Minimalistisk livsstil

januar 6, 2015

Et af de emner der fylder meget på bloggen her, er min og min families minimalistiske livsstil. I de sidste år har vi sorteret fra, for at skabe det liv vi ønsker os, for at have tid og overskud sammen med vores fire børn og for at bruge tiden på de ting, vi finder vigtigst.

For mig handler minimalisme om kun at omgive mig med de ting, som giver mening og giver mig noget positivt. At have få materielle ting giver frihed og lethed.

Vores enkle liv og vores prioriteringer har gjort, at mine børn ikke går i institution, at jeg har kunnet arbejde mindre og har været mindre presset. Jeg har kunnet skabe den hverdag for mine børn og mig selv, som jeg ønsker.

Med Smilerynker.dk ønsker jeg at skabe et smukt og æstetisk sted, hvor primært kvinder og mødre kan finde inspiration til en hverdag i balance med mindre stress og mere kærlighed. Du kan finde en masse inspiration til, hvordan du kommer i gang med en mere minimalistisk livsstil her.

Du er velkommen til at skrive kommentarer. Tak fordi du besøger Smilerynker.dk!

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply