Børn

Kvalitetstid og små egoister

februar 23, 2012

Tidligere udgivet på min gamle blog.

Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke er så begejstret for ordet “kvalitetstid”. I hvert fald ikke når det har med børn at gøre.
Jeg synes børn fortjener meget mere end “kvalitetstid”.
Børn fortjener nærhed, anerkendelse og opmærksomhed, og det kan gives på rigtig mange måder.

Jeg elsker Astrid Lindgren’s historie om Emil fra Lønneberg, og jeg synes historien er en stor inspirationskilde for et godt familieliv. Det at alle har sin plads i familien og at ingen er overflødige, er noget, som jeg er meget opmærksom på i vores hverdag herhjemme.
(At Emil bliver lukket inde i værkstedet er så nok ikke lige en opdragelses-teknik, jeg vil indføre.)

Jeg har tidligere skrevet om, at mine børn skal hjælpe mig i hverdagen. De skal være med, når vi laver mad, og de har små opgaver, som jeg tror på, at de kan udføre uden min hjælp. Jeg kan mærke på dem, at det giver dem selvtillid, at jeg viser dem tillid, regner med dem og har forventninger til dem.

Jeg kan så godt lide billedet af familien på Katholt, hvor mor Alma spinder garn, Emil snitter rivetænder, Tyttebær-Maja karter uld osv. For mig er det den sande “kvalitetstid” for nu at bruge mit udskældte ord.

I dag har vi så mange hjælpemidler, ting som er til for at gøre hverdagen nemmere og ting som skal give os frihed.
Frihed til at gøre de ting vi vil.
-Arbejde mere, tjene flere penge og bruge pengene på de ting, som kan hjælpe os, så alt går lidt hurtigere og bliver lidt nemmere.
Vi skal ikke længere vaske op i hånden, og vi har maskiner til at lave kaffen, til at ælte dejen (hvis ikke vi bare køber brødet i Brugsen), til at vaske tøjet, tørre tøjet og støvsugere, som klarer rengøringen helt selv.

Vi vil have tid til det væsentlige.

Tid til at være sammen og tid til at rejse til spændende steder og alt det andet, vi drømmer om.

…Og det er da også dejligt og vigtigt, at vi kan være sammen og have gode oplevelser, men jeg tror, at det der giver vores børn en følelse af, at være noget ganske særligt er, når der bliver stillet krav til dem.
Det er også der, vi hjælper dem på rette vej i livet, og det er der, vi lærer dem at samarbejde og tænke på andre.

Jo vist skal vi have vidunderlige oplevelser, dejlige ferier og så videre og de gamle dage er for længst forbi og kommer ikke igen. Sådan skal det være!

Vi må bare huske, at den sande kvalitetstid findes i de små ting.
-Alle hverdagstingene. Når vi viser vores børn, at hverdagen ikke bare skal overståes og at rengøring og opvask er hyggelige ting, når vi gør det sammen. Når vi stiller krav til vores børn og forventer noget af dem.

Børn har ikke brug for ret meget mere end nærværende forældre og det er os forældre, som skaber forventningerne.
Det er os voksne, som har fundet på ordet “kvalitetstid” og det kom nok dengang, vi begyndte at få dårlig samvittighed over, at vi arbejder for meget og har mindre tid sammen med vores børn. Den korte tid vi har sammen, skal udnyttes til fulde.
Der skal vi passe på vores børn, nurse dem og give dem lige hvad de vil have, for så undgår vi de værste ubehagelige konflikter. Hvis de vil sidde foran tvét, mens vi laver maden og ordner rengøringen, så er det ok, for så er der ingen der råber højt og så går det hele meget nemmere…

Vi har bare glemt, at vores børn har brug for en helt anden slags nærvær end den halve time, vi bruger på at ligge på gulvet og lege med Lego.

Vi kan ikke forstå, at vores børn i dag har kæmpe store problemer med at samarbejde med andre; Ikke så underligt når de ikke lærer det der hjemme.
Vi forstår ikke, at vores børn udvikler sig til små egoister, for vi gør det jo så godt. Vi fejer foran dem hele vejen gennem deres barndom, vi lægger bløde puder ud, så de ikke falder for hårdt, vi passer på dem, putter dem ind i store biler og kører dem alle vegne, så de ikke skal gå selv…

Det hele går nemlig hurtigere og nemmere, når mor og far ordner det hele, og vi skal også skynde os hjem og have kvalitetstid.

…Og nej… Jeg er ikke perfekt. Mine børn gider heller ikke altid. De råber både højt og ser fjernsyn, men jeg bestemmer, hvornår det bliver slukket. Kunsten er at balancere og vælge sine kampe, men jeg ved, at mine børn er klar over, at de er vigtige i vores fællesskab, og jeg håber, at det lyser ud af dem, når de går ud i verden (eller bliver kørt!)…

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply