Børn, Småbørn

Skal børn skamme sig, når de gør noget forkert?

februar 25, 2016

For nogle dage siden læste jeg en artikel, hvor politikeren Marie Krarup kritiserer danske forældre. Hun mener i følge artiklen, at børn skal skældes ud, når de gør noget forkert, og at det er sundt, at de føler skam. At føle skam er i følge Marie Krarup hele meningen med skæld ud.

‘Børn skal skamme sig. Ellers er der jo ikke noget, der ændrer sig.’

Jøsses, tænker jeg! Jeg er absolut ikke enig, og vil gerne bruge lidt tid på at forklare, hvorfor jeg mener, at det er dybt forkert, og hvorfor jeg mener, at skamfølelsen skader vores børn rigtig meget.

Når vi som børn skammer os, når vi får af vide, at vores følelser er forkerte, og når vi ikke bliver mødt og forstået i de forskellige følelsesregistre alle mennesker indeholder, har det konsekvenser, som vil strække sig langt ind i voksenlivet. Det har store konsekvenser for vores selvværd og selvtillid, og det vil påvirke vores relationer og vores forhold til os selv igennem livet.

Skam og skyldfølelse er ikke noget, der hører hjemme i et godt børneliv. Er det de følelser, som fylder i vores børn, så er det med de følelser, de møder verden. Hvor meget skam vi føler i barndommen, er en af de faktorer, der er afgørende for, hvor svært vi får det senere i livet. Den skam Marie Krarup taler om, ser jeg som den meget problematiske form for skam. Det er den skam, hvor det lille barn ikke bliver mødt og forstået i sine følelser, og når vi ikke gør det, er det dybt skadeligt!

‘Forældre tør ikke at være forældre. De tør ikke gøre det, der er normalt og vise autoritet over for deres børn, siger hun til BT.’

Jeg er enig med Marie Krarup i, at vi forældre er autoriteter, og at vi skal sætte grænser for vores børn. Dog er jeg helt uenig i, hvordan vi praktiserer vores rolle, og hvordan vi sætter grænser.

Jeg mener, at vi forældre, bør være gode forbilleder og i form af de rammer, vi sætter op i familien, skaber vi grænserne.

Grænser sættes ikke i form af skæld ud og skam, men sættes i form af kærlighed, omsorg og respekt. Vores børn gør det, de ser os gøre. Skælder vi ud, råber vi, bruger vi timeout etc. Så er det de ting, der kommer til at fylde hos vores børn. Det er de ting vi vander og kultiverer, og vi vil se langt mere aggression, vrede og skam hos vores børn.

‘I 2015 udkom en undersøgelse fra Psykiatrifonden, der konkluderede, at skældud er lige så skadeligt for børn som lussinger.’

Flere psykologer peger på, at skæld ud påvirker vores børn på samme måde som lussinger. Jeg er helt enig i, at skæld ud ikke har positiv indflydelse hos vores børn. Det forbedrer ikke deres opførsel. Vil vi forbedre deres opførsel, er det altid gennem forbilledlig adfærd, og vi bør altid behandle vores børn, som vi selv vil behandles – Med respekt!

‘Skældud retleder børn. Hvis et barn for eksempel har slået en kammerat, skal forældrene påpege, at det er fuldstændigt uacceptabelt, og så skal barnet skamme sig for ikke at gøre det igen. Ellers får børn ikke indbygget et moralsk kompas.’

Skæld ud retleder ikke børn. Skam får ikke barnet til at ‘rette ind’. Børn undgår ikke at fejle, fordi vi skælder dem ud og får dem til at føle skam. At gøre ting ‘forkert’ er en naturlig del af livet og den læreproces, vores børn gennemgår for at blive hele mennesker.

‘Jeg har kristent menneskesyn og tror på, at vi er født som syndere, og at vi har noget ondskab i os. Det er noget, man skal lære at forsøge at kontrollere. Vi skal gøre vores børn opmærksomme på det, så de ikke kommer til at køre ud af et spor af ondskab.’

Efter min mening, er det noget vrøvl! Jeg tror ikke på, at mennesket er født som det ene eller det andet. Vi mennesker rummer alle sider, og vi har mange forskellige kvaliteter. Vi er et produkt af vores omgivelser og de mennesker, som tager sig af os. Naturligvis kommer hvert barn med sine egne specielle kvaliteter og udfordringer, men vores børn efterligner deres forbilleder (deres primærpersoner), og det er omgivelsers fokus, og hvordan det lille barn mødes, som har betydning for hvilke sider i barnet, der blomstrer. Forstået på den måde, at hvis vi forældre fokuserer på vores børns negative sider, så er det dem, som står tydeligst frem.

‘Hvis man udelukkende arbejder ud fra en anerkendende pædagogik, svigter man sine børn. De får ikke et realistisk billede af verden, de bliver selvoptagne og opdager ikke, at de begår fejl eller sårer andre mennesker. De bliver ganske enkelt en plage at være sammen med.’

Her er jeg igen helt uenig. Vores børn bliver ikke selvoptagne egoister af positiv vejledning og anderkendelse. Vi forældre må fokusere på at være gode rollemodeller, vi bør tale respektfuld til hinanden og have et positivt fokus – ALTID. Er vi respektfulde og anerkendende, er det med de kvaliteter vores børn vil gribe livet!

Når vi møder børn, som opfører sig ‘dårligt’, må vi efter min mening altid spørge os selv, hvorfor barnet opfører sig sådan. Det handler i de fleste tilfælde om, at barnet ikke har det godt. Vi må så se på hvilke ydre påvirkninger, der præger barnet, for det er typisk her, vi finder svaret.

Hvad kan vi gøre i stedet for at skælde ud?
  • Vi skal som forældre/ pædagoger etc. vise vejen og være gode forbilleder.
  • Have tålmodighed.
  • Lytte.
  • Være nærværende.
  • Finde vores egne grænser.
  • Skabe en enkel hverdag uden stress.
  • Gøre gode ting for os selv, så vores overskud bliver større.

Naturligvis er vi forældre bare mennesker. Vi fejler, vi kommer til at hæve stemmen, vi får dårlig samvittighed osv. Det er en naturlig del af livet og det at være forældre. Det vigtigste er, at vi er autentiske, at vi er kærlige og skaber øjeblikke, hvor vi er helt tilstede og nærværende. Vi kan starte med, at øve os i de ting, jeg har skrevet om i dette indlæg.

Du kan læse artiklen, jeg bruger citater fra her.

Læg endelig en kommentar og fortæl hvad du mener.

Følg Smilerynker.dk på facebook.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply