Gode vaner og taknemmelighed

5 gode vaner – Marts

marts 2, 2016

Nu er det jo blevet en vane, at jeg starter hver måned med at komme med forslag til 5 gode vaner, vi kan indføre i vores liv. Her er mine forslag til marts måned. Du kan læse de tidligere måneders vaner her.

  • Jeg vil starte på noget, jeg altid har drømt om at prøve

Jeg begynder allerede i aften! Da jeg var barn drømte jeg om at danse ballet. En veninde gik til ballet og havde det fineste lyserøde tylskørt med store roser syet på. Jeg var vildt misundelig, men fik ikke selv lov til at gå til ballet, som var dyrt og besværligt, fordi vi ikke havde bil, da jeg var barn. Da jeg pludselig så, at der starter et ballethold for voksne begyndere i min by, måtte jeg selvfølgelig slå til. Jeg tror dog ikke, at jeg ifører mig lyserødt balletskørt. Hvad drømme du om at prøve?

  • Jeg vil være åben for nye venskaber

Jeg har bedt universet finde mig en ny veninde, og hun skal tale spansk og helst bo i nærheden af mig! I januar var jeg til to eksaminer i spansk og fik to fine ti-taller! Jeg er naturligvis stadig glad og stolt, og jeg drømmer sådan om, at finde en at snakke spansk med – Er du hende? Så skriv!

  • Jeg vil give en materiel ting væk hver dag

Jeg vil give en ting væk hver dag. Noget som jeg ikke længere har brug for. Jeg skriver ned i min kalender, hvad jeg giver væk – og hvad jeg får igen. Hvis vi bruger lidt tid på at tænke over det, så får vi faktisk ofte rigtig meget igen. Prøv at skrive ned hver gang du får noget af en anden, hver gang du får penge, gaver etc. Det er vidunderligt at se, hvor meget vi får, når vi bare lægger mærke til det!

  • Jeg vil drikke et par kopper grøn te hver dag

Jeg er den helt store kaffedrikker, men vil i marts forsøge at skære lidt ned og drikke noget grøn te i stedet. De siger, at det skulle være så sundt! Glem lige, at jeg sidder og skriver, mens jeg drikker min anden kop kaffe i dag….

  • Jeg vil slukke for computeren hver aften senest kl. 21.30

Jeg er rigtig meget for gode vaner – Specielt når det handler om tiden, vi bruger på de digitale medier. Jeg synes, at min tid på computeren er modereret, men jeg har en tendens til at hænge lidt for længe ved computeren om aftenen. Det gør til tider, at jeg har lidt svært ved at falde i søvn… Så det er en vane, jeg begynder på allerede i aften!

Hvad med dig? Hvordan gik det med vanerne i februar? …Og har du forslag til vaner, du vil dele?

Følg Smilerynker.dk på facebook

You Might Also Like

9 Comments

  • Reply Camilla marts 2, 2016 at 5:01 pm

    Takk for fine ideer til nye, gode vaner i den neste måned! Jeg liker spesielt godt punktet om å være åpen for nye vennskap. Av en eller annen grunn har vi mennesker ofte en tendens til å skape mange vennskap når vi er yngre, og færre nye vennskap jo eldre vi blir. Det er så synd! Tenk så mange fantastiske mennesker vi går glipp av! 🙂

    • Reply Smilerynker.dk marts 13, 2016 at 11:26 am

      Tak for din kommentar! Du har ret, men sjovt nok har jeg selv fået de fleste venner efter, jeg er blevet voksen.

  • Reply Malene marts 3, 2016 at 1:38 pm

    Gode nye vaner du lister op her – det må jeg sige… En skam at jeg ikke taler spansk!! 😉 Men til gengæld elsker jeg kaffe…. bum bum! 🙂
    Og nu spekulerer jeg som en gal over, hvad jeg altid har drømt om at prøve….altså hvis det skal være noget “nyt”….. savner at synge… meget…. måske man skulle forsøge sig med det igen….

    • Reply Smilerynker.dk marts 13, 2016 at 11:27 am

      Ja, syng du Malene! Det er dejligt!! Det gør jeg hele tiden selv;o) Tager selv en kaffepause og venter stadig på en der taler spansk;o)

  • Reply H.A. marts 10, 2016 at 10:11 pm

    Jeg forstår ikke hvordan du får tid til det hele? Fire børn, skrive, håndvasken ordnes hver aften, mad laves, opvask, osv osv. Jeg har to små, aktive børn på 1 og 2 år (Som jeg er alene med det ALLER meste af tiden) og jeg synes nærmest ikke jeg kan nå noget som helst. Jeg er endda hjemmegående pt , så ingen af dem er i institution. (Slynger osv er afprøvet, men fungerer ikke for mig når jeg skal lave noget og være tilgængelig for BEGGE børn på samme tid. Og de vil begge to op hele tiden, så at lave noget med maks én hånd er også svært. Ellers foregår det meget sådan: Når jeg rydder op i en kommode hjælper de mig ved at tømme skufferne igen et minut efter. Hvis jeg forsøger at gøre rent på badeværelset kravler den ene op i toilettet mens den anden tænder for vaskemaskinen, den første forsøger så at spise kluden jeg gør rent med, osv osv. 😀 Jeg har forsøgt at sætte ting i system, men kun med det resultat at jeg opdagede at døgnet har for få timer, eller at jeg ikke fik gjort det jeg havde planlagt at jeg skulle gøre, fordi der simpelthen var sat af for lidt tid (Men den anden tid skulle jo så bruges til noget andet.), eller fordi små børns behov jo ikke altid er forudsigelige og strukturerede. Mine børn sover sjælden før klokken 21, og der jeg også træt. Nå, men det jeg ville sige var egentlig bare at jeg ikke forstår hvordan du kan nå det hele, og at dette måske kunne være en idé til et nyt blogindlæg på et tidspunkt? (Jeg tænker lidt at både internet/facebook og orden/minimalisme er nogle af kodeordene her, ihvertfald for mit vedkommende)

    • Reply Smilerynker.dk marts 11, 2016 at 9:11 am

      Tak for din kommentar;o) Nu er der helt sikkert en kæmpe forskel på at have to meget små børn i den mest krævende alder, i forhold til mig, som har fire unger, hvoraf de tre kan klare alt selv, er hjælpsomme, gerne leger med deres lillebror osv. Storesøster på snart 13 år, går gerne tur med ham til legepladsen for enden af rækkehus-blokken osv. Vores hjem er meget lille, og vi har sorteret så meget fra, at det er hurtigt at komme over rengøring, oprydning osv, men selvfølgelig når jeg ikke alt det, jeg gerne vil…
      Jeg skriver gerne nogle timer mens min yngste sover til middag. Jeg forsøger at ordne alt praktisk som vasketøj etc. mens han er vågen. Han er ret glad for at være med til de ting.
      I denne uge har jeg været alene med børnene 3 dage- og har derfor ikke skrevet mere end et enkelt blogindlæg;o) til gengæld er jeg gået i seng kl. 20 sammen med børnene alle tre dage! Jeg vælger virkelig at prioritere ordentlig søvn over alt andet i øjeblikket. Noget jeg virkelig har skullet øve mig i. I forhold til det du skriver- ja, jeg forstår sagtens, at du ikke føler, at du når noget. Det er da det vildeste arbejde, at have to børn hjemme, som er så tæt på hinanden aldersmæssigt! Om nogle år, når de er mere selvhjulpne, vil du have oceaner af tid;o) Medmindre, du vælger at få flere… he he… For os har vejen frem virkelig været at simplificere alt, sætte ting i system, og bo nemt og overskueligt, så det praktiske ikke fylder så meget… Jeg skal prøve, at gå mere i detaljer i nogle blogindlæg! Jeg håber, at I kan arbejde på, at få de små til at sove tidligere om aftenen, så der kan blive plads til et par timers voksentid, men det kommer jo heldigvis alt sammen igen, før vi ved af det!!! God weekend!!

  • Reply H.A. marts 10, 2016 at 10:16 pm

    (PS: Måske virkede min kommentar mærkelig i forhold til netop dette indlæg, men det kom af at du skrev at du ville slukke for computeren hver aften 21.30, hvilket fik mig til at spekulere på hvornår du så ville finde tid til at blogge, betale regninger, osv osv)

    • Reply Smilerynker.dk marts 11, 2016 at 9:22 am

      Alt er tilmeldt betalingsservice i øvrigt;o) Jeg tænker også, i forhold til det, jeg skrev før, at man nok bare må acceptere, at man i en periode ikke kan være alle steder. Jeg har selv så meget lyst til, at få mere ud af bloggen her, tjene flere penge til min familie etc. men må acceptere, at tiden ikke er til det, fordi vi har prioriteret, at Bror ikke skal i pasning….

  • Reply Victoria Sommer april 17, 2016 at 6:15 pm

    Jeg har tænkte på at vi skal have en bistade. Min kæreste var ikke så begejstret men til min fødselsdag i sidste uge, fik jeg et begynder kursus af ham. Glæder mig til at skal vide mere om bier og med hjælp fra dem at kunne producere eget honning. Tænk at lave honningkager med egen honning.

    Omkring at være alene med små børn og at skulle lave noget praktisk. Et forslag. Måske de skal tænkes op med masser af opmærksomhed og mærke at der er nok til dem begge. Fortæl det det med ord. Udstrål det Måske du kan have noget spændende legetøj eller deres egen spande når I skal gøre rent. Efter noget tid vil de forstå hvad det betyder at gøre rent, sorter tøj, vaske op osv og så kan det blive til god samvær. Det vil betyde at du skal sænke dit niveau omkring rengøring, men det dør ingen af 🙂

  • Leave a Reply