Gode vaner og taknemmelighed

5 gode vaner – Januar

januar 12, 2016

Jeg tror ikke på nytårsforsætter, og jeg har læst et sted, at de fleste af dem er gået i vasken allerede inden d. 15. Januar. En ting jeg tror på er dog, at integrere små overskuelige nye vaner. Hver måned vil jeg forsøge, at komme med forslag til nemme og overskuelige vaner, som kan give mere glæde og overskud i hverdagen.

  • Start en taknemmelighedsdagbog.

At have fokus på det positive i vores liv giver naturligvis daglig glæde. Jeg har en bog liggende på mit natbord, som jeg skriver positive ting ned i hver dag. Det er transformerende at have fokus på de positive ting i livet, og det vi er taknemmelige for at have i vores liv!

  • Red seng hver morgen.

Det giver øget velvære at få redt sengen. Hvem gider helt ærligt at se eller tænke på en rodet seng hele dagen? Og der er ikke noget så skønt, som at komme ind i et ryddeligt soveværelse om aftenen og hive sengetæppet af! Jeg ved godt, at det er problematisk, at rede seng lige når man står op i forhold til støvmider, men det er også blevet en lidt for god undskyldning for at lade det hele flyde. Hvis man hyppigt vasker og lufter sin dyne og sit sengetøj, er der ingen undskyldning for ikke at rede sengen. Mit forslag er, at man straks efter at være stået op åbner vinduet i soveværelset, derefter går man på badeværelset og gør sig klar til dagen og så ind og lukke vinduet og rede sengen. Det tager måske to minutter at rede sengen, og det kan vi vel alle sætte af?

  • Start dagen med et glas vand med citronsaft.

Et stort glas vand med citronsaft hydrerer kroppen og sætter gang i fordøjelsen. Det tilfører samtidig kroppen C-vitaminer og vigtige mineraler.

  • Mediter 10 minutter hver dag.

Det virker afstressende, styrker nærværet og giver fokus på det der er lige nu og her. Selv er jeg glad for mentaltræning, og jeg har en app på min telefon med en guidet hypnose, som jeg ofte lytter til, før jeg lægger mig til at sove.

  • Tør håndvasken af på badeværelset af hver aften.

Hav en skuresvamp og en klud i nærheden af håndvasken og tør den af hver aften efter tandbørstningen. Det tager ikke engang 30 sekunder, og det er rart at stå op til en ren håndvask. Det gør også rengøringen nemmere, når man ikke venter til vasken er super snavset!

Dette er de vaner, jeg foreslår, at man begynder at integrere i januar. Jeg vil selv gerne blive bedre til at rede seng hver morgen, for rod avler som bekendt rod. Når måneden er slut, er det blevet vaner, som er lette(re) at holde fast i. Har du forslag til vaner i februar, så skriv endelig en kommentar. Måske din gode vane er en, andre bør kende?

You Might Also Like

12 Comments

  • Reply Eva Rink januar 12, 2016 at 12:51 pm

    De bedste vaner vi har er at lave madplaner og gå ud med skraldet hver aften 😊 og brug tiden mens du kigger efter dit barn mens det er i bad og vask badeværelset rent 😀 man skal skifte karklud hver dag, om aftenen når jeg gør køkkenet rent bruger jeg kluden til at tage alle synlige pletter på køkkengulvet før jeg sætter den til vask.

    • Reply Smilerynker.dk januar 12, 2016 at 12:53 pm

      Gode forslag Eva! Det med baby i bad og rengøring samtidig, det gør vi også her… Meget hyggeligt!! Tak for kommentaren kære Eva… Håber I har det godt!!

  • Reply Eva januar 13, 2016 at 4:18 am

    Jeg håber selv, at få gang i en ny vane i år:
    Ryd op i 10 minutter hver dag. Sæt et ur og find en hylde, et skab, en skuffe og ryd op til uret ringer. Tænk, hvor fint der kan blive.

    • Reply Smilerynker.dk januar 13, 2016 at 3:56 pm

      Ja, det er virkelig en god vane! Vi gjorde det i en periode, men kom fra det… Hvor blev det af:o) Den må med i februar;o)

  • Reply Libbie januar 13, 2016 at 7:28 am

    Én af vores nye vaner her i 2016 er at tørre fliserne over i brusekabinen efter HVER vask. Aldrig har jeg haft så rene fliser og ikke mindst fuger! Skønt at tænke på at skrubbe scenariet derinde nu er forbi og rengøring hermed lettes.

    Én mere er mere grønt til måltiderne og indtil videre her 13 dage inde i 2016 går det forbløffende godt.

    • Reply Smilerynker.dk januar 13, 2016 at 3:56 pm

      Ja, det er gode vaner;o) Dejligt at I er blevet bedre til grøntsager… det giver bonus på så mange områder;o)

  • Reply Mai-Britt januar 14, 2016 at 12:03 pm

    Må jeg spørge, hvilken app du bruger til den guidede hypnose?

    • Reply Smilerynker.dk januar 14, 2016 at 4:09 pm

      Jeg er ret sikker på, at den bare hedder ‘mentaltræning’ – Den koster vist desværre 49kr… Jeg begyndte at bruge den, fordi jeg læste en ret inspirerende bog, der hedder ‘Du bliver hvad du tænker’… Appen hører sammen med bogen.

      • Reply Mai-Britt januar 17, 2016 at 9:21 am

        Tak!

  • Reply Barbara januar 14, 2016 at 2:38 pm

    🙂 Fik mig til at tænke på dette blog inlæg : http://newlywoodwards.com/2015/11/the-lazy-girls-guide-to-a-clean-house-6-quick-tips.html

    • Reply Smilerynker.dk januar 14, 2016 at 4:06 pm

      Tak Barbara! Den blog må jeg da se nærmere på;o) Tak for linket!

  • Reply 5 gode vaner – Februar – Smilerynker.dk februar 1, 2016 at 7:32 am

    […] gik det i januar? Fik du indført nye gode […]

  • Skriv et svar til Smilerynker.dk Cancel Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.