Børn, Forældreskab, Småbørn

Tilbage til det intuitive forældreskab…

november 13, 2016

I en tid hvor alt går stærkt, har vi et stort behov for at vende tilbage til os selv. Vi er i en verden, hvor anerkendelse og prestige fylder rigtig meget. Vi bliver målt på hvor mange ‘likes’ vi får på instagram, hvor flot vores bil er, hvor fin vores titel er, hvor god en uddannelse vi har etc. Jeg har for længst meldt mig ud, hvilket bestemt er en udfordring af de helt store.

Jeg har tænkt rigtig meget over, hvordan alle disse tendenser påvirker os selv og vores børn. Jeg mener, at vi desværre i forhold til forældreskabet, har bevæget os for langt væk fra det oprindelige. Det at have børn i dag, er for rigtig mange virkelig udfordrende, hvilket jo er interessant, fordi der i dag er mere hjælp at hente end nogensinde før. Der er bunkevis af fagpersoner, psykologer etc. som står klar med råd, når vores børn ikke trives, når de reagerer uhensigtsmæssigt på de udfordringer, de bliver stillet over for osv. Når vi har problemer med vores børn, så gør vi noget, som for mig at se er helt og aldeles unaturligt. I stedet for at lytte indad, så gør vi det modsatte. Vi spørger pædagogerne, psykologer eller lignenede til råds, vi køber tykke bøger om børn i mistrivsel, og vi håber, at vi finder svaret der. Hylderne er fulde af bøger om børneopdragelse, så svaret må da være der et sted, ikke!?

Det vi udsætter vores børn for i dag er efter min mening et helt vanvittigt eksperiment. Alt for lange dage i institution og skoledage med alt for mange mennesker at forholde sig til – Der er ikke noget at sige til, at der er et kæmpe boom i børn med angst, børn i mistrivsel, børn der er super sensitive, børn med adfærdsforstyrrelser og børn, der i det hele taget bare giver os forældre bekymringer og grå hår i hovedet. Man kan spørge sig selv, om det at have børn, virkelig skal være så udfordrende? Skal det være så svært? Svaret er efter min mening ‘NEJ’!

Jeg tror, at noget af grunden til, at vi i dag har så mange udfordringer med vores børn er, at vi er kommet for langt væk fra det, jeg vil kalde det intuitive forældreskab, og vi er kommet for langt væk fra den naturlige beskyttertrang overfor vores børn. Vi skal finde tilbage til det basale og oprindelige i livet. Vi skal turde mærke, hvor den egentlige værdi ligger. Vi skal begynde at lytte indad, for det er her svarene findes. De findes ikke i tykke bøger eller hos børnepsykologen, selvom det ville være vidunderligt med hurtige løsninger! Svarene på de fleste af vores børns udfordringer findes i os selv. Naturligvis er pædagoger og psykologer ikke på nogen måde overflødige, og indimellem er vi alt for forvirrede og har brug for vejledning, men samtidig tror jeg, at mange af os er stoppet med at lytte indad, fordi svarene vi får, ofte er alt alt for smertefulde at forholde sig til. Det er hårdt at mærke, at det vores børn har brug for i de aller fleste tilfælde er tid, nærhed og kærlighed. Det er det at være vigtig og det at være en del af et fællesskab, som ikke er det fællesskab, der tilbydes i skolen eller i børnehaven, som vores børn higer efter. Det er det fællesskab, der er i familien, som er det vigtigste. Det gør ondt, at svaret på vores børns mistrivsel ofte handler om den vigtige tilknytning, som vi i det samfund, vi har opbygget i dag, efter min mening bryder alt for tidligt. Det har nogle store konsekvenser for vores børn, at tilknytningen til os forældre simpelthen ikke er stærk nok, før de kommer ud i en institution, hvor der er skiftende personale og mange andre børn at forholde sig til. Problemet er også, at vi har svært ved at give os hen i vores barselsperiode. Vi har svært ved at finde os til rette i en langsom hverdag, hvor babys behov er det altoverskyggende. Vi ser op til kendte kvinder, der udgiver bøger 3 måneder efter babys ankomst og afholder koncerter med baby på armen. Vi er kommet et sted hen, hvor selviscenesættelse kommer før vores børns behov.

At rette op på de udfordringer kræver en ændring af hele samfundsstrukturen, og det er jeg klar over med aller største sandsynlighed, ikke kommer til at ske foreløbig, men vi kan alligevel gøre meget for at skabe nogle bedre rammer for vores børn. For det første, må vi finde ind til kernen, som ikke handler om prestige og anerkendelse, men som udelukkende handler om kærlighed. Vi må anerkende, at det at få børn også kommer med fravalg og afsavn i forhold til livsstil og karriere (i hvertfald i en periode). Vi må også arbejde med den nærhed, vi måske selv har manglet som børn, fordi den har så stor stor betydning for den måde, vi selv er forældre på. Den er faktisk altafgørende i forhold til at kunne lytte til sin egen intuition og kunne mærke sine børns behov. Vi kommer alle med større eller mindre ar, som vi skal arbejde med, for at kunne være gode forældre.

Mit største ønske er, at vi kunne strække vores barsel ud i en længere periode end et år, og at vi kunne blive bedre til at bruge vores barsel på vores barn, og at det er ok, at give sig hen og bare være. Et afrikansk ordsprog siger, at det kræver en landsby at opfostre et barn. Mit ønske og håb er, at vi kunne vende tilbage til de mere oprindelige samfund med nye boformer, kollektiver etc. hvor vi kan hjælpe hinanden, så vores børn ikke skal tilbringe de første år i institution.

Vi kan vælge, at vores børn bliver passet i mindre arenaer og i færre timer. Vi kan vælge de store institutioner fra, og vi kan sørge for, at der er så få skift i vores børns hverdag som overhovedet muligt. Jeg ser rigtig mange nye initiativer, der blomstrer frem: microskoler, hjemmeskoling, unschooling, dagplejer med fokus på nærvær og ifavnske principper, små børnehaver uden tablets etc. Det er dejligt, at flere og flere forældre søger noget andet end det, vi bliver tilbudt pt. Vi er i så mange år blevet indprentet, at småbørn skal socialiseres, men der er absolut ingen evidens for, at børn har gavn af at være sammen med jævnaldrende uden deres forældre før skolealderen. Det er først og fremmest båndene i familien, der skal bindes. Når de bånd er stærke nok, så er vores børn også langt bedre rustet til at møde verden og dens udfordringer, og så vil vi ikke i så høj grad opleve store udsving i vores børns trivsel og adfærd. Når vores børn protesterer højere og højere, så skal vi øve os i at lytte til de svar, vi finder i os selv.

Til sidst må vi huske på, at det ikke er muligt at være perfekt. Psykologen Donald Winnicott bruger udtrykket ‘the good enough parent’, som jeg synes er et godt udtryk. Vi vil fejle, og vi vil have udfordringer i forhold til vores børn. Personligt har jeg et barn, som ikke trives i skolesystemet med mange børn og lange dage. Jeg kan sagtens høre min egen indre stemme, og jeg ved godt, hvad der ville være den bedste løsning, men der er hele tiden nogle, som råber højere, fordi børn helst ikke må falde uden for normen. At lytte til sig selv og stå fast kræver øvelse og mod. Jeg øver mig i lige netop det hver eneste dag.

Tak fordi du læste med så langt. Du er velkommen til at lægge en kommentar, og du må gerne være uenig med mig, men hold en pæn tone.

Smilerynker.dk er en reklamefri blog.

Bliver du inspireret, når du læser mine indlæg? Gør de en forskel for dig?

Så kan du give et selvvalgt bidrag og støtte mit arbejde:

You Might Also Like

31 Comments

  • Reply Camilla november 13, 2016 at 7:03 pm

    Hei Lisbeth!

    Du har en så god stemme, og skriver om så viktige saker, og det er godt å lese.
    Jeg er så veldig enig med deg. Jeg kjenner veldig på denne saken, fordi vi har hatt våre barn i institusjon fra de var 1 år, men det har alltid føltes feil for meg. Men det er vanskelig når alle rundt sier at de trenger å være med andre barn, og jeg tror nok mange foreldre sitter med en følelse av at det de har å tilby som foreldre, ikke kan måle seg med hva f.eks barnehagene har å tilby. Jeg kjenner også på det, og det er veldig leit. Jeg har også en sønn som egentlig ikke trives så på skolen, men han “må” jo gå dit hver dag likevel. Takk for at du skriver igjen! 🙂

    Vennlig hilsen Camilla

    • Reply Smilerynker.dk november 14, 2016 at 2:00 pm

      Tak for din kommentar! Jeg kan så godt genkende, det du skriver. Med mine to første børn, føltes det så forkert at aflevere dem i vuggestue. Da jeg så fik nummer tre, vidste jeg, at tingene måtte være anderledes, så jeg valgte at have hende hjemme til børnehavealderen. Det har været vidunderligt. Mit fjerde barn lader jeg også blive hjemme, til han er klar til at komme ud i pasning, ved endnu ikke hvornår det skal være…

  • Reply Ida november 13, 2016 at 8:09 pm

    Kære Lisbeth
    eij hvor er det dejligt du skriver. At du siger det højt, som flyder i tankerne. Jeg lander lidt mere i mig selv hver gang✨ Tak❤️ Jeg tror i høj grad det er på tide at lukke af for det udefrakommende og genfinde noget urimstinkt. Vi har undertrykt igennem lang tid at lytte til os selv, så de indre svar vil måske ikke komme prompte, men vi kan starte med de helt basale: søvn, mad, toilet, nærvær, kærlighed etc Kender du mon bogen “kvinder som danser med ulve”? Mvh Ida

    • Reply Smilerynker.dk november 14, 2016 at 2:02 pm

      Hvor er det dejligt at høre! Jeg har ikke læst bogen. Det kan jeg mærke at jeg skal. Og du har virkelig ret. Det tager nok tid at finde tilbage til sine urinstinkter, og det gøres klart bedst med gode rutiner…

  • Reply Christina november 13, 2016 at 8:55 pm

    Tak for et rigtig interessant indlæg fra dig igen. Og wouw! Jeg må erkende, at jeg kan se mig selv i meget af det du skriver. Meget interessante refleksioner. Håber du snart har mere på hjertet😊

    • Reply Smilerynker.dk november 14, 2016 at 2:02 pm

      Tak! Det glæder mig meget;o) Så dejligt, at det fik tanker i gang, og at du giver dig tid til at kommentere;o)

  • Reply Cecilie Astrid Hjortsbjerg november 13, 2016 at 9:59 pm

    Du rammer hovedet på sømmet Lisbeth. Tak for at dele dine tanker. Vi står selv i en situation med et barn hvor vi har gjort os mange af disse overvejelser.

    • Reply Smilerynker.dk november 14, 2016 at 2:03 pm

      Tak for kommentaren. Dejligt at vide. Det er virkelig ikke let, når man står med et barn, der ikke trives. Jeg håber, at I finder jeres vej!!

  • Reply Line Jepsen november 14, 2016 at 8:27 am

    Dejligt med et indlæg fra dig igen. Super spændende læsning, det sætter tankerne igang.

    • Reply Smilerynker.dk november 14, 2016 at 2:03 pm

      Så dejligt at høre!!! Tak for kommentaren!!

  • Reply Mari november 14, 2016 at 9:19 am

    Takk for at du skriver igjen! Jeg er så enig med deg, og selv om jeg har tre barn som trives i den offentlige skolen, bruker vi ofte lang tid på ettermiddagen på å “samle” oss, finne rytmen sammen igjen etter en dag med adskillelse. Jeg merker det så godt på 6-åringen når han trenger ro og nærhet, og han blir en helt ny gutt etter en kosestund !

    Savner bilder på Instagram fra deg, og jeg skjønner at du prioriterer viktigere saker (livet) men du skal vite at bildene og tekstene dine både inspirerer og motiverer😊

    Ha en god dag!

    Klem fra Mari

    • Reply Smilerynker.dk november 14, 2016 at 2:05 pm

      Kære Mari!
      Ja, jeg oplever det sammen med mine børn, At det at vi lige samles alle sammen, kan give helt ny energi! Dejligt, at dine børn trives i skolen!!
      Tusind tak for din kommentar!!!

      KH Lisbeth

  • Reply Trine november 16, 2016 at 1:25 pm

    Det føles som om mine børn har været et stykke papir, som jeg har krøllet helt sammen og aldrig får det glattet ud igen, efter jeg har læst dette indlæg. Jeg er så ked af, at jeg hver dag lige efter jeg kommer hjem fra arbejdet, smider alt hvad jeg har i hænderne, kysser og krammer dem hurtigt, for så at kaste mig over i madlavning. Men de sidste par måneder er jeg gået ned i tid, hvor jeg har fri om fridagen. Der har jeg min pige på 5 år hjemme. Allerede til sommer skal hun starte skole, så jeg vil gerne bruge mere tid sammen med hende. Endnu engang tak for dine ord.

    • Reply Smilerynker.dk november 16, 2016 at 4:24 pm

      Åh, den kommentar gik lige i hjertet, og fik mig til at tænke over, om jeg er for ufølsom i indlægget… Men alle vores børn er jo på en eller anden måde papir, som bliver krøllet og glattet lidt ud igen. Vi gør alle sammen vores bedste, men vi kan bare ikke undgå at gøre ting, som vi måske fortryder senere, fordi vi udvikler os og bliver klogere. Alle børn er jo et produkt at alle vores gode sider, vores fejl og mangler og så krydret med alt deres eget… Så vær ikke hård ved dig selv! Sikke vidunderligt, at du har kunnet gå ned i tid! Stort kram!

  • Reply Mette november 17, 2016 at 8:06 am

    Kære Lisbeth
    Dejligt indlæg, der virkelig gik lige i maven på mig i en tid, hvor jeg selv føler, at jeg har fået prioriteret arbejde over mine børn lidt for længe. Det er svært og en proces, der hele tiden udfordrer. Jeg vil ikke selv stå af “ræset”, da det også er en del af mig og giver mig glæde og livskraft at arbejde og gøre karriere. Jeg har den dybeste respekt for de få der tør, da det uden tvivl er meget sværere end at flyde med strømmen og det skubber til noget både hos os som enkelt individer og i samfundet, når nogle har modet til at gå forrest og sige at der noget, der er vigtigere end guderne forbrug og fremskridt som vi dyrker så intenst. Tak for det!

    • Reply Smilerynker.dk november 17, 2016 at 4:05 pm

      Rigtig mange tak for kommentaren. Den store udfordring er jo nok at skabe balance, for selvfølgelig er vi forskellige og finder vores energi og identitet forskellige steder- ikke kun igennem vores børn! Dejligt, at det alligevel giver dig noget at læse;o)

  • Reply Marie november 20, 2016 at 11:02 am

    hej Lisbeth, fint indlæg. Måske du vil finde den her artikel interessant http://humanist.hum.ku.dk/artikler/2016/4/det-er-blevet-unaturligt-at-passe-sine-boern-selv/
    Det er en pædagogik studerende der har skrevet om hvordan institutionerne bliver anset for at være det naturlige valg som forældre i Danmark.

    • Reply Smilerynker.dk november 21, 2016 at 8:18 pm

      Tak for artiklen, som jeg da må få læst. Ja, det er interessant, som det naturlige bliver unaturligt;o)

  • Reply Malene november 21, 2016 at 11:38 am

    Kære Lisbeth,
    TAK for dine ord. Jeg FØLER at du har fuldstændig ret. Men jeg GØR noget helt andet. Jeg FØLGER også strømmen, selvom jeg ØNSKER at gøre noget andet. Du har ret i at det er en smertelig erkendelse. Men nødvendig. Man kan ønske sig, at man var mere MODIG. Og fulgte sit HJERTE.
    Tak i hvertfald for dig og dine ord.
    Kærligst Malene

    • Reply Smilerynker.dk november 21, 2016 at 8:20 pm

      Kære Malene!
      Jeg bliver altid glad, når der er en kommentar fra dig;o) Du gør mig glad… Ja, det er en nødvendighed for mange… så må man med bitte små skridt bevæge sig i en ny retning…

  • Reply Michelle november 23, 2016 at 9:01 am

    Jeg er for 11 dage siden blevet mor. Og det er fantastisk. Det er kommet bag på mig, hvor meget jeg nyder at have en lille bitte baby. Og det er ved at gå op for mig, at det er MIG (og min mand!) , der har ansvaret for hende. Jeg kan mærke, at jo mere vi bruger vores intuition og gør, hvad vi synes er rigtigt for hende, jo mere selvværd får vi i denne nye rolle. Eksempelvis havde vores pige tabt sig for meget, og en børnelæge forslog at hun skulle have sonde. Her fik vi sagt nej, for det føltes helt, helt forkert. Nu har vi fundet en anden vej til at sørge for hun har taget på, og jeg er så glad for vores beslutning. Vi har også truffet andre beslutninger, som i nogles øjne vil være helt forkerte, men som vi trives med, og som vi står ved. Og vores lille pige trives. Og vi trives. Jeg håber, at vores stigende selvværd kan flyde over til hende. (Og bevares, der vil helt sikkert komme situationer, hvor vi ikke ved hvad vi skal gøre, og vores selvværd vil gå ned, men så må det komme op igen)

    • Reply Smilerynker.dk november 28, 2016 at 9:45 am

      Tillykke med baby! Ja det kan være rigtig svært at lytte til sin intuition, når man står overfor autoriteter som eksempelvis en læge! Flot at I turde lytte til jer selv! Tak for kommentaren og held og lykke med din lille pige. Sikke fin en blog du har!

  • Reply Line november 23, 2016 at 7:03 pm

    Så dejligt at høre fra dig igen! Lige præcis de tanker og overvejelser gør, at min mand og jeg er helt enige om, at vores dreng ikke skal i institution, når min barsel er slut. Vi er i gang med et spændende puslespil for at få alle ender til at hænge sammen. Hos os handler det praktisk om deltidsarbejde for os begge to og lave faste udgifter – og en lang, selvransagende proces omkring identitet, mod og drømme for fremtiden. Jeg er så taknemmelig for, at vi begge to ønsker at prioritere tid og kærlighed i disse år!

    • Reply Smilerynker.dk november 28, 2016 at 9:43 am

      Hvor lyder det godt! Det er helt sikkert en beslutning i aldrig vil fortryde! Det skal nok falde på plads. Når man virkelig ønsker det, så virker det.

  • Reply Lonni Pedersen november 28, 2016 at 9:22 am

    Kære Lisbeth.
    Jeg er glad for, at du skriver igen! Det er lidt som om du skriver mine tanker og holdninger. Nogle gange kan det vare svært, at sige dem højt.
    Jeg er mor til fire, og stoppede for 2,5 år siden som pædagogmedhjælper efter 13 år. Børnehave livet er, efter min mening, kun godt i små doser.
    Mine tre ældste går i skole, og kommer hjem bagefter, den yngste er på halv tid i børnehave, med korte dage og fri dage. Jeg har kæmpet med hamsterhjulet, har haft en lang stress sygemelding mellem nummer 3 og 4. Og det var bare ikke lykken for mig, eller for resten af familien. Jeg går hjemme pga fibromyalgi og venter på flexjob afklaring. Og selv om det er noget af en omvæltning for familien, når mor er kronisk syg, så er vi nu landet et rigtigt fint sted. Der er ro, tid og plads til at gøre mere af det, der betyder noget. Vi ræser ikke rundt mere, for at nå det hele. Der er god tid til lektier, legekammerater, spil, til at lave aftensmad sammen, læse bøger og egentlig bare mere nærvær.
    Dine ord beskriver det hele så godt, og det er fantastisk at emnet bliver belyst! Tænker jeg har gjort mor rollen og familiens velbefindende til mit erhverv.
    God dag til dig.

    Mvh Lonni

    • Reply Smilerynker.dk november 28, 2016 at 9:47 am

      Ja, jeg er helt enig med dig. Børnehavelivet er bestemt både godt, men også hårdt. Dejligt at du har muligheden for, at være meget sammen med dine børn, men selvfølgelig trist, at du er syg. Rigtig mange tak for din kommentar.

  • Reply Tine DH december 6, 2016 at 1:08 pm

    Jeg sidder i sofaen med 3. barn i mine arme. Han er viklet ind i dynen og sover. Når jeg rækker efter noget giver han en lille lyd, men sover videre. Han er 8 uger og sover bedst på arm endnu. Min farmor sagde i weekenden at han “bliver forvent” (altså at vi vender ham til at sove på arm). Jeg er med 3. barn så rolig og sikker i min egen rolle, at jeg ikke vakler ved kommentarer. Jeg ved han er tryg -og jeg er ikke bange for at han vil sove på arm for altid.
    Tryg tilknytnkng er det allervigtigste vi kan udvikle sammen med vores børn -og det tager tid og samvær! Og så skal vores børn nok blive nysgerrige på verden og søge ud når de er klar!
    Tak for et dejligt indlæg!

  • Reply Therese december 6, 2016 at 8:12 pm

    Det er simpelthen det bedste jeg har læst i lang tid. Kan kun sige, et meget klart og tydeligt “AMEN”! 🙂

    • Reply Smilerynker.dk december 7, 2016 at 7:23 am

      Det er da dejligt at høre!!!

  • Reply Er de digitale medier nødvendige i det gode børneliv? – Smilerynker.dk december 8, 2016 at 10:45 am

    […] søndags skrev jeg om at vende tilbage til det intuitive forældreskab, og jeg mener desværre, at vores børns brug af digitale medier skaber en afstand til os […]

  • Reply Hjemmegående - RuthogRuth december 28, 2016 at 6:03 pm

    […] fra bloggen ’Smilerynker’ har skrevet så fint om Det intuitive forældreskab, som jeg vil anbefale jer at læse. Hun skriver om at finde tilbage til det basale og mærke efter […]

  • Skriv et svar til Mette Cancel Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.