Børn, Forældreskab, Livsstil, Småbørn

Er de digitale medier nødvendige i det gode børneliv?

november 16, 2016

Et af de emner jeg oftest bliver spurgt til min mening om, er børns brug af digitale medier. Sådan en alternativ hippiemor som mig, må jo have nogle kontroversielle meninger om den sag, og det har jeg bestemt også. Hidtil er det dog ikke et emne, jeg har skrevet ret meget om, og det handler egentlig om, at det netop er et emne, hvor det er min oplevelse, at man skal træde yderst varsomt. Indtil videre, har jeg mange gange spurgt mig selv, om jeg egentlig er klar til den modstand, der nok vil komme, og det ved jeg faktisk endnu ikke, om jeg er…

På den anden side så er det vigtigt, at nogle trækker i en anden retning end den gennemsnitlige, så jeg kaster mig hermed ud i dette sprængfarlige emne, og håber, at jeg ikke træder for mange over tæerne!

Nederst i indlægget henviser jeg til nogle artikler og et par vigtige engelske bøger.

Mit svar til spørgsmålet om hvorvidt de digitale medier er nødvendige i det gode børneliv, det er nej.

I søndags skrev jeg om at vende tilbage til det intuitive forældreskab, og jeg mener desværre, at vores børns brug af digitale medier skaber en afstand til os forældre, som gør det yderligere svært for os forældre at mærke vores børns behov. Mange af os er alt alt for uærlige omkring vores børns skærmbrug. Når vi læser artikler om nutidens børn – som nu i Faxe kommune, hvor der er blevet indført socialfag på skoleskemaet, fordi børn i dag simpelthen har vanskeligt ved at afkode menneskers helt basale følelser, så tænker vi: ’skræmmende’ og ‘godt, at det ikke er mit barn, for mit barn har heldigvis et sundt forhold til sin tablet’. Sandheden er bare, at det er de færreste børn, der kan have et sundt forhold til digitale medier. De digitale medier er nemlig dybt afhængighedsskabende, og de færreste forældre tager styringen og lederrollen i forhold til børns skærmforbrug. I forhold til hjernens og nervesystemets udvikling hos børn er der også nogle store problematikker omkring skærmbrug, som jeg dog ikke vil komme ind på i dette indlæg.

Vi introducerer digitale medier for tidligt i barnets liv

Jeg mener, at vi introducerer de digitale medier for tidligt i vores børns liv. De er allerede introduceret i barselssengen, hvor vi knap har tid til at se på baby, fordi der skal lægges billeder ud på de sociale medier af vidunderet. At det overhovedet kan være til diskussion, om vi skal lade børn bruge digitale medier i børnehaven, er mig virkelig en gåde! Naturligvis skal en tablet aldrig inden for døren i en børnehave og slet ikke i en vuggestue. Grundlæggende handler det om, at finde ud af hvad børn har brug for, og det er ikke skærme efter min mening. Børn skal være frie, de skal være naturligt nysgerrige på verden, de skal forme deres egen fantasi og egne idéer, de skal sanse og mærke verden, og de skal lege. Den naturlige leg, som udspringer fra barnet og kommer af efterligning af forbilledlige voksne, er noget af det vigtigste for barnets udvikling. Vi bliver i dag overloaded med informationer fra de digitale medier, og i forhold til vores børn, så er noget af det aller vigtigste, at vores børn får deres informationer fra os forældre. Det er nemlig det der gør, at vi får et nært forhold til hinanden. Det, at de bruger os i stedet for google, er i de første mange år vanvittigt vigtigt. Læringsapps til småbørn hører ingen steder hjemme i min verden, for alt kan læres bedre, smukkere og mere naturligt sammen med forældrene, gennem bøger, i naturen etc. Tilknytningen, som jeg talte om i indlægget i søndags, den skal være forbandet stærk, før vi introducerer ting, som påvirker barnet udefra, og i det hele taget synes jeg, at vores samfund har et forskruet forhold til, hvornår voksenstyret læring skal indtræffe i et barns liv. Lad nu børnene lege! Leg er den mest rene og naturlige form for læring.

At lære i takt med modenhed

Et af de største problemer jeg ser ved de digitale medier er, at det er alt alt for let at skaffe information, som ikke er for børn. Da jeg selv var barn, lærte jeg i takt med modenhed. Mine informationer fik jeg fra mine forældre og lærere, som jeg så op til. Jeg blev introduceret for nye ting i forhold til det, mine (forholdsvis) fornuftige forældre mente var passende for min alder. I dag bliver vores børn udsat for ting på nettet, som skræmmer dem fra vid og sans, og som de slet ikke er klar til modenhedsmæssigt, fordi vi forældre ikke tager ansvar. Youtube og google tager ikke hensyn til barnets alder, med mindre vi sørger for en form for seriøs filtrering. Nogle børn er i dag blevet så hårdhudede, at de ikke opfatter, at der er noget galt med klovnefilm på youtube, hvor klovne udsætter tilfældige mennesker for diverse ubehageligheder. Det finder jeg skræmmende og tragisk. Børn deler med hinanden, og det giver simpelthen ar på sjælen, når følsomme børn bliver introduceret for ting, som de ikke er klar til.

I computerspil taber man aldrig

Et godt eksempel på hele den følelsesmæssige problematik blev skitseret i artiklen om Faxe kommunes nye tiltag. Nemlig at børn i dag ikke mærker smerten ved at tabe. Når man spiller computerspil, kan man altid finde et nyt spil, en ny bane etc. Når vi spiller et brætspil, så er vi sammen, vores børn oplever, at man ikke kan vinde hver gang, og vi voksne kan støtte dem og hjælpe dem igennem de følelser, de får, når de taber. Vi lærer dem på den måde at tackle deres følelser på en naturlig måde. Computerspil giver ingen praktiske færdigheder, som kan bruges i livet. De giver ingen sociale færdigheder, og de fratager børn lysten til det sociale samværd med os voksne, som de fleste af vores børn higer dybt og inderligt efter.

Sociale medier

Vores børn lærer ikke god og sund adfærd på de sociale medier. De sociale medier er et meget overfladisk miljø (i hvert fald, når det gælder børn). I min søns 5. klasse blev der på det forrige forældremøde brugt utrolig meget tid på at tale om, hvordan børnene blokerer og skriver grimme ting til hinanden på facebook og instagram. Problemet er, at børnene ikke sidder overfor hinanden, og de skal ikke direkte forholde sig til, hvor sårende og barsk det er at være den, der bliver blokeret eller skrevet grimt til. Det er langt sværere at få at vide på skrift, at man er grim og dum, end i den virkelige verden, hvor man kan give hånd bagefter og komme videre. Når vores børn så samtidig ikke er tæt forbundet med os forældre, fordi vi har alt for travlt med arbejde, vores hobbyer og vores egen gang på de sociale medier, og fordi vi er mere optagede af, at de skal være en del af gruppen og være populære hos kammeraterne end netop det at være forbundet med os, så sidder de alene tilbage med nogle meget store og svære følelser, som de ikke har lært at håndtere. Vores teenagere har også brug for os. De har brug for at connecte med os forældre og kunne dele deres følelser med os. Gør de det kun med deres venner, kærester etc. er det meget sårbart. Venskaber brister, og de har brug for, at vi voksne altid er der og kan støtte, når livet er svært. Min oplevelse er, at vi dropper al styring, når vores børn når over en vis alder.

Børn må ikke kede sig

Der er meget lidt plads til kedsomhed i vores børns liv. Vi bruger tablets som pacificering, når vi ikke orker vores børn. Vi bruger dem om eftermiddagen, når vores børn kommer hjem efter en alt for lang dag i institutionen, for at undgå konflikter. Det er der ikke noget at sige til, for efter 8 timer i institution, er det ikke mærkeligt, at vores børn ikke har mere energi til overs til de naturlige aktiviteter, som giver den sunde læring og fællesskabsfølelse i en familie. At hjælpe med aftensmaden og tale om dagens oplevelser, er langt mere værdifuldt end at sidde og kigge på skærmen. Børnehaver insisterer på, at tablets ikke bruges til at pacificere børn, men bruges som et vigtigt læringsredskab, og jeg er enig i, at det kan være et læringsredskab, men ikke før barnet har lært sig selv og verden at kende, har fundet ud af at magien opstår i kedsomheden og ikke før, at barnet er totalt forbundet med dets forældre og primære omsorgspersoner. Det er nemlig dem barnet skal se op til og lære af. Ikke en tablet!

Ser det virkelig så sort ud?

Det jeg har beskrevet er naturligvis totalt generaliserende og meget firkantet stillet op, men jeg mener, at vi har et problem, som vi må tage stilling til. Vi er vores børns filter, og vi skal tage ansvar! Der er jo ingen af os, som ønsker, at vende tilbage til tidligere tider uden internet. Det har givet os så mange fantastiske muligheder for kommunikation, at søge information osv. Hele verden kan komme ind i min stue via internettet, og jeg kan sidde her som en fuldstændig ligegyldig husmor, og skrive næsten hvad jeg har lyst til og dele det med rigtig mange mennesker. Det er da fantastisk! Jeg elsker det virkelig, og jeg er ikke bange for fremskridt! Jeg ønsker ikke et liv uden digitale medier, men jeg ønsker stillingtagen. Problemet er nok, at det hele udvikler sig så hurtigt, at vi ikke når at følge med. Vi når ikke at få taget stilling, før noget nyt er dukket op, men det er vi simpelthen nødt til. Vi skal sørge for en god balance, for naturligvis skal vores børn have lov til at bruge de digitale medier, men det skal ske med støtte og hjælp fra os voksne. Det skal være på en fin og velafbalanceret måde, og det skal introduceres, når barnet er klar og har fået alt det gode først, og når det  har nære og gode relationer til dets omsorgspersoner.

Hvad kan vi voksne gøre for, at vores børn får et sundt forhold til de digitale medier?

Vi skal se på egen adfærd, og vi skal genfinde vores naturlige instinkt og lederrolle. Vi må tage stilling og følge med i, hvad vores børn gør, hvad de ser af ting på internettet, og hvilke spil de spiller. Vi skal skabe ritualer og rammer omkring brugen af computer, tablets, sociale medier osv. Vi voksne er selv så dybt afhængige af de digitale medier, så hvordan pokker skal vi sætte rammer for vores børn, som jo bare efterligner os? Når vi konstant har mobilen i hånden for at lægge billeder ud på Instagram eller for at skrive statusopdateringer på facebook, hvordan kan vores børn så lære det? Det er virkelig det helt store spørgsmål.

I går i Information kunne man læse, at det samlede medieforbrug er voksende, og at en dansk borger over 12 år i gennemsnit vil bruge en time og 34 minutter om dagen på de sociale medier og 44 minutter alene på facebook over de næste 10 år. Det er godt nok meget, når man tænker på at tvét i mange hjem er tændt hele tiden, og at vores børn generelt er udsat for helt utrolig meget larm.

Mine råd  i forhold til vores børns brug af de digitale medier er disse:

  • Tag styringen og beslut hvor meget tid, der dagligt skal bruges på skærmen. (Det gælder hele familiens forbrug.)
  • Beslut sammen med barnet, hvad tiden på skærmen skal bruges til. (Computeren kan bruges til meget fornuftigt: pennevenner i andre lande, skoleopgaver, skype med familie, kreative hobbyer, spil med indhold, informationssøgning om barnets interesser etc.)
  • Arbejd på at styrke forholdet til barnet, så der er nogle dejlige alternativer til computerbrug. ( Find nogle fælles interesser, som ikke har med skærme at gøre etc.)
  • Skab nogle rammer med øjeblikke af fuld nærvær og ro. (Vi kan sørge for at lægge mobilen væk, når vi spiser sammen, have en samling om eftermiddagen, når alle er hjemme osv.)
  • Tv’et og computeren skal naturligvis aldrig være tændt fra morgenstunden.

Udover dette indlæg har jeg tidligere skrevet et indlæg med fif til gode medievaner.

Kontroller før det er ude af kontrol

Vi forældre har en tendens til først at tage fat, når tingene er ude af kontrol. Når vores unger hænger foran skærmen i 4-5 timer om dagen, så får vi nok. Så flipper vi ud og skriger: ‘Nu er der ingen computer i en uge’, mens vi river os i håret. I den situation glemmer vi, at skærmen næsten er blevet vores barns bedste ven. En ven der ikke svarer igen, en ven som altid er der og gør, som man vil have. Derfor er det aldrig løsningen at klappe kassen i efter min mening. Her må vi simpelthen arbejde på at finde ind til vores barn igen. Vi må skabe ro og rutiner ganske langsomt, vi må sørge for at lave dejlige ting med vores børn, og tale med dem om, hvad de gerne vil have sammen med os. Vores børn ønsker faktisk aller mest at være tæt på os forældre, at dele og have ting sammen med os. Mange børn er utrolig ensomme i deres computerverden.

Sådan gør vi hjemme hos os

Jeg er selv rigtig glad for både de sociale medier, at skrive på min blog (selvom der indimellem er lange pauser imellem) og at se en serie på sofaen med min mand. Jeg sidder primært ved computeren om aftenen, når mine børn sover, eller om formiddagen, når de små sover middagslur. Jeg synes gerne, at man må tjekke sin mobil i ny og næ. Vi forældre skal være ærlige, og hvis vi samtidig giver vores børn masser af øjeblikke med fuld opmærksomhed og nærvær, så er der for mig at se intet problem i, at man i perioder er optaget af andet end sine børn. Jeg tager ofte lange perioder væk fra skærmen, fordi jeg har brug for at være til stede i det virkelige liv uden forstyrrelser. Vores ferier er i øvrigt altid uden digitale medier.

I forhold til mine børn så er det MAKS en time om dagen for de ældste (som oftest mindre). Min søn har brug for styring, og han beder selv om det, min store datter har ikke, da hun er optaget af mange andre ting, så de digitale medier har aldrig fyldt så meget for hende. Min 6 årige ser lidt tv (vi har dog ikke antennestik i fjernsynet, så det er udelukkende ting, vi selv vælger) eller spiller fra tid til anden på min mands iPad om eftermiddagen. Vi taler om, hvad hun vil se, lave el lign. og jeg fortæller, hvornår hun skal finde på noget andet. Det er dog ikke en daglig begivenhed, at hun ser film eller spiller. I forhold til min yngste, som er 2 år, har jeg endnu ikke lavet regler, da det ikke er relevant. Jeg vil lige tilføje, at mine børn ikke ser det som skrappe regler, men som en naturlighed og jeg oplever selvfølgelig brok fra tid til anden, men det mener jeg simpelthen, er en forælders opgave at kunne rumme. Mine børn har ingen problemer med at følge med i skolen, og de har fine færdigheder i forhold til de digitale medier. Jeg synes, at det er noget ævl, at man ikke får de rette digitale færdigheder eller skulle være bagefter, hvis man ikke har haft en iPad i hånden i børnehavealderen, og jeg synes generelt, at der er store misforståelser i forhold til børns digitale behov. Det skal efter min mening ikke være en vigtig del af børnelivet i de første mange år af vores børns liv. Det er ikke en menneskeret at have en tablet, og der er så helt utrolig mange ting, som bør fylde langt mere. I forhold til mobiltelefoner, så er det kun min ældste på 13 år, der har en telefon. Min søn på 11 har ikke efterspurgt en, og han har derfor ikke en.

Til sidst vil jeg lige tilføje, at jeg ikke er perfekt. I forhold til min ældste søn oplever jeg i perioder, at det bliver for interessant, og så er det min om min mands opgave lige at få rettet ind igen. Jeg mener, at en af vores store opgaver som forældre er, at turde tage styringen i forhold til vores børn. Det er os, der ved bedst. De skal altså have gulerødder før slik, og det gælder også i forhold til de digitale vaner. Vores børn skal lære at leve i en digital verden, men det skal de med de voksnes hjælp – aldrig alene.

Nu er jeg rigtig ivrig efter at høre jeres tanker om børn og digitale medier.

Bruger dine børn de digitale medier?

Hvornår mener du, at de bør introduceres for børn?

Er det vigtigt for børns læring, at de introduceres så tidligt, som de gør i dag?

Jeg glæder mig til at høre jeres tanker – I må naturligvis gerne være uenige med mig, men hold en pæn tone!

Artiklen om ‘generation smartphone’ kan læses i Berlingske Tidende lige her.

Artiklen fra Information, som jeg omtaler kan læses her.

 Uddrag af Jesper Juuls kommende bog (fra Family-lab’s nyhedsbrev): Førerulve. Det livsvigtige lederskab i familien.  Børn vil have voksne, som tager lederskab

Inspirerende og vigtige bøger:

Gordon Neufeld – Hold on to your kids: Why parents matter more than peers

Sherry Turkle – Alone Together: Why We Expect More from Technology and Less from Each Other

 

Smilerynker.dk er en reklamefri blog.

Bliver du inspireret, når du læser mine indlæg? Gør de en forskel for dig?

Så kan du give et selvvalgt bidrag og støtte mit arbejde:

You Might Also Like

15 Comments

  • Reply Mathilde november 16, 2016 at 11:22 am

    Kære Lisbeth

    Super dejligt indlæg! Jeg bliver som altid inspireret til at gøre tingene bedre, når jeg læser dine indlæg. Hjemme hos mig, har den yngste på 3 desværre haft en tablet i hånden siden hun kunne sidde selv. Det er forfærdeligt at indrømme, men desværre sandt. Min mellemste på 7 og min ældste på 10 er meget glade for deres tablets, og bruger dem primært til Netflix og YouTube. Min ældste kæmper med angst, og er meget glad for sin mobil, så han kan ringe og face-time mig – når han er hjemme, bruger han den sjældent. Hans venner er meget på app’en musically, hvor man kan lave en slags musikvideoer OG man kan broadcaste live fra sit værelse… Uden at kunne styre, hvem der kigger med. Det er selvfølgelig forbudt herhjemme!
    Jeg har længe tænkt, at der skulle ske noget. Vi har aldrig haft regler om skærmtid herhjemme, fordi alle 3 børn egentlig leger mere (både på værelserne, sammen med venner eller hinanden) og rigtig meget i haven (hurra for trampolinen!). Alligevel kunne jeg godt tænke mig at styre det mere. Det smukke ved det hele er, at børnene jo egentlig selv fortæller os voksne, hvad de har brug for – nogle gange med ord, andre gange med handlinger. Nu hvor det er blevet koldt og mørkt, kommer alle 3 børn stort set hver dag og efterspørger tid og nærvær… “Må jeg hjælpe med at lave mad?” “Skal vi ikke spille Bezzerwizzer?” “Skal vi ikke gå en tur i skoven? Eller lave bål i haven?” Og jeg ånder lettet op, for så er jeg ikke kørt helt ud på et sidespor.. Jeg indrømmer gerne, at vi også har indrettet os med fuld drøn på i hverdagen, og derfor kan mit overskud ofte ligge på et lille sted (især om eftermiddagen), men jeg er også meget bevidst om, at hver eneste dag tager vi et valg. Hver eneste dag vælger vi at prioritere på en bestemt måde (ved fx at lade dem se iPad om eftermiddagen, og selv gå i gang med at lave maden, så den kan være færdig kl. 18, istedet for at hjælpes ad, velvidende at det kommer til at tage længere tid, og resten af aftenen derfor skubbes. Men gør det noget, hvis konsekvensen er nærvær og hygge i køkkenet? Ikke rigtig, vel?).

    Hov, nu blev det MEGET langt!! Summasumarum er nok for mig, at jeg nogle gange har brug for et inspirerende indlæg på en skøn blog, for at kigge på mit liv i helikopterperspektiv, og så vælge hvad der giver mest mening at prioritere i mit liv i dag. Så tak for et dejligt indlæg!

  • Reply Anne november 16, 2016 at 12:01 pm

    Tak for et rigtig godt indlæg. Jeg er langt hen ad vejen enig. Mine børn, som nu er fem og seks år gamle, har aldrig haft deres egen Ipad el lign. Faktisk undgik vi helt frem til foråret i år at introducere dem for digitale spil og nøjedes med fjernsyn. Men tiden har indhentet os på den måde, at deres kammerater i stigende grad bruger tablets og på anden måde spiller. Det findes også lidt i børnehave og SFO. Her for nylig har vi så åbnet for spil på Iphone og Ipad. Det er nærmest en katastrofe og jeg overvejer dagligt at droppe det helt igen. De plager, skændes og virker som om de er blevet afhængige af det, en frygt, som er blevet bekræftet og som fik os til at udskyde det så længe vi kunne. Eller, vi kan jo bare fjerne det igen og beslutte, at de ikke skal have det. Vi har sat rammer op for forbruget, ca. 45 min om eftermiddagen, men det giver konflikter, da det er meget svært at slippe det igen og der også let kommer diskussioner om, hvem der skal spille på hvad. Jeg har forsøgt mig lidt frem med andre måder at tilbringe eftermiddagen på, f.eks. ved nærvær med en bog eller en god tegnefilm i sofaen, hvor vi er sammen. Når jeg gør det, efterspørger de ikke den digitale underholdning. Så jeg tror du har meget ret i, at vi bør tage ansvar for at trække dem ind i nærvær og samvær, hvor de får det, de har brug for – ikke det de har “lyst” til. Tak for din blog, som jeg følger med interesse.

  • Reply Anne november 16, 2016 at 12:11 pm

    I øvrigt: Som med så meget andet, når det gælder børn, mener jeg ikke det er Ipad i sig selv, der gør “skade”. Jeg tror nærmere, det er tabet af det, barnet ikke får, mens det sidder med Ipad’en. Øjenkontakten, legen, sanseoplevelserne, nærværet, de sociale spilleregler, modgangen, refleksionen, kedsomheden osv. Ligesom med institutioner: Hvis barnet tilbringer så mange timer der, at hjemmet ikke bliver en base i dagtimerne, at samværet med forældrene reduceres til logistik og konflikter osv., er der ikke meget næring tilbage. Det var mine tanker 🙂

  • Reply line billing november 16, 2016 at 12:44 pm

    Hej ja det er et emne med mange forskellige holdninger. Min mand og jeg er 42 og 44år, har Tre børn på 12 til 19 år. Så vi har skulle finde vores vej da det jo er gået helt “amok” i de år 😉. Jeg synes vi har prøvet at finde ud af hvor det der Internet og computer halløj rent praktisk er stjerne genialt ,for det har som du selv skriver sin berettigelse, men vi har været meget bevidste om hvad det erstatter. Håber du forstår hvad jeg mener. Jeg har jo nogle gange bare på sur autopilot sagt “sidder i nu med den skærm igen” og de svarer at de lige har fundet akkorder til en sang de vil spille på guitar – flot fru Billing😉. Så det vi har været mest obs på er nok at der kan komme mange ikke børnevenlig ting op på den skærm uden det var det de søgte. Derfor har vi været sammen med dem om at lære alt det nye for det var jo faktisk også nyt for os på mange måder, og vi er da også ofte blevet overhalet indenom af de nu store og rimelige fornuftige børn. Men som så meget andet vi vil lære dem kræver det tid, og det skal man tage sig. Men det er en anden debat. Og nej jeg synes ikke at der skal være digital medier i vuggestue og børnehave dagligdagen, det kan hurtigt nok komme på banen. Kærlig hilsen Line.

  • Reply Trine november 16, 2016 at 2:16 pm

    Vores piger på hhv. 5 og 7 har adgang til vores iPad engang imellem. I hverdagene er det meget sjældent, at de får lov. Den store får lov til at bruge den på at øve læsning og matematik (hjemmesider, hvor man skal bruge login fra skolen) ca. 30 min. eller mindre om aftenen, mens den yngste bliver puttet. I weekenderne får de måske lidt friere tøjler, men der har vi oplevet, at de ikke gider efter et stykke tid, især den yngste. Vi har ikke de store ambitioner om at de holde dem helt væk fra tablets men ønsker blot at minimere tiden foran skærm, lige som vi heller ikke har nogen fjernsynspakker, hvilket vores vennekreds er vildt chokeret over. Jeg spekulerer ofte over, hvordan vi har det med ikke at være de første til at introducere nye ting til vores børn, men har ikke fundet et svar. Vi håber blot at kunne vise dem vejen til at træffe fornuftige beslutninger i forhold til alle aspekter af deres liv samt træffe de valg, der er bedst for dem selv. Det øver vi os i hver eneste dag.

  • Reply Trine B november 17, 2016 at 11:04 am

    Er helt enig i at det skal begrænses og vi voksne skal tage styringen!
    Mine børn er 7 og 10. Vi har altid haft regler, men det hænder at de løber ud i sandet.
    Jeg kan tydeligt mærke på mine børn når det har været perioder med for meget teknik. De bliver pjevsede og i dårligt humør, og så ved vi at det er tid til at stramme op.
    Vi har lige haft en uge uden nogen form for teknik. Det var fantastisk, var hele familien enige om. Efterfølgende har vi aftalt at man kun må bruge teknik tirsdag, fredag og i begrænset omfang om søndagen. Børnene efterspørger det ikke de dage vi har “teknikfri”, så det er en super løsning for os! Og hold nu op hvor har vi det bare dejligt og hyggeligt de dage hvor iPad mv. er pakket væk 🙂
    Min søn fik mobil i 2. Klasse og det udsprang af at han en vinterdag med frost, havde glemt sin nøgle og derfor havde stået udenfor i en time og ventet på at jeg kom hjem. Han går nu i 4. og har faktisk aldrig brugt sin mobil til andet end korte beskeder for at orientere mig om hvor han er.
    Jeg er desuden helt enig i at iPad mv. ikke høre hjemme i vuggestue og børnehave. Så snart de starter i 0. får de smækket en bærbar i hovedet og det synes jeg egentlig også er for tidligt!

    • Reply Smilerynker.dk november 18, 2016 at 7:18 pm

      Hvor lyder det godt! God idé med helt teknik-fri dage. Jeg oplever også, at min søn bliver et irriterende barn (i mangel af bedre formuleringer;o), hvis han bruger for meget tid på at spille… Oplever også selv, at jeg bliver sløv og irriteret, hvis jeg sidder for meget ved computeren… Den skal bare ikke fylde for meget;o)

  • Reply Katrine november 17, 2016 at 1:48 pm

    Tal for et spændende indlæg! Som altid har du nogle rigtig spændende perspektiver på forældreskabet! 🙂 Jeg er gravid med vores første barn og inden vi valgte, at tiden var inde til at blive forældre, tog vi en lang snak om, hvordan vi forestiller os vores kommende liv skulle være som mor og far og kom her også omkring børns brug af tablets mm. For os er det ekstremt vigtigt at vores børn bliver skærmet for alt hvad der hedder iPads, iPhones og også begrænsning hvad angår fjernsyn. Jeg ved det bliver en udfordring, når vi lever i en digital verden, og vores omverden vil helt sikkert også have svært ved at forstå vores valg, da vores nevø nærmest har fået stukket en iPad i hånden fra han kunne sidde selv og da han var lidt over et år kunne han selv låse en tlf op og gå ind på programmer – for mig er det skræmmende at se hvad den digitale udvikling gør for børn. For mig at se bliver tablets oftest en gratis barnepige og sutteklud, som desværre ikke hjælper på børn sociale udvikling – selvom jeg selvfølgelig anerkender deres potentiale, når det kommer til hjælp med matematik og dansk opgaver når de vokser op. Jeg har bare svært ved at se hvad et lille barn får af færdigheder fra tablets, når det er under skolealderen, som det ikke ville kunne få i samspil med forældre og venner. Måske vi virker strenge og gammeldags – eller endda illusoriske og naive hvad angår vores holdninger, men vi kommer til at vælge elektronikken aktivt fra herhjemme indtil vores børn når skolealderen, og istedet håber vi at vores børn kan ‘nøjes’ med et par hippieforældre, som gerne vil introducere dem til ting som de selv lavede da de var små; bage, klatre i træer, hjælpe til i køkkenhaven, tegne og læse bøger og tegneserier alene og sammen med os, samt spille spil og lege i haven og legehuset – jeg tror på det giver en skøn barndom og alsidig barndom. 🙂 min største frygt er at de glemmer at lege og at tablets afløser den uvurderlige sociale interaktion med andre, som vi desværre har set er tilfældet hos børnene i det villakvarter vi bor i :/

    • Reply Smilerynker.dk november 18, 2016 at 7:15 pm

      Det lyder som om, at du er meget bevidst og har taget nogle gode beslutninger! Det er så godt at være forud for sin tid;o) Tillykke med graviditeten og tak for kommentaren. En læser anbefaler bogen: Digital Demens af hjerneforsker Manfred Spitzer (udgivet på Norsk ). Den er sikkert god at læse, så man har lidt gode argumenter at holde sig til;o)

  • Reply Helle november 17, 2016 at 8:35 pm

    Kære Lisbeth
    Super velskrevet indlæg og modigt!. Jeg kan ikke være mere enig med dig. Vi havde egentlig helt styr på det med skærmtid, børnene havde ikke adgang til nogle skærme, kun de film vi så sammen og en ipad i ny og næ. Det hele faldt dog til gulvet, da de to yngste som 13 og 14 årig fik en smartphone. Vi havde slet ikke tænkt det ordenlig igennem. Pludselig havde de skærm adgang hele dagen, dumt af os. Nu er der indført regler om 1 1/2 time om dagen, og for vores datter er det ikke det store problem, men vores søn….ak og ve!, konstante diskusstioner. For slet ikke at tale om fraværet af en playstation hvor næsten alle drenge i klassen har en, og han dermed ikke bliver inviteret til gamenights osv. Egentlig forstår han os godt, men det er ikke nemt, når man er i puberteten og gerne vil være som de andre. Bogen: Digital Demens af hjerneforsker Manfred Spitzer (udgivet på Norsk ), giver os imidlertid styrke til at holde så meget igen som vi kan. Spitzer er ikke i tvivl, børn skal ikke have adgang til digitale medier før de er omkring 16 – 17 år, før er deres hjerne faktisk ikke parat til at bruge dette værktøj. Han taler ikke ud fra følelser, men ud fra veldokumenterede undersøgelser, kolde fakta og mange års erfaring som en af Tysklands fremmeste hjerneforskere. Mit råd er at holde igen med smartphonen osv. så længe du kan, og ja 16-17 år er jo næsten umuligt, men det ved hjernen jo ikke…

    • Reply Smilerynker.dk november 18, 2016 at 7:12 pm

      Jeg har hørt om bogen, men aldrig læst den. Det må jeg få gjort! Tak for inspirationen! Det er nemlig så interessant, og få tænker over de digitale medier indflydelse i forhold til de små børns hjerner… Sjovt nok har jeg samme oplevelse som dig. Storm har dog ingen smartphone, men det er som om, at det fylder langt mere hos drengene. Han er blevet flyttet en klasse op, og hans nye klassekammerater er på facebook og drengene går højt op i et super voldeligt spil, som jeg simpelthen ikke kan lade mit barn spille- Men det gør han jo så, når han er hos kammerater, hvor jeg jo ikke kan bestemme (heldigt er det, at han er glad for at være herhjemme;o). Vi har prøvet at finde nogle spil-alternativer, som jeg bedre kan acceptere, men jøsses hvor er det svært. Alma har en smartphone, men det har ikke rigtig fanget hende- heldigvis.

  • Reply Joan Rink november 19, 2016 at 5:25 am

    Fantastisk godt indlæg som jeg tror rammer de fleste på et ømt punkt – Også selv om man har taget stilling til emnet. For selv om man har taget stilling til at minimere sit forbrug af digitale medier og selv om man tager styringer i forhold til børnenes forbrug, så er det bare noget man hele tiden bliver eksponeret for, lige meget hvor man færdes.
    Selv er jeg studerende, og hver gang vi går i gang med et nyt modul og dermed også danner nye grupper, så bliver der oprettet en lukket gruppe på Facebook, så vi hele tiden kan holde kontakten med de øvrige gruppemedlemmer. Det betyder også, at jeg løbende modtager beskeder gennem dagen fra gruppemedlemmer, der sidder hjemme og læser noget vildt interessant, og som de lige vil dele med de andre, så vi kan bruge det senere. Nogle gange er det mig selv der falder over en relevant artikel, og så skal den jo også deles i gruppen. Dette medfører så bare, at jeg meget nemt kommer til at føle trangen til at slå op på den side mine klassekammerater sidder og læser, da de jo er afhængige af gruppens mening før de kan læse videre (!).
    Nåh, det var lige lidt om hvordan jeg selv falder i fælden, og jeg kan godt love at jeg føler mig helt træt i hovedet når jeg står og rører risengrød og samtidig prøver at læse lektier og besvare gruppebeskeder på Facebook så verden kan fortsætte!
    I forhold til børnene, så har vi aldrig ejet et tablet og det er ikke så lang tid siden vi gik den “nye” teknologi i møde og fik smartphones. Min datter på 4½ kan godt finde på at spørge om hun må låne telefonen fordi hun vil spille et spil eller kigge på Youtube. Hun må som regel gerne låne den, da hun er ret god til at lægge den fra sig efter et stykke tid, men det kan godt bekymre mig at hun især spørger efter den når hun er overtræt – Hvis jeg spørger hende om vi ikke hellere skal læse en bog eller spille et spil, vil hun til en hver tid svare ja. Nogle gange har jeg bare ikke denne tid, og så står valget mellem at lade hende se Youtube klip af børn der leger med modellervoks eller voksne der laver “box openings” – eller simpelthen at sige nej, og opfordre hende til at læse/lege. Hun er ikke så hooked endnu, så vi oplever ikke nogen (større) problemer når vi siger nej. Er så glad for at vi ikke lyttede til vores bekymrede venner, da Emma ikke kunne betjene en smartphone som 1-årig. Bekymringerne gik ud på, at Emma ville være bagud når hun kom i skole hvis hun ikke kom i gang med det samme…
    Når det kommer til fjernsyn (og tlf), så ved hun godt at hun ikke må bruge det de dage hun skal i børnehave. Hun ved til gengæld også, at hun må tænde fjernsynet som det første på en lørdag, og at jeg gerne vælger en tegnefilm sammen med hende så vi sammen kan hygge i sofaen med tæpper og puder. Og jeg er ikke bleg for at sige nej til de tegnefilm jeg ikke gider at se, lige som hun siger nej til nogle af mine forslag, indtil vi finder noget vi begge gider at se 😉
    Så hjemme hos os er det faktisk mest mig der kæmper med følelsen af ikke at ville gå glip af (især) studierelaterede ting på telefonen – Resten af familien klarer restriktionerne meget fint! 😉

  • Reply Joan Rink november 19, 2016 at 5:28 am

    Og hvor er det for resten skønt at du blogger igen 🙂

  • Reply Lonni Pedersen november 28, 2016 at 9:55 am

    Hej Lisbeth
    Spændende emne.
    Mens jeg var på barsel med nummer 3, blev der indført ipads i den daginstitution, hvor jeg arbejdede. Og jeg kunne overhovedert ikke se ideen med det. Hvad lærte de af at sidde og lege frisør med julemandens skær og hår???? Øje hånd kordination fik jeg at vide…… Det ærgede mig, for største delen af børnene, havde jo selv ipads der hjemme, hvorfor så bruge det i børnehaven? Synes i nogle tilfælde, at de blev brugt, som en ekstra voksen…
    jeg har 4 børn i alderen 4-14 år. Og jeg synes til tider, det kan være svært. Men det er et emne vi tit har oppe her hjemme. Og vi er blevet gode til at sige sluk, når nogen tænder tv`et pga af kedsomhed.
    Vi har længe haft den regl, at der mellem 16-19 ikke er skærm tid her hjemme, med mindre det er lektier. Og lad os bare være ærlige, vi voksne glemte nogle gange klokken!! Men min mand fandt ud af, at over vores router, kunne vi bestemme hvilke skærme der havde internet hvornår. Så der blev lavet et skema over hele ugen. De har ikke internet mellem 16 og 19, heller ikke skærme til spil eller tv. Det smutter engang i mellem, mere hellig er jeg ikke, men vi ser hurtigt hvad det gør ved børnene, og så bliver der strammet op.
    Og nogle gange så er det os forældre der kommer til at presse lidt på med de skærme. I fredags bad jeg manden om at tænde tv`et da klokken var 19, da de havde nævnt, at de ville se disney før på dagen. Men som han sagde, jeg tror ikke de har behov for det. Og det havde de ikke! De var hver i sær igang med deres eget. Så det blev ikke tændt, og ingen af dem nævnte noget. Det synes jeg jo er fantastisk!
    Jeg er tit blevet skræmt af diverse skærme. For jeg kan jo se, hvor let det er, at blive underholdt. Hvis de keder sig mere end 3 minutter, så griber de efter en skærm….. Og tænker vi er mange, der er enige om, at de bedste og mest kreative ideer kommer, når vi for lov at kede os lidt. Både børn og voksne! Sad til et forældre møde, da min ældste gik i 7. klasse. Og en far spurgte helt oprigtigt, om vi ikke kunne lave en fælles regl om internet, spille tid på pc og playstation! Han syntes, det havde taget overhånd for hans børn. Det var der ikke flertal for, men sluk det og tag kampen!!
    Og den der frygt for, at vores børn ikke lærer hvordan man bruger it, hvis de ikke får det ind med modermælken, den holder ikke. De lærer lyn hurtigt, og skal nok få styr på det, så de kan fungere i skolen.
    Mit skærm forbrug, ligger mest om aftenen, hvis der er brug for det. Når børnene er hjemme, bliver min mobil mest brugt til skole intra.
    Det er et vigtigt emne, især når børn begynder at blive så isoleret som de gør.

    Mvh Lonni

  • Reply Cecilie december 1, 2016 at 8:52 pm

    TAK fordi du tager bladet fra munden! Det er svært at tale den blanding af forskruet samfundsdiskurs og sensitive og samvittighedsplagede forældre!
    Vi har to børn på 4 og 6 år. Vi har ikke tv – har ikke haft det i mange år. Men på et tidspunkt havde vi begge ipads via vores arbejde og oplevede den fortryllende frihed i at kunne give os selv RO. Til madlavning i ulvetimetid og til den presserende, akut opståede arbejds opgave. Samtidig var det altid en voldsom kamp at få dem fra det igen og der blev plaget meget. Så ved et lykketræf skiftede vi begge arbejde og mistede vores ipads. Min mand ville straks købe en – ‘for den kan vi jo ikke undvære’ (og det var ikke arbejde eller voksenbehov, han tænkte på).
    Vi gav det lidt tid, nu var det nemt at sige nej, for muligheden var der jo ikke. Plageriet ebbede hurtigt ud. Børnene begyndte at lege meget mere. Og kom selvfølgelig op og slås og til skade etc som børn nu gør, men nu – nogle år senere- så har vores børn ikke det behov. De kan komme HELT kvæstede hjem og finde ro selv, som regel i et fredeligt hjørne, hvor de kigger i tegneserier eller bøger. Jeg tænker, at den evne er essentiel. Det er et skråplan at trænge skærmens ‘bedøvelse’. Hjernen har også brug for at slappe af fra indtryk.
    Jeg er sindssygt bekymret for udviklingen. Ser så mange børn – blandt andet en håndfuld i mit barns klasse – som har en utålmodig uro over sig. Når de er her og leger, så har de svært ved at være længe i en leg – der skal ske noget nyt hele tiden.
    Mine børn er safe indtil de begynder at komme i hjem, hvor der ikke er skarp kontrol med spil og indtil gruppepres kræver iPhones.. Men det er da super ærgerligt at de er alene på den fede naturlegeplads inområdet hver weekend, fordi resten af byens børn sidder bag skærmene (groft forenklet, de laver vel andet.. Men folk her kan fortælle hvordan børn på få år forsvandt fra legepladsen og andre byrum).
    Og jeg er bekymret for samfundet – for skolerne, som ikke har ressourcerne til så mange børn med uro og/eller underudviklede sociale kompetencer.
    Der er brug for indlæg som dit – håber det bliver delt vidt og bredt! Kh C
    Ps. Vidste du at mange kommuner KRÆVER ipads helt ned i dagplejen og truer med at lykke steinerinst. Fx i Svendborg. På trods af at ingen forskning kan påvise positive effekter men der er rig dokumentation for det modsatte

  • Leave a Reply