeg fokuserer på på min workshop ‘Fra iPaddebarn til legebarn‘.
Her spiser vi sammen, leger lidt, læser en bog, synger etc. Vi øver os i lige før sengetid, at tale om de positive ting, som er sket i løbet af dagen, og det er vigtigt, at alle har grinet og har fået mange kys og kram inden, de falder i søvn.
Hvad tænker du? Hvordan har i indrettet jer? Sover du sammen med dine børn?
6 Comments
Hvor er det dejlig læsning Lisbeth. Jeg kunne ikke være mere enig – vores drenge har deres egne værelser, men de har fået lov til at komme ind til os om natten lige så tit de vil. Oscar, som nu er 9 år gør det sjældent. Han MÅ gerne, og af og til falder han også i søvn i vores seng, hvis der er for mange indtryk fra dagen som han tumler med eller noget der trykker ham (han er en meget følsom dreng). Så ligger han i vores seng og kan først dér finde ro.
Victor på 6 år kommer selv ind til os i løbet af natten, næsten hver nat. Det er dejligt og hyggeligt at han stadig ønsker den nærhed med os – før vi ved af det, ønsker børnene det måske ikke mere. Så i alt den tid de ønsker det, får de lov.
Når de puttes på deres egne værelser, er der næsten altid godnat læsning og i hvertfald nusning! De ELSKER at blive nusset begge to. Fødder, ben, ryg, arme – you name it! Nogle gange når de har fået aftenbad laver jeg børnemassage med en god olie. Så ligger de under dynen, og så får futterne en god omgang massage, og det samme gør arme, ben og hænder. Og hvis jeg når det inden de falder i søvn, så er der også lidt ansigts/kranie massage. Ungerne er HELT salige og der sænker sig en fantastisk kropslig ro (især Victor på 6 år har meget kropslig energi som kanaliseres ud stort set hele tiden. Men sådan en gang massage, kan give ham RO :-)) Går bølgerne virkelig højt på mit overskud på sådan en dag, så taler jeg dem igennem en let meditation, måske understøttet af lidt beroligende toner fra afstressnings musik. Det er virkelig en god følelse at sende sine unger ind i drømmeland i de rammer. Og jeg nyder det bestemt også.
/Malene
Hei Lisbeth!
Så godt å lese. Jeg liker spesielt godt at du skriver at du ikke går så høyt opp i forskning, men heller stoler på intuisjonen og det som føles riktig. Jeg skulle ønske jeg hadde hatt nok selvtillit til å gjort det da jeg hadde små barn. Vi sover ikke på rom med barna, men de får lov å komme inn i vår seng (fra naborommet) når de ønsker det, og ofte når de er syke sover de i vår seng. De får også sovne i vår seng om de trenger det. Da ligger vi ofte sammen med dem til de sovner. Vi har to soverom vegg-i-vegg (og de er begge ganske små), hvor våre tre barn (3, 6 og 9 år) sover sammen, og vi voksne sover sammen.
Jeg sover sammen med min søn på 17 måneder og fortsætter med det til han ønsker noget andet. Han er også vant til at blive ammet i søvn og apropos det vil jeg utroligt gerne høre om dine erfaringer hermed. Problemet er nemlig, at han søger brystet hele (!) natten lang og jeg er SÅ træt nu og higer virkelig efter lidt søvn. Han sutter på brystet det meste af natten og vågner, når han har sluppet. Jeg ved ikke, om du har haft den samme udfordring, men vil meget gerne høre, hvis du har. Overvejer at lade hans far sove med ham for at afvænne ham fra dette nattesutteri for jeg hænger simpelthen ikke sammen mere. Jeg kan ikke arbejde og er irritabel hele tiden – ikke det menneske eller den mor, jeg ønsker at være.
Kh. Malene
Jeg kender alt til det;o) Går han i vuggestue/ dagpleje? Der sker jo rigtig meget stort, når de små mennesker kommer ud i den store verden. Derfor kan de søge trygheden ekstra meget, når de så er sammen med mor og far. Jeg vil råde dig til at ringe til en ammerådgiver. Det kan man gratis… De kan vejlede dig, så I på en fin og positiv måde kan finde en ny måde… Kig her: http://www.fogf.dk/Ammeraadgivningen/ (Susanne Vestergaard er virkelig en sød dame;o)
Hvorfor tænkte jeg ikke på det – havde en super sød en ude, da han var nyfødt. Det siger vist lidt om min trætte hjerne 😀
Han går i vuggestue ja, og det er helt sikkert et spørgsmål om, at han søger tryghed ved mig. Det må han også hjertens gerne, men mine bryster falder snart af, føler jeg. Så vi må finde en anden måde at fylde ham med trygheden på.
Tak fordi du gad vende dine tanker herom med mig.
Jeg forstår dig! Med alle mine, som jeg har ammet meget længe, har jeg oplevet, at det er en fase- og at det går over igen- bliver mindre… Men det må være super hårdt, når man arbejder og har behov for noget søvn, så ja, lidt god vejledning er sikkert godt!!