Bæredygtig livsstil

10 ting jeg gør for at leve mere bæredygtigt

september 18, 2017

At forsøge at leve et mere bæredygtigt liv handler for mig ikke om at skulle være perfekt. Det er ikke muligt at være perfekt, men vi kan alle sammen gøre små ting for at passe bedre på miljøet. Jeg synes, at vi alle sammen har et ansvar for vores fælles fremtid. Hvis vi alle tager små skridt mod en mere bæredygtig hverdag, inspirerer vi vores børn til at tage bedre valg fremover, og det er til vores alles bedste.

1. Jeg rejser med tog, cykler eller går:

Det er 7 år siden, jeg sidst har rejst med fly. Vi kan godt lide at rejse, men vælger som udgangspunkt den mest bæredygtige rejseform. Flyrejser er desværre den rejseform, som udleder mest CO2.                                             

2. Jeg maler vores vægge med naturmaling:

Jeg kunne ikke drømme om at male mit hjem med konventionel maling. Udover, at jeg ikke ønsker, at mine børn skal indånde de giftige kemikalier, som konventionel maling afdamper i flere måneder efter, at man har malet, så er plastikforureningen i vores have så voldsom, at forskere slår alarm. Vi kan spore plastik i vores drikkevand og ingen ved, hvad det betyder for folkesundheden. Vi ved dog, at det har kedelige konsekvenser for dyrelivet, så mon ikke, at det samme gør sig gældende i forhold til os mennesker. Selvom maling ikke alene er årsagen til plastikforurening i havene og i vores drikkevand, så kan vi i mine øjne tage små skridt mod at gøre verden til et bedre sted. 

3. Jeg spiser ikke kød:

Kød er en af de største miljøsyndere. Produktionen af bare et kilo oksekød kræver hele 15500 liter vand og i følge den grønne tænketank Concitos beregninger, giver det en udledning af 45 kg CO2.

4. Jeg gør mit bedste for at spise efter årstiden:

Jeg handler gerne ind i gårdbutikker for både at undgå emballage, men også for at finde lokale råvarer, som ikke har været under langvarig transport.

5. Jeg spiser økologisk:

But of course! Konventionelt dyrkede grøntsager er sprøjtet med pesticider, som både skader mennesker, dyr og miljøet. 

6. Jeg spiser sjældent/ aldrig forarbejdede fødevarer:

Der er simpelthen for meget på ingredienslisten, som ikke er til at hitte ud af, og som sikkert ikke er godt for hverken mig eller miljøet.

7. Jeg har en kompostbunke:

Det giver så meget mening, at vi giver tilbage til jorden. At vi komposterer og smider mindre ud.

8. Min tandbørste er af bambus:

Min tandbørste er bionedbrydelig og smides på kompostbunken, når den ikke længere fungerer. Selv de mindste skridt tæller i forhold til at mindske plastforurening.

9. Jeg køber genbrug:

Nyproduktion belaster miljøet. Vores verden er allerede overfyldt, så hvorfor blive ved med at støtte produktion af mere? Modeindustrien er en af de mest forurenende industrier. Prøv at se traileren fra filmen ‘River Blue’ – Find den neders i indlægget.

10. Jeg køber ikke vand på flaske, men har altid en drikkedunk med mig:

Danskernes flaskevandsforbrug udleder omkring 25.000.000 kg CO2 i produktion og transport og flasken er en af de helt store plastsyndere. Det er virkelig tankevækkende, synes jeg!

Kilder:

Maling – Videnscenter for allergi

Maling skyld i voldsom allergistigning

Postevand er 900 gange mere miljøvenligt end flaskevand

Klimaekspert: Din bøf er en større CO2-synd end dit el-forbrug

Byt tandbørsten ud og 7 andre måder at spare plast

Prøver fra vandhaner afslører udbredt plastikforurening

Så meget CO2 bruger du, når du rejser

Bruger du engangsklude?

På onsdag skal jeg se denne film:

Vil du med til mit foredrag om et bæredygtigt familieliv, så læs mere her!

You Might Also Like

14 Comments

  • Reply helle september 18, 2017 at 10:50 am

    mode industrien er så overfladisk og det giver en falsk lykke ,at gå i det helt nye .. og jeg gruer for mine børns alderdom og deres børn … håber vi alle kan gøre noget for denne jord vi kun låner …

    • Reply Smilerynker.dk september 18, 2017 at 10:59 am

      Ja, jeg er fra tid til anden en smule modløs… Vi må tage os gevaldigt sammen;o)

  • Reply Ditte september 18, 2017 at 12:32 pm

    Hvor dejligt at du kommer til vores filmvisning af River Blue på onsdag! Vi ses 🙂

    • Reply Smilerynker.dk september 18, 2017 at 1:33 pm

      Ja… Jeg ved ikke helt, om jeg skal glæde mig, men håber, at filmen også rummer lidt håb:o)

  • Reply Dorte september 18, 2017 at 8:27 pm

    et hurtigt indspark: økologisk produktion udleder markant mere CO2 end konventionel. Hvis du udelukkende tænker global opvarmning, bør du købe dansk konventionel. Især frem for udenlandsk øko.
    Det er en jungle.

    • Reply Smilerynker.dk september 19, 2017 at 5:51 am

      I forhold til nogle økologiske fødevarer har du ret, men hvis du tager med i betragtningerne, at jeg ikke spiser animalske fødevarer (som hører til de største miljøsyndere), primært handler lokalt og spiser meget efter årstiden, så er jeg helt overbevist om, at det mad jeg spiser udleder mindre CO2 end en gennemsnits danskers- Der er lavet undersøgelser, der viser, at folk der spiser økologisk spiser langt mindre kød en mennesker, der spiser konventionelt- så jeg tror, at det er det, vi skal arbejde med… Men du har ret! Det er den vildeste jungle.

  • Reply Mo september 28, 2017 at 8:13 am

    Hvor er jeg bare enig i at det ikke handler om at være perfekt! Jeg gør selv de mange ting du nævner i dit indlæg. Det med naturmaling lyder vildt spændende – næste gang jeg skal male vil jeg da lige kigge nærmere på det. Det må vel også være godt for indeklimaet tænker jeg? Hvis man selvfølgelig anvender et sundt og naturligt produkt 🙂

    • Reply Smilerynker.dk oktober 6, 2017 at 5:54 am

      Ja, det er helt sikkert langt bedre for indeklimaet, at der ikke er kemi i malingen. I naturmaling er der intet usundt. Det tager jo helt ufatteligt lang tid for konventionel maling at dampe af, så det er i hvert fald meget usundt i meget lang tid:o(

  • Reply Kamilla oktober 5, 2017 at 7:16 pm

    Tak for det 🙂

    • Reply Smilerynker.dk oktober 6, 2017 at 5:55 am

      Tak;o)

  • Reply Camilla oktober 14, 2017 at 5:55 pm

    Hvilken naturmaling bruger du? Anbefalinger modtages meget gerne:-)

    • Reply Smilerynker.dk oktober 16, 2017 at 7:07 pm

      Auro, som er en helt naturlig plantebaseret og økologisk maling;o)

  • Reply Camilla oktober 24, 2017 at 11:42 am

    Tak for din anbefaling af Auro. Det er købt, modtaget og afprøvet, og det virker upåklageligt og dufter nærmest dejligt:-)

    • Reply Smilerynker.dk oktober 27, 2017 at 8:41 am

      Hvor fedt!!!

    Leave a Reply