Jeg har indimellem skrevet om hjemmefødsel her på bloggen og her op mod min fjerde fødsel, har jeg fået nogle søde kvinder og en jordemor til at skrive deres beretninger og tanker om hjemmefødsler. Har du erfaring med hjemmefødsel, og har du lyst til at fortælle din historie og få den udgivet her på bloggen, så send mig meget gerne en mail.
Jannik Boysen er far til tre, snart fire, som alle er født hjemme. To kom så hurtigt, at han måtte agere jordemor. Han er 33 år og arbejder som leder af HR i Røde Kors’ asylafdeling, og så er han min dejlige mand og far til alle vores børn. Jeg har stillet ham nogle spørgsmål om hans tanker omkring hjemmefødsel.
Havde du hørt om hjemmefødsler, før jeg blev gravid?
Ja, jeg vidste da godt det eksisterede, men jeg havde aldrig rigtig tænkt, at det var noget, som jeg ville komme til at have med at gøre.
Hvad tænkte du, da jeg nævnte, at jeg gerne ville føde hjemme?
Min første tanke dengang kan jeg huske var: “hun er da vanvittig! Det er alt for usikkert og risikabelt at føde derhjemme.” Jeg kan også huske, at jeg i en kort periode prøvede at tale dig fra det ud fra pointen om, at jeg syntes, det var meget ansvar, der ville blive lagt på mine skuldre, hvis det foregik i mit hjem, hvor jeg havde et vist ansvar for dig (og senere alle de andre).
Hvad gjorde dig tryg?
Jeg tror ikke som sådan, at der var noget der gjorde mig tryg, men jeg holdt op med at bekymre mig, da jeg mærkede hvor tryg og sikker, du var i din sag.
Hvordan var omgivelsernes reaktioner? Familie? Venner?
Jeg har altid oplevet dem som positive. Nogle mennesker var meget forundrede, og syntes vi var noget aparte, men jeg har også oplevet beundring og respekt for beslutningen. Jeg oplever at folk synes det er vældig sejt, selvom de ofte er afklarede ift. at det ikke er noget for dem, men også at det er rigtig sejt at “turde” at føde derhjemme.
Hvad har din rolle været under fødslerne?
Ved den første fødsel var det at sikre de gode rammer og opbakningen. Ved resten af fødslerne har det ene tage det andet, rollen er ikke rigtig blevet defineret, idet der ikke har har været tid til andet end bare at være i det. Tage imod.
Hvordan var din oplevelse af fødslerne?
Den første hjemmefødsel husker jeg som meget rolig, kontrolleret og eksemplarisk. De restende har været lidt hektiske og knap så eksemplariske, men på trods af det er det oplevelser, som jeg er meget stolt af, og som jeg aldrig ville have været foruden.
Hvad har været de positive sider ved hjemmefødslerne?
Nu har jeg jo ikke andet at sammenligne med, da min kone aldrig har født på et hospital, men der er mange for mig at se: Vi er i de hjemmevandte rammer; vi skal ikke tage af sted på hospitalet, og vi skal ikke til at tage hjem fra et hospital efterfølgende; rammerne er vores egne – fødslen bliver vores egen.
Hvad har været de negative sider ved hjemmefødslerne?
Jeg ved det faktisk ikke. At jordemoderen ikke kom frem i tide måske…
Er der ting du vil gøre anderledes næste gang?
Gøre jordemoderen HELT overflødig!
Vil du opfordre andre til hjemmefødsel?
Ja helt bestemt, men jeg synes det skal respekteres, hvis man ikke føler sig tryg. Det er et spørgsmål om tryghed, men den anden vej rundt så burde det være udgangspunktet for alle. Det kunne være smukt, hvis det var normen, at børn blev født i hjemmet – som det i øvrigt har været så langt tilbage man kan gå.
Har du nogle råd- mand til mand?
Stol på din kvinde. Det er hendes valg og dit job at bakke hende op – intet andet.
Gode råd til andre par, som overvejer hjemmefødsel?
Prøv at tal (og lyt) lidt mere med folk/par der har prøvet hjemmefødsel end folk/par der ikke har. Jeg ved godt det ikke er nemt, men det handler om at skabe tryghed og ændre et mindset. Tal det godt igennem, definer roller og planlæg (med skyldigt hensyn til at det måske ikke lige udfolder sig præcis som I havde planlagt det).
No Comments