En blid begyndelse – Smertelindring i den naturlige fødsel

Billeder: Tara Ravn

Smerteforståelse og smerteaccept, er smertelindrende…

Tara Ravn er privat jordemor, og hun udbyder nogle ret fantastiske fødselsforberedelseskurser, som ikke ligner andre. På kurserne lærer den gravide om fødslens kraft og om hvordan, man bruger sin intuition som guide i fødselsforløbet. Du kan finde hendes hjemmeside ‘Naturlig Fødsel’ her. Tara er en af de skønne kvinder, som gæsteblogger her på Smilerynker.dk. I dag skriver Tara om et emne, som er virkelig vigtigt. Hun skriver om naturlig smertelindring. 

Når jeg underviser i klassisk fødselsforberedelse med temaet smertelindring, sætter jeg altid først tydeligt fokus på alt det gode og vigtige, smerten gør for kroppens hormonrespons, kvindens psyke, baby mm. i fødslen. Efter at jeg er begyndt at flette en grundig bevidstgørelse omkring smertens nytteværdi i fødslen ind i undervisningen, fortæller kvinderne om et større mod i forhold til at invitere smerten ind i kroppen som noget positivt. Helt ind, via det lange og dybe eksistentielle åndedræt. Smerten skal ses som dirigenten for den naturlige fødsel. Der udskilles egne hjemmelavede super opioider under hele fødslen, altså opium lignende stoffer i kroppen kaldet endorfiner. Det geniale ved smerten er, at den byder kroppen at producere tilstrækkeligt med endorfiner til, at der kan sendes rigeligt med beroligende og smertelindrende stoffer ind til baby. Baby arbejder akkurat ligeså ihærdigt på at blive født som sin mor – er det ikke genialt?

Første incitament til dristigt at sige ‘JA’ til smertens vilde og livgivende natur er netop, at smerten under en fødsel jo i modsætning til kronisk smerte, som for eksempel oplevet i forbindelse med sygdom, er midlertidig og stopper så snart baby er landet blødt på kvindens mave. Dertil kommer, at smerten trigger en udskillelse af prolactin. Imens du føder, arbejder du altså for en vellykket amning sammen med den fysiologiske superintelligens – smerten. Prolactin er forstadier til mælkedannelse samt nedløbsrefleksens dronningehormon – dvs. du kan hylde smerten igen. Den sikrer, at du kan amme din baby ved ankomst.

Det gør ondt at føde fordi din livmoders nedre del skal åbne sig fuldstændigt som en livets port, der i slutningen lader baby glide forbi – ud til jer. Smerten peaker på toppen af veen. Der hvor livmoderen trækker sig kraftigst sammen, for så igen at slippe ligeså stille i takt med, at veen lægger sig. Bølgen flyder tilbage i havet. Er du visuelt anlagt, vil en gavnlig copingstrategi måske være at bruge visualisering under veerne. For eksempel at se for dig, at veerne er bølger, der kommer og går, og at du bare flyder med og lader smerten skylle igennem dig. Det vil styrke dig at erfare, at du er ven med smerten. Smerten får dig ligeledes til at søge indad og væk. Som parablen om julens mest populære fødsel, er kvinden bedst tjent med, at erkende sit pattedyrs instinkt i fødslen og søge i ly for ydre påvirkninger, så smerten kan trække hende med ind i de bagerste lag af hjernen og væk fra analytiske tilgange til fødslens faser, progression mm.

Superorganet hjernen er og bliver ”blot” en tjener, der gør hvad den får besked på. Den reagerer altså på rammerne, det ydre, der møder dine sanser. Humlen ved parablen om Jesu fødsel bliver således at skabe de rammer, der fordrer de bedste vilkår for, at du er tryg og afspændt nok til at finde modet. Modet til at arbejde smerten helt ind i din forvandlingsproces via det dybe eksistentielle åndedræt. Dette er et af de vigtigste budskaber i stald-fødselsparablen – som kan jævnføres med feks. en hjemmefødsel. Ligeledes finder vi hemmelig viden om, hvordan vi kan forstå smerten i syndefaldsmyten. Eva spiser af æblet fra kundskabens træ og uddrivelsen fra paradis, påfører kvinden straffen at skulle føde i smerte (har visse forskere i psykologi og religion konkluderet) leder mennesket ind i en udvikling frem imod en større kognitiv formåen med en fysiologisk nydannelse på forhjernen, kaldet neocortex til følge. Imidlertid kan vi ikke bruge denne del af hjernen i fødearbejdet. Kobler vi samme viden med parablen om jesusbarnets fødsel, gives vi her et hemmeligt clue til smertelindring. Kvinden skal ud af neocortex og om i de tussegamle dele af hjernen, som vi hensættes i ved smertepåvirkninger, vi kan rumme. At lave en ”stald” eller en hule giver tryghed og ro. Det skaber en privat sfære, som er langt væk fra ydre påvirkninger og så spiller det store fantastiske (hormonelle)symfoniorkesteret i fødekroppen optimalt dirigeret af smerten.

Smerten er imidlertid også til stede, fordi du SKAL rystes. Du skal rystes til at foretage det enorme identitetsskift, det er at blive mor. Samarbejder du med smerten ved at åbne og afspænde kæberne og lade et sukkende ‘JA’ strømme ud igennem kroppens vuggende bevægelser, udvider bækkenet sig ekstra, og gør det nemmere for baby at trænge ned, rotere og nå bækkenbunden. Min pointe er, at des mere du kan lade dig fascinere af smerten og byde den ind i kroppen, jo større er muligheden for, at den vil hensætte dig i en indre fødefordybelse. Denne fordybelse kan blive til ekstase eller trance grundet udskillelsen af oxytocin, og den fortsætter frem imod begyndelsen af pressefasen, hvor der vil udskilles overvældende meget adrenalin, så du kommer til stede i det skift, der skal til at indtræffe. Dette er også noget den store mesterdirigent smerten sørger for.

Netop lige inden pressefasens begyndelse ytrer mange fødende, at de føler ængstelse og endda dødsangst. Dette er et billede på, at smerten “opløser” dig via den fordybelse eller ekstase, du er i, således at det gamle dig omsættes til en højere potens -nemlig moderen indeni. Det vil sige, at smerten sørger for, at du bliver så tilpas presset og modellerbar – og det skal ses som noget såre godt – i et psykisk perspektiv, at du lader dig føde til at kunne varetage det forestående ansvar, der venter, nemlig det at blive mor. Det er IKKE meningen, at dette skal gå ubemærket hen. Fødselssmerten indvier dig hertil.

Smerte forståelse og smerte accept, bliver således smertelindrende og står øverst på listen over ikke medicinske smertelindringsmetoder i den naturlige fødsel.

Her følger en liste over smertelindrende tiltag du selv kan iværksætte:

• Få velkendte mennesker tilstede
• Levende lys
• Dæmpet belysning
• Friske blomster
• Musik
• At tage en ve ad gangen
• Trygge rammer
• Bevægelse
• Tyngdekraften
• At spise og drikke ad libitum
• Mørk chokolade evt. med lavendelolie
• Varm rå øko shamanvelsignet cacao med lidt sprut i (mindre kan også gøre det)
• Vejrtræknings teknikker
• Vand – bruser
• Varme
• Intimitet
• Visualisering
• Afspænding
• At sige JA
• Afspændte kæber
• Kys
• Affirmationer

Er der behov for supplerende smertelindring, er følgende muligheder tilstede:

• Akupressur
• Akupunktur
• Massage
• opmuntring
• Zoneterapi
• Rebozo
• Moxa
• Fødekar
• Aromaterapi (dufte der virker beroligende mm.)
• TNS (transcutan nerve stimulation, på områderne hvor det gør ondt)
• Steriltvandspapler
• Chiliplaster
• Ingefærklude
• homøopati (helios)
• Blomster homøopati feks. bach´s rescue remedy
• Weleda aurum lavendel comp.

Kilder og inspiration:

Janet Balaskas Active Birth – the new approach to giving birth naturally.

Michel Odent Childbirth and the future of Homo sapiens.

Pia Hern Fødsels og smerte, hvordan du forbereder dig til fødselssmerten.

Clarissa Pinkola Estes Kvinder som løber med ulve.

Jane Hardwicke Collings Ten Moons the inner journey of pregnancy.Preparation for natural birth

Elisabeth Davis & Debra Pascali-Bonaro Orgasmic Birth

Daniel N. Stern En mor bliver til

Nicky Leap & Tricia Anderson The role of pain in natural birth and the empowerment of women.

Ina May Gaskin Spiritual Midwifery

Kerstin Uvnäs Moberg Afspænding Ro og Berøring, om oxytocins helbredende virkning i kroppen.