julekalender

Julekalender – 4. December: Sov godt

december 4, 2018

Velkommen til min selvkærlige julekalender, hvor jeg hver dag kommer med små fif til mere selvkærlighed.

I dag er mit råd, at hjælpe dig selv til at sove bedre.

Du kan gøre flere ting for at sove godt:

  • Sov helt mørkt

Mørklæg dit soveværelse, så der ikke slipper det mindste lys ind. Mørke er virkelig vigtigt for, at vi kan sove ordentligt. Søvn-hormonet melatonin stiger, når mørket falder på, men forstyrres, når vi udsættes for lys på de forkerte tidspunkter.

  • Få sollys i løbet af dagen

Vi lever i en verden, som er fuld af kunstigt lys. Det kan være forstyrrende for vores biologiske ur, at vi tager mobilen med i seng og ser på en skærm i mange timer hver dag.  Vi har brug for det naturlige lys dagen igennem for at sove ordentligt.

Udover det, kan vi sørge for at gøre vores soveværelse til en rolig oase uden rod og forstyrrelser. 

For mig er soveværelset et af de vigtigste rum i vores liv. Alligevel er det ofte et rum, som vi ikke gør så meget ud af, og det handler nok ofte om, at vi ikke inviterer nogen indenfor andre end os selv, mand og børn.

På 3. modul på min workshop ‘Fra kaos til kærlighed – Få ro i dit hjem på 12 uger‘, rydder vi op bl.a op i vores soveværelse.

Jeg synes jo, at vi alle fortjener et soveværelse, som er rart, og hvor vi kan sove dejligt. Jeg behøver vist ikke sige, at ordentlig søvn er pænt vigtigt for, at vi fungerer optimalt, men i denne travle verden er søvn totalt nedprioriteret, hvilket er både skadeligt og dumt.

Hvad kan vi gøre for at sove bedre udover at mørklægge og få nok lys i løbet af dagen?

For mig er et rart soveværelse UDEN rod en god start på at få bedre søvn – og så må vi naturligvis blive bedre til at prioritere søvnen og mærke efter hvor meget søvn, vi reelt har brug for.

Der er 4 ting, som i min verden ikke hører til i soveværelset, fordi alle tingene er med til at forstyrre og forringe vores søvnkvalitet:

  • Rod
  • Vasketøjskurve
  • Computerudstyr, mobiltelefoner og tv-skærme
  • Kasser eller ting under sengen

Lad være med at tage din mobil med ind i soveværelset. Lad dine børn og din partner være det sidste du ser på, før du lægger dig til at sove. Vi fortjener alle kys og kærlighed, før vi bevæger os ind i søvnen – frem for facebook, skarpt lys og andres energi!

Vil du med på mit forløb og få ryddet op en gang for alle, så kan du lige nu få forløbet med julerabat. Læs om forløbet her. 

Vi ses i morgen!

Kærlig Hilsen

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.